En af de ting der er så dejligt ved at bo i byen er, at man altid kan skrive en mail til vennerne og inviterer på en kold øl/vand i haven. Meget spontant og meget hyggeligt. Og det bliver da kun mere hyggeligt af, at der altid er en, der foreslår, om vi da ikke skal gå ud og spise aftensmad sammen.
I dag var ingen undtagelse, og når nu man sidder i Frederiksberg Have og hygger sig, er La Vecchia på Falkoner Allé jo en af de oplagte muligheder. La Vecchia er en hyggelig lille italiensk restaurant, der er en del af Gastonomia Italiana konglomeratet, så man ved, at pizzaerne er i orden. Rummet domineres da også af en stor stenovn, der er i flittigt brug ved fremstillingen af den ene lækre tyndbundede smagsoplevelse efter den anden.
I dag var jeg dog mere til pasta og bestilte deres virkeligt gode Spaghetti agli scampi - eller Spaghetti med jomfruhummer.
Først dog en lille forret. Tre stykker ristet brød med henholdsvis oliventapanade, trøffeltapanade og salsa. Godt med olivenolie over og ren fryd. Det er i øvrigt sådan man genkender en god italiensk restaurant...Olivenolie med hældetud på bordet :-D
Spaghettien selv var vendt med rigelige mænger frisk hvidløg, friske tomater og olivenolie. Kogt lige til pas, så der er lidt at sætte tænderne i og så tre flotte jomfruhummere på toppen.
Ikke dårlig kost for en ganske almindelig tirsdag. En flaske San Pellegrino til og små 200 kr på bordet for en pragtfuldt måltid.
Showing posts with label Hverdag. Show all posts
Showing posts with label Hverdag. Show all posts
Tuesday, July 28, 2009
Friday, January 30, 2009
Ingen stress på Sans Souci
Sine har været til eksamen, så nu er bacheloren i hus - Hurra og tillykke :-)
Det er altid rart at have noget at fejre med naboerne - især fordi det involvere mad. Aftenens ekspedition efter god, dansk mad satte resolut kurs mod Sans Souci på Madvigs Allé.
Normalt skal man bestille bord - også i hverdagene - men vi var heldige. Gode venner kan heldigvis godt sidde lidt tæt, så der var et bord i forstuen til os.
Har man ikke været på Sans Souci endnu, kan man godt begynde at planlægge et besøg, da det absolut er en oplevelse. Og jeg er ikke engang noget til maden endnu. Temaet er brunt i brunt med store mængder tingeltangel i hver en krog og ned fra loftet, men det samlede indtryk er enormt farmorsagtigt på den gode måde. Kan man finde en plads i baren, er der underholdning i timevis ved bare at opsuge stemningen og nærstudere alle finurlighederne, hvoraf stamgæsterne ikke er den mindst interessante seværdighed.
Her mødes mænd og kvinder (flest mænd) i alle størrelser og hygger sig over en øl eller et glas vin, og skulle man tro sine egne ører, ville alverdens problemer være løst, hvis bare disse brave mandfolk kunne komme til. Vi havde fin udsigt til det hele og kunne læne os tilbage med en velskænket Thybajer og afvente begivenhedernes rolige gang. Og maden...
Drengene bestilte dagens ret - kålpølse med grøndlangkål og snitter - mens vi piger, med vores mere forfinede smagsløg, valgte kogt kalvebryst i peberrodssauce.
Er det ikke sjovt - man tager det argeste stykke kød og koger det i tilpas lang tid og VUPTI! Det bedste, møreste måltid dukker frem af dybet.
Garnituren var brune og hvide kartoffler, surt og sennep og - som noget særligt for Sans Souci - grøntsager, der IKKE er kogt indtil den sidste vitamin har bedt om nåde. SKØNT! smager det. Det er ikke enhver dansk restaurant forundt at mestre dette stykke kogekunst ;-)
Godt det samme at vi ikke bestilte fire forskellige retter - der ville slet ikke have været plads på bordet... Og til min arme kærestes store rædsel, kunne han ikke spise op...!
