Fødselsdagsmiddag på Bjørnekælderen

I torsdag var det min fødselsdag. Jeg fyldte 27 - igen. Det gør ikke ondt, når man har prøvet det et par gange før.

I dagens anledning havde kæresten bestilt bord på Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. Jeg var lidt ambivalent omkring, hvad jeg havde lyst til at lave på min fødselsdag og hvor mange mennesker, der skulle involveres, men så vag og vævende var kæresten heldigvis ikke. Han bestilte raskt væk bord til fire, så jeg kunne invirere et par gode venner med :-)

Hvor fantastisk - lækker mad, gode venner og en ny yndlingsreataurant *MUMF*

Hvor mange gange er jeg ikke gået forbi på alleen, og har tænkt, 'at der ville jeg da sådan set gerne ind en dag', studeret menukortet udenfor og med fryd noteret mig slyngelstuen lige indenfor trappen? Javel - et visti en dag. Hvem kunne vide, at der i den grad var tale om en ægte perle? Hvor mange spildte måltider på andre mere middelmådige restauranter?

Det passer ikke - Godt nok findes der middelmådighed i køkkenerne rundt omkring, men inkluderer jeg pris og atmosfære i kalkulen, har jeg indtil videre undgået at blive rigtig skuffet over et restaurantbesøg. Det gør ikke Bjørnekælderen dårligere - tværtimod. Det sætter standarden, hvormod den måles...

Vi startede med et glas pink Cremant d'Alsace, mens vi nærstuderede menukortet. Stedet har en Frederiksberg Menu med mulighed for vinmenu, der ser ganske fortrinlig ud. Desværre er desserten ikke Creme Brulêe (selvom jeg erindrer, at det har den været på et tidspunkt, så mon ikke der er lidt variation?), så vi gik i stedet a la carte.

De fleste havde set sig lune på Ravioli med gedeost til forret, men desværre var vi ikke de eneste, der havde ladet sig friste. Der var kun en enkelt portion tilbage. Den lod vi gå til Peter, den godmodige kæmpe. Han havde kaldt den først.

Jeg elsker steder, der løber tør for retter. Det fortæller en masse om råvarene og deres friskhed :-)

I stedet fik Klaus en Caparcio, kæresten bruchetta med rå, marineret torsk og jeg selv gedeost med bagte peberfrugter. Aftenens første overraskelse var, at der var tale om GULE peberfrugter. Et usædvanligt valg - især til lune retter, men smagen var ganske enkelt fantastisk. Vi blev enige om at bestille et par flasker sydafrikansk Shiraz ( 2004 Shiraz, Brampton, Rustenberg Stellenbosch) til maden, og kærsten supplerede med et glas hvidvin til forretten. En sydafrikansk chardonnay fra samme hus. Jeg smagte den ikke selv, men kæresten var glad :-) Som jeg skriver dette, mindes han torsken. "Husk grapen", siger han. "Det var simpelthen så lækkert!"

Til hovedret var vi tre, der valgte kalveschnitzel brassieret med seranoskinke. Retten indgik også i Frederiksbergmenuen - men igen... Ingen Creme Brulêe ;-)

Kødet var ganske vidunderligt og sovsen i tilpass mængde og tyngde. Jeg er normalt lidt varsom med retter, hvor man kan frygte en salt sovs, da jeg absolut ikke bryder mig om salt - ikke engang på æggemader - men al frygt blev gjort til skamme. Det smagte intet mindre en pragtfuldt. Og den saltglade kæreste var enig :-D

Fjerdemanden fik pandestegt oksemørbrad, og lignede en glad mand. Han vil også gerne spise der igen i den nærmeste fremtid. Bedre ros kan man vel næppe komme med.

Desserten var naturligvis Creme Brulêe. Og her var så dagens tredje positive overraskelse - 1 = gule peberfrugter, 2 = sovsen, der faldt i alles smag - Ikke bare smagte den pragtfuldt, men det er også den største portion jeg har fået på en restaurant. YUM!

Til desserten havde vi oprindeligt valgt kortets Sauterne. Et sikkert men konservativt valg. Heldigvis greb vores dejlige tjener ind og foreslå en Casa Silva, Late Harvest. Det kære væsen. Hun kendte sine gæster, og hun kendte sin vin. Jeg kan, hvis jeg lukker øjnene, stadig genkalde mig smagen :-D

Alt i alt en pragtfuld aften med mad og vin til fire personer for under 2500 kr. Vi har allerede bestilt bord til næste gang ;-)