Ahhh, skønt med en kop the og Walkabouts på anlægget.
Særligt når man lige er kommet hjem fra en hyggelig aften på Promenaden med en gammel veninde og kærester. Sådan nogle mennesker man har kendt altid, og som kan huske dengang man gjorde et eller andet mærkeligt i 4. klasse er pragtfulde at se engang imellem.
Når der så kommer kærester ind i billedet er det jo kun hyggeligt, hvis de også kommer overens, så man kan gå ud sammen. I dette tilfælde har kærsterne, der lige har mødt hinanden første gang for godt 4 timer siden, lige brugt en hel aften på at diskutere biler - veteranbiler, nye biler, biler de har haft, prøvet at køre, godt kunne tænke sig, afgifter, parkering, forsikring, krigshistorier fra de danske veje osv osv - mens veninden og jeg har diskuteret alt muligt andet.
Garneret med et par øl og Promenadens fabelagtige sandwich og afslappede stemning, har det virkeligt været en hyggelig aften.
Da jeg for snart mange år siden flyttede til København for at læse, forvildede jeg mig en dag ned af Frederiksberg Allé. Det var kærlighed ved første blik. Dengang boede jeg i Albertslund (ja, der var vel nok dejligt!), men fra den dag var jeg Frederiksbergborger. Et år senere flyttede jeg ind i min første lejlighed i denne dejlige bydel, og jeg har ikke tænkt mig at flytte foreløbigt - selvom jeg næppe for råd til at få adresse PÅ Frederiksberg Allé lige foreløbigt... Så skal kæresten i hvert fald til at tage sig gevaldigt sammen på arbejde ;-)
På Frederiksberg Allé finder man:
Frederiksberg Chokolade - ubetinget Københavns bedste chokolatier. Behold bare jeres Peter Beier, Sommerfeld, Valhrona og hvad de ellers hedder. Jeg vil hellere have en af Tinas flødeboller. Eller et par udvalgte fyldte. Eller en kugle hjemmelavet kirsebæris, hvis det er sommer.
Bjørnekælderen - den har jeg allerede skrevet om. Siden har vi også fået deres julefrokostanretning. Var det 6 eller 7 slags fisk? Og and. Og flæskesteg, sylte, brune kartoffler. Oog ost og ris alamande og og og........
La Fiesta Mexicana - den har jeg ikke skrevet om. Mind mig om at gøre det ved lejlighed....
Frederik d. 6 - hvor jeg igen i år blev kysset både af en julemand OG en nissepige på J-dag :-)
Og altså Promenaden. Promenaden har i mange år været min favoritcafé i København. Jeg går for meget op i mad og for lidt op i Vild med Dans til at komme på de fleste caféer i København, og foretrækker også min kaffe sort med mindre den er fra Estate på Gl. Kongevej, så det var en lettelse for mit indre cafédyr at opdage dette velegnede habitat.
Kæmpe store sandwich til 70-80 kr med masser af fyld, hyggeligt inde såvel som ude, et udvalg at øl på fad og Ginger Ale på køl. Det er måske ikke så moderne, men det er altså min yndlingssodavand, og har været det siden jeg var 10.
Men altså Promenadens sandwich. Det sværeste er at vælge. Eller rettere... Kæresten får altid deres fabelagtige clubsandwich, som må være den største af slagsen i byen.
Her til aften fik jeg selv en sandwich med lun gedeost, semidried og friske tomater, pinjekerne, hjemmelavet pesto, godt med salat, rødløg og i en pragtfuld italiensk bolle ikke ulig et mindre filonebrød *MUMF*,
Veninden fik deres chili con carne som virkeligt snusede godt, og som jeg nok bliver nødt til at smage ved lejlighed. Den blev serveret med nachos, creme fraishe og ekstra af det stærke, hvis man skulle have lyst.
Veninden kærste fik Dagens Sandwich med Chorizo og ost samt godt med salat ikke ulig min egen. Vi blev mætte, vi blev tilfredse, vi blev tørstige og bestilte en øl mere....
Thursday, November 22, 2007
Sunday, November 4, 2007
Fødselsdagsmiddag på Bjørnekælderen
I torsdag var det min fødselsdag. Jeg fyldte 27 - igen. Det gør ikke ondt, når man har prøvet det et par gange før.
I dagens anledning havde kæresten bestilt bord på Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. Jeg var lidt ambivalent omkring, hvad jeg havde lyst til at lave på min fødselsdag og hvor mange mennesker, der skulle involveres, men så vag og vævende var kæresten heldigvis ikke. Han bestilte raskt væk bord til fire, så jeg kunne invirere et par gode venner med :-)
Hvor fantastisk - lækker mad, gode venner og en ny yndlingsreataurant *MUMF*
Hvor mange gange er jeg ikke gået forbi på alleen, og har tænkt, 'at der ville jeg da sådan set gerne ind en dag', studeret menukortet udenfor og med fryd noteret mig slyngelstuen lige indenfor trappen? Javel - et visti en dag. Hvem kunne vide, at der i den grad var tale om en ægte perle? Hvor mange spildte måltider på andre mere middelmådige restauranter?
Det passer ikke - Godt nok findes der middelmådighed i køkkenerne rundt omkring, men inkluderer jeg pris og atmosfære i kalkulen, har jeg indtil videre undgået at blive rigtig skuffet over et restaurantbesøg. Det gør ikke Bjørnekælderen dårligere - tværtimod. Det sætter standarden, hvormod den måles...
Vi startede med et glas pink Cremant d'Alsace, mens vi nærstuderede menukortet. Stedet har en Frederiksberg Menu med mulighed for vinmenu, der ser ganske fortrinlig ud. Desværre er desserten ikke Creme Brulêe (selvom jeg erindrer, at det har den været på et tidspunkt, så mon ikke der er lidt variation?), så vi gik i stedet a la carte.
De fleste havde set sig lune på Ravioli med gedeost til forret, men desværre var vi ikke de eneste, der havde ladet sig friste. Der var kun en enkelt portion tilbage. Den lod vi gå til Peter, den godmodige kæmpe. Han havde kaldt den først.
Jeg