Desserten fristede med chokolademoussekage, kræmmerhus med flødeskum og andre sager, men det må vist vente til en anden god gang. Der var simpelthen ikke plads til mere. Godt der venter mange måltider forude.
Det er altid rart at have noget at fejre med naboerne - især fordi det involvere mad. Aftenens ekspedition efter god, dansk mad satte resolut kurs mod Sans Souci på Madvigs Allé.
Normalt skal man bestille bord - også i hverdagene - men vi var heldige. Gode venner kan heldigvis godt sidde lidt tæt, så der var et bord i forstuen til os.
Har man ikke været på Sans Souci endnu, kan man godt begynde at planlægge et besøg, da det absolut er en oplevelse. Og jeg er ikke engang noget til maden endnu. Temaet er brunt i brunt med store mængder tingeltangel i hver en krog og ned fra loftet, men det samlede indtryk er enormt farmorsagtigt på den gode måde. Kan man finde en plads i baren, er der underholdning i timevis ved bare at opsuge stemningen og nærstudere alle finurlighederne, hvoraf stamgæsterne ikke er den mindst interessante seværdighed.
Her mødes mænd og kvinder (flest mænd) i alle størrelser og hygger sig over en øl eller et glas vin, og skulle man tro sine egne ører, ville alverdens problemer være løst, hvis bare disse brave mandfolk kunne komme til. Vi havde fin udsigt til det hele og kunne læne os tilbage med en velskænket Thybajer og afvente begivenhedernes rolige gang. Og maden...
Drengene bestilte dagens ret - kålpølse med grøndlangkål og snitter - mens vi piger, med vores mere forfinede smagsløg, valgte kogt kalvebryst i peberrodssauce.
Er det ikke sjovt - man tager det argeste stykke kød og koger det i tilpas lang tid og VUPTI! Det bedste, møreste måltid dukker frem af dybet.
Garnituren var brune og hvide kartoffler, surt og sennep og - som noget særligt for Sans Souci - grøntsager, der IKKE er kogt indtil den sidste vitamin har bedt om nåde. SKØNT! smager det. Det er ikke enhver dansk restaurant forundt at mestre dette stykke kogekunst ;-)
Godt det samme at vi ikke bestilte fire forskellige retter - der ville slet ikke have været plads på bordet... Og til min arme kærestes store rædsel, kunne han ikke spise op...!
Desserten fristede med chokolademoussekage, kræmmerhus med flødeskum og andre sager, men det må vist vente til en anden god gang. Der var simpelthen ikke plads til mere. Godt der venter mange måltider forude.
Tuesday, March 11, 2008
Il Peccato - syndigt god pasta
Endnu en hyggelig aften i byen med Maja - der har indviljet i navns nævnelse, fordi "det er lettere at læse". Man skulle tro, hun var journalist ;-)
Aftenens planer inkluderede den tidlige aftenforestilling af Juno i Metropol, så restauranten blev udvalgt på baggrund af en særdeles kompliceret algoritme over placering, tilsyneladende atmosfære, pris og det faktum, at jeg aldrig har været der før, men har studeret menukortet mange gange på vej til arbejde ;-)
Med andre ord... Il Peccato på Axel Torv.
Il Peccato er en super hyggelig, lidt trendy italiensk restaurant beliggende i de lokaler, der engang husede "Baren", hvis der er nogen, der kan huske det program (Internettet glemmer aldrig. Husk det, når I lægger jeres feriebilleder på Face Book - eller i det mindste, når I lægger MINE feriebilleder på Face Book...)
Restauranten er indrettet med små borde, hvide duge og ægte italienere i restauraten og bag baren. Køkkenet er helt åbent, og ville få min veninde, kokken, til at græde store, fede glædestårer, hvis hun havde adgang til noget lignende.
Menukortet indeholder et rimeligt udvalg af italienske retter anført at hjemmelavet pizza og pasta, hvilket indbyder til grundig fordybelse. For at nå filmen, måtte vi dog besluttet os, og jeg havde da også på forhånd lagt mig fast på en pastaret. Maja var ikke langt efter, og vi faldt begge for Raviolial Fungi Porcini - Frisk ravioli farseret med Karl Johan svampe tilsmagt med smør, frisk salvie og parmesanost.
Raviolien var delikat anrettet i en af de der store, semidybe, hvide tallerkener, vi alle sammen ville ønske, vi havde i køkkenet, men som vi ALDRIG ville få brugt, fordi de er for store til opvaskemaskinen. Jeg ELSKER at spise af de tallerkener :-D
Raviolien var kogt til perfekt bid og garneret med stegte cherrytomater og en velsmagende cremet sovs. Det smagte pragtfuldt... Perfekt konsistens, perfekt krydret, perfekt balance mellem mængden af sovs og ravioli.
Skal man være en smule krakilsk - og det skal man jo engang imellem, er jeg næsten sikker på, at osten ikke var parmasanost med grana. Grana har en mere kornet, tør karakter og er mindre sød en parmasanost - prøv selv forskellen ved lejlighed. Læg først vejen forbi Irma, der har begge dele i god kvalitet, lav derefter en omgang pasta med tomater, basilikum, bacon, rigelige mængder olivenolie, friskkværnet peber og hvidløg. Del portionen i to og garner den ene med parmasan og den anden med grana. Begge er skønt, men man kan godt smage forskel...
Nå - jeg skal ikke mit madnørderi gå ud over dem. Det smagte skønt! 125 kr pr. snude for maden, dertil en cola til mig og vandet var gratis. Så kan man da ikke tillade at brokke sig :-)
Aftenens planer inkluderede den tidlige aftenforestilling af Juno i Metropol, så restauranten blev udvalgt på baggrund af en særdeles kompliceret algoritme over placering, tilsyneladende atmosfære, pris og det faktum, at jeg aldrig har været der før, men har studeret menukortet mange gange på vej til arbejde ;-)
Med andre ord... Il Peccato på Axel Torv.
Il Peccato er en super hyggelig, lidt trendy italiensk restaurant beliggende i de lokaler, der engang husede "Baren", hvis der er nogen, der kan huske det program (Internettet glemmer aldrig. Husk det, når I lægger jeres feriebilleder på Face Book - eller i det mindste, når I lægger MINE feriebilleder på Face Book...)
Restauranten er indrettet med små borde, hvide duge og ægte italienere i restauraten og bag baren. Køkkenet er helt åbent, og ville få min veninde, kokken, til at græde store, fede glædestårer, hvis hun havde adgang til noget lignende.
Menukortet indeholder et rimeligt udvalg af italienske retter anført at hjemmelavet pizza og pasta, hvilket indbyder til grundig fordybelse. For at nå filmen, måtte vi dog besluttet os, og jeg havde da også på forhånd lagt mig fast på en pastaret. Maja var ikke langt efter, og vi faldt begge for Raviolial Fungi Porcini - Frisk ravioli farseret med Karl Johan svampe tilsmagt med smør, frisk salvie og parmesanost.
Raviolien var delikat anrettet i en af de der store, semidybe, hvide tallerkener, vi alle sammen ville ønske, vi havde i køkkenet, men som vi ALDRIG ville få brugt, fordi de er for store til opvaskemaskinen. Jeg ELSKER at spise af de tallerkener :-D
Raviolien var kogt til perfekt bid og garneret med stegte cherrytomater og en velsmagende cremet sovs. Det smagte pragtfuldt... Perfekt konsistens, perfekt krydret, perfekt balance mellem mængden af sovs og ravioli.
Skal man være en smule krakilsk - og det skal man jo engang imellem, er jeg næsten sikker på, at osten ikke var parmasanost med grana. Grana har en mere kornet, tør karakter og er mindre sød en parmasanost - prøv selv forskellen ved lejlighed. Læg først vejen forbi Irma, der har begge dele i god kvalitet, lav derefter en omgang pasta med tomater, basilikum, bacon, rigelige mængder olivenolie, friskkværnet peber og hvidløg. Del portionen i to og garner den ene med parmasan og den anden med grana. Begge er skønt, men man kan godt smage forskel...
Nå - jeg skal ikke mit madnørderi gå ud over dem. Det smagte skønt! 125 kr pr. snude for maden, dertil en cola til mig og vandet var gratis. Så kan man da ikke tillade at brokke sig :-)
Thursday, February 21, 2008
Mmmmm - Bombay Chicken good....
Onsdag er den dag i ugen, hvor jeg med sikkerhed har en aftale. Jeg ved ikke, hvorfor det lige er onsdag, men med undtagelse af ferier og slige er onsdag = legedag.
Jeg var lidt ophængt, da min veninde og jeg lavde aftalen, så basalt set lød den fra min side: "Onsdag d. 20 efter arbejde - du bestemmer hvad, hvor og hvornår"
Det blev så til mad på Bombay i Lavendelstræde og 19-forestillingen af Hallam Foe i Grand. Se bare - det er derfor, hun får lov til at bestemme. Hun er god til det :-D
Bombay er blevet et rigtigt dejligt sted efter den nye rygelov er trådt i kraft. Der er ikke så højt
til loftet og bordene står tæt, men det der gav en ulidelig tåge af røg fra naboerne, er nu med til at danne rammen om et meget hyggeligt, men ganske uformelt sted.
Veninden kan godt lide at komme der, fordi stemningen er afslappet, betjeningen god og hurtig og maden er god, rigelig og billig. Jeg kan godt lide at komme der... ja, af samme grunde... men også fordi de tilbereder din mad i en styrke, der passer til dine smagsløg.
Som de fleste andre 'indiske' restauranter i København er Bombay pakistansk. Det betyder en overvægt af klassiske nordindiske retter med kylling og lam i tunge velsmagende sovse, der tigger om at blive søbet op af et nan brød.
Jeg fik Murg Nawabi med et lækkert badami nan og en smækker mango lassi. Murg betyder kylling, og nawabi er, har jeg ladet mig fortælle, en tilberedening i en kraftig sovs med æg, hakket kød og nødder. Badami betyder mandel. Mundvandsdrivende smagskombinationer med en styrke der bider uden at trække blod.
Min veninde fik Mutton Piaza med kikærter, garlic nan og ligeledes en smækker mango lassi. Jeg er ikke sikker på, hvad Piaza præcist dækker over, men jeg må forhøre mig ved en god dansk-indisk veninde ved lejlighed. Mutton er som bekendt lam og der var skam også tale om en ganske lækker lille sag - selvom jeg foretrækker det lidt stærkere end veninden ;-)
115 kr snuden blev det til - så er der også råd til biografbilletten.
Jeg var lidt ophængt, da min veninde og jeg lavde aftalen, så basalt set lød den fra min side: "Onsdag d. 20 efter arbejde - du bestemmer hvad, hvor og hvornår"
Det blev så til mad på Bombay i Lavendelstræde og 19-forestillingen af Hallam Foe i Grand. Se bare - det er derfor, hun får lov til at bestemme. Hun er god til det :-D
Bombay er blevet et rigtigt dejligt sted efter den nye rygelov er trådt i kraft. Der er ikke så højt
til loftet og bordene står tæt, men det der gav en ulidelig tåge af røg fra naboerne, er nu med til at danne rammen om et meget hyggeligt, men ganske uformelt sted.
Veninden kan godt lide at komme der, fordi stemningen er afslappet, betjeningen god og hurtig og maden er god, rigelig og billig. Jeg kan godt lide at komme der... ja, af samme grunde... men også fordi de tilbereder din mad i en styrke, der passer til dine smagsløg.
Som de fleste andre 'indiske' restauranter i København er Bombay pakistansk. Det betyder en overvægt af klassiske nordindiske retter med kylling og lam i tunge velsmagende sovse, der tigger om at blive søbet op af et nan brød.
Jeg fik Murg Nawabi med et lækkert badami nan og en smækker mango lassi. Murg betyder kylling, og nawabi er, har jeg ladet mig fortælle, en tilberedening i en kraftig sovs med æg, hakket kød og nødder. Badami betyder mandel. Mundvandsdrivende smagskombinationer med en styrke der bider uden at trække blod.
Min veninde fik Mutton Piaza med kikærter, garlic nan og ligeledes en smækker mango lassi. Jeg er ikke sikker på, hvad Piaza præcist dækker over, men jeg må forhøre mig ved en god dansk-indisk veninde ved lejlighed. Mutton er som bekendt lam og der var skam også tale om en ganske lækker lille sag - selvom jeg foretrækker det lidt stærkere end veninden ;-)
115 kr snuden blev det til - så er der også råd til biografbilletten.
Wednesday, January 30, 2008
Restaurant Visent
Jeg har lært to ting i dag.
For det første at, når man ikke længere er studerende ved, men kandidat fra, Handelshøjskolen, skal man overveje at invistere i et godt jakkesæt og smide alle de gamle klude ud.
For det andet at man, når man har et vigtigt møde næste dag, der kræver at man skal prøve alt ens handelshøjskoletøj, skal man ikke spise på Restaurant Visent.
Christian, min tidligere nævnte "lad-os-prøve-en-ny-restaurant-og-vise-yndlingene-frem" ven og jeg har med andre ord været ude og spise godt og rigeligt.
Restaurant Visent var mit valg, og jeg faldt over det, fordi jeg en dag gik forbi på gaden, og faldt pladask for deres hyggelige interiør og det pragtfulde menukort.
Restauranten ligger på Åboulevarden 23 på Frederiksberg - ganske tæt ved Forum Metro, og er ellers et sted, hvor man ikke lige kommer forbi, med mindre man kommer drønende med 80 km i timen (mindst) på Åboulevarden. Og det er lidt en skam, for stedet er oplagt til en første eller anden date. Det er der flere grunde til...
For det første er rummet, som nævnt, særdeles hyggeligt med hvide duge, levende lys og en ikke alt for dæmpet og intim lyssætning.
For det andet er det sted, man ikke lige kommer forbi, og man kan derfor overraske med et usædvaneligt valg.
For det tredje er Visent en polsk restaurant - igen et noget usædvaneligt valg, som jeg som erklæret zenogastronom vil mene, vil overraske selv den mest garvede restaurantgænger.
Maden er baseret på solide mellemeuropæriske råvare - svampe, kød, ferskvandsfisk - men tilberedt ganske udsøgt og anrettet, så det fryder langt ind i sjælen.
Visent betyder Bison på polsk, og findes da også på menukortet ved lejlighed - dog er det ikke altid, kødet kan skaffes, så man skal holde øje med menuen, hvis det er dette dyr, man hungre efter.
Her til aften var jeg ikke så sulten (ja, jeg var også selv overrasket), så jeg nøjedes med to retter. En pragtfuld stegt sandart med svampe og en delikat vodkasovs, der klædte retten heldt fortrineligt samt en god gang svingende æblegrød med mandler og flødeskum til dessert.
Nogen gange kan det være så enkelt og dog så lækkert :-)
Hertil fik jeg et glad pragtfuld polsk øl - en Zywiec - som jeg har stiftet bekendtskab med tidligere som en glimrende tørstslukker. Jeg kan hermed bevidne, at det også er en god øl til fisk, selvom jeg nok ville være lidt varsom med at servere den til en ret uden et tilbehør a la svampe eller andet med lidt smag i.
Christian lod sig inspirere og fik de samme to retter, men indledte med en forret bestående af Ravioli med kogt vildsvin og råmarineret fennikel. Meget delikat anrettet, og Christian, der ellers ikke er ukendt ud i det kulinariske, blev aftvunget et anerkendende nik.
Hertil fik han et glas af husets rødvin - en St. Andrea Egil Bikaver 2002 - noget så skønt som en ungarsk rødvin. Jeg smagte desværre ikke, men alene dette er grund til at komme tilbage.
Alt i alt løb regningen op i små 500 kr, så det er absolut det billigeste sted vi har spist i vores snart mangeårige venskab (hvis man ikke tæller diverse pizzaer og slige med)
Eneste minus ved stedet er, at tjeneren ikke talte dansk. Han var tilgengæld ganske flydende i engelsk og en pæn fyr tillige - så mon ikke de fleste kan klare sig?
For det første at, når man ikke længere er studerende ved, men kandidat fra, Handelshøjskolen, skal man overveje at invistere i et godt jakkesæt og smide alle de gamle klude ud.
For det andet at man, når man har et vigtigt møde næste dag, der kræver at man skal prøve alt ens handelshøjskoletøj, skal man ikke spise på Restaurant Visent.
Christian, min tidligere nævnte "lad-os-prøve-en-ny-restaurant-og-vise-yndlingene-frem" ven og jeg har med andre ord været ude og spise godt og rigeligt.
Restaurant Visent var mit valg, og jeg faldt over det, fordi jeg en dag gik forbi på gaden, og faldt pladask for deres hyggelige interiør og det pragtfulde menukort.
Restauranten ligger på Åboulevarden 23 på Frederiksberg - ganske tæt ved Forum Metro, og er ellers et sted, hvor man ikke lige kommer forbi, med mindre man kommer drønende med 80 km i timen (mindst) på Åboulevarden. Og det er lidt en skam, for stedet er oplagt til en første eller anden date. Det er der flere grunde til...
For det første er rummet, som nævnt, særdeles hyggeligt med hvide duge, levende lys og en ikke alt for dæmpet og intim lyssætning.
For det andet er det sted, man ikke lige kommer forbi, og man kan derfor overraske med et usædvaneligt valg.
For det tredje er Visent en polsk restaurant - igen et noget usædvaneligt valg, som jeg som erklæret zenogastronom vil mene, vil overraske selv den mest garvede restaurantgænger.
Maden er baseret på solide mellemeuropæriske råvare - svampe, kød, ferskvandsfisk - men tilberedt ganske udsøgt og anrettet, så det fryder langt ind i sjælen.
Visent betyder Bison på polsk, og findes da også på menukortet ved lejlighed - dog er det ikke altid, kødet kan skaffes, så man skal holde øje med menuen, hvis det er dette dyr, man hungre efter.
Her til aften var jeg ikke så sulten (ja, jeg var også selv overrasket), så jeg nøjedes med to retter. En pragtfuld stegt sandart med svampe og en delikat vodkasovs, der klædte retten heldt fortrineligt samt en god gang svingende æblegrød med mandler og flødeskum til dessert.
Nogen gange kan det være så enkelt og dog så lækkert :-)
Hertil fik jeg et glad pragtfuld polsk øl - en Zywiec - som jeg har stiftet bekendtskab med tidligere som en glimrende tørstslukker. Jeg kan hermed bevidne, at det også er en god øl til fisk, selvom jeg nok ville være lidt varsom med at servere den til en ret uden et tilbehør a la svampe eller andet med lidt smag i.
Christian lod sig inspirere og fik de samme to retter, men indledte med en forret bestående af Ravioli med kogt vildsvin og råmarineret fennikel. Meget delikat anrettet, og Christian, der ellers ikke er ukendt ud i det kulinariske, blev aftvunget et anerkendende nik.
Hertil fik han et glas af husets rødvin - en St. Andrea Egil Bikaver 2002 - noget så skønt som en ungarsk rødvin. Jeg smagte desværre ikke, men alene dette er grund til at komme tilbage.
Alt i alt løb regningen op i små 500 kr, så det er absolut det billigeste sted vi har spist i vores snart mangeårige venskab (hvis man ikke tæller diverse pizzaer og slige med)
Eneste minus ved stedet er, at tjeneren ikke talte dansk. Han var tilgengæld ganske flydende i engelsk og en pæn fyr tillige - så mon ikke de fleste kan klare sig?
Tuesday, January 22, 2008
En hyggelig aften på La Fiesta Mexicana
Ja ja da...
Så er der alligevel gået en rum tid siden sidste indlæg. Det skyldes en modbydelig sammensværgelse mellem arbejde og jul, der har betydet, at jeg ikke har været ude at spise i umindelig tider, og derfor ikke haft noget at skrive om.
Men NU! er verden normal igen. Så normal, faktisk, at årets første indlæg omhandler La Fiesta Mexicana, som jeg tidligere har lovet at skrive om.
La Fiesta Mexicana (eller 'Den Mexicanske', som den hedder i min omgangskreds) har ofte lagt hus, mad og drikkevare til en hyggelig aften i byen. Vi var der før J-dag, vi har været der, når vi ikke har haft så mange penge, og i sidste uge var vi der, fordi min dejlige veninde, gerne ville se en bunke mennesker på sin fødselsdag. Hertil er stedet oplagt.
Der er god plads ved bordene, de kan snildt klare et selskab på 10-12 personer ved langbord, maden er god og rigelig og stemningen må gerne være høj.
Den Mexicanske har et overdådigt menukort, hvor jeg endnu ikke har smagt alt - helt min egen skyld, det ved jeg godt - og alt har været lækkert. Men der er ikke tale om gourmetmad. Det er chili con carne-kogt-i-15L-gryder-som-mama-plejede-det-mad med smag og saft og kraft. SKØNT!
Når vi er der mange, som vi var det til fødselsdagen, bestiller vi som regel alle sammen Taco Fiesta, som serveres på fade. Og når fadet er tømt, bestiller man bare et mere....
Fiestaen indeholder bløde majstortillas og tacoskaller. Kylling med ananas, chili con carne, ost, salat, salsa, Guacamole og godt med det stærke. Dette skyldes som regel ned med et par kander Margarita og Strawberry magarita til bordet.
Derudover bestiller de fleste af os en Sol eller andet godt, hvilket som regel placere regningen i nærheden af 300kr pr. mand - absolut billigt i betragtning af, at der bliver fyldt godt på med både mad og våde varer.
Til fødselsdagen bestilte vi også forretter. Jeg fik poppers - friterede peberfrugter med ostefyld. Absolut pragtfuldt og lige præcis stærke nok til at smage af noget uden at trække tårer.
Kærsten, som også var med, bestilte ingen forret. Han er kongen af alt-hvad-du-kan-spisebuffetter, og var ikke begejstret for ideen om at lægge sig selv forhindringer i vejen for fadene med Taco Fiesta. Han tømte da også to fade selv :-S
De øvrige fik lidt forskelligt fordelt på avokadosalat, kæmperejer og dos sombreros (indbagt et eller andet). Jeg smagte ikke noget af det, men alle var glade.
En meget hyggelig aften i byen, der snart skal gentages igen.
Monday, October 22, 2007
Onsdag aften på Cofoco
Ja ja - jeg er ikke så hurtig, som jeg kunne være, til at få skrevet om al den dejlige mad, jeg spiser.
Derfor tager vi lige et sidespring fra Nice og vender blikket mod en af de Københavnske favoritter - Cofoco.
Min gode ven Christian og jeg har en fantastisk appetitvækkende tradition med at invitere hinanden ud på skift. Det betyder dels at man får lov til at frekventere sine egne yndlingssteder, men også at man får ny inspiration og kommer steder, man måske ville have overset.
I onsdags var det min tur, og jeg havde virkeligt lyst til noget afslappet, hyggeligt - og til fisk. Afslappet hygge er der mange muligheder for - men et hurtigt blik på Cofocos hjemmeside, afslørede at menuen inkluderede Kulmule. Er det ikke dejligt, når stederne, gør det nemt for dig at træffe et valg?
Nu er jeg ikke ekspert, men kan dog huske, dengang Cofoco var et "mad med hjem" koncept med søndagsmenu og knaldgode is. Siden er det blevet til flere restauranter i andre dele af byen - og nu igen - et "mad med hjem" sted på Værnedamsvej. Den Cofoco jeg frekventerer ligger på Abel Cathrines Gade mellem Vesterbrogade og Istedgade, og er en vældig hyggelig restaurant med masser af levende lys, gode mørke læderstole og et knaldrødt toilet. Man kan også komme til langbords, hvor man sidder 20 (ca.) mennesker ved samme bord.
Christian og jeg indledte middagen med et glas cava, hvortil vi fik et godt solidt, mørkt, lunt, NYBAGT brød. Skønt alternativ til det hvide brød, man får serveret de fleste andre steder (Ikke at jeg også elsker et godt, hvidt brød, men forandring fryder)
Til forret fik vi begge dådyr med skønne gule beder, rødbeder og kørvel. Dådyret var i form af en slags frikasse, men også med hele stykker - meget yummy.
Til hovedretten fik jeg - chokerende nok - Kulmule :-D Den blev serveret med porre, kantareller og en glimrende font. Christian fik en kanin, der duftede særdeles delikat. Jeg undlod dog at smage. Jeg spiser gerne en bid af min kærestes gaffel, men der må være en kant ;-)
Eftersom det var onsdag, holdt vi os til et enkelt glad rødvin til maden - en virkelig god Cabernet-Shiraz.
Det er en af de bedste ting ved Cofoco. Vinkortet er tre hvide, tre røde og tre dessert - til 100, 200 eller 300kr - men serveres også til 25, 50 eller 75kr glasset. En prisstruktur de fleste tredjeklassere kan gennemskue.
Desserten bestod af en kande stempelkaffe med et par bider chokolade og favoritten blandt alle desserter - Creme brulée. Her serveret med citronsorbet. Meget delikat, Der er aldrig nok :-S En gulvspand Creme Brulée ville ikke være nok ;-)
Alt i alt en meget hyggelig onsdag aften i byen. Så venter vi bare en måned, til menuen skifter, og så en gang til :-)
Derfor tager vi lige et sidespring fra Nice og vender blikket mod en af de Københavnske favoritter - Cofoco.
Min gode ven Christian og jeg har en fantastisk appetitvækkende tradition med at invitere hinanden ud på skift. Det betyder dels at man får lov til at frekventere sine egne yndlingssteder, men også at man får ny inspiration og kommer steder, man måske ville have overset.
I onsdags var det min tur, og jeg havde virkeligt lyst til noget afslappet, hyggeligt - og til fisk. Afslappet hygge er der mange muligheder for - men et hurtigt blik på Cofocos hjemmeside, afslørede at menuen inkluderede Kulmule. Er det ikke dejligt, når stederne, gør det nemt for dig at træffe et valg?
Nu er jeg ikke ekspert, men kan dog huske, dengang Cofoco var et "mad med hjem" koncept med søndagsmenu og knaldgode is. Siden er det blevet til flere restauranter i andre dele af byen - og nu igen - et "mad med hjem" sted på Værnedamsvej. Den Cofoco jeg frekventerer ligger på Abel Cathrines Gade mellem Vesterbrogade og Istedgade, og er en vældig hyggelig restaurant med masser af levende lys, gode mørke læderstole og et knaldrødt toilet. Man kan også komme til langbords, hvor man sidder 20 (ca.) mennesker ved samme bord.
Christian og jeg indledte middagen med et glas cava, hvortil vi fik et godt solidt, mørkt, lunt, NYBAGT brød. Skønt alternativ til det hvide brød, man får serveret de fleste andre steder (Ikke at jeg også elsker et godt, hvidt brød, men forandring fryder)
Til forret fik vi begge dådyr med skønne gule beder, rødbeder og kørvel. Dådyret var i form af en slags frikasse, men også med hele stykker - meget yummy.
Til hovedretten fik jeg - chokerende nok - Kulmule :-D Den blev serveret med porre, kantareller og en glimrende font. Christian fik en kanin, der duftede særdeles delikat. Jeg undlod dog at smage. Jeg spiser gerne en bid af min kærestes gaffel, men der må være en kant ;-)
Eftersom det var onsdag, holdt vi os til et enkelt glad rødvin til maden - en virkelig god Cabernet-Shiraz.
Det er en af de bedste ting ved Cofoco. Vinkortet er tre hvide, tre røde og tre dessert - til 100, 200 eller 300kr - men serveres også til 25, 50 eller 75kr glasset. En prisstruktur de fleste tredjeklassere kan gennemskue.
Desserten bestod af en kande stempelkaffe med et par bider chokolade og favoritten blandt alle desserter - Creme brulée. Her serveret med citronsorbet. Meget delikat, Der er aldrig nok :-S En gulvspand Creme Brulée ville ikke være nok ;-)
Alt i alt en meget hyggelig onsdag aften i byen. Så venter vi bare en måned, til menuen skifter, og så en gang til :-)
Subscribe to:
Posts (Atom)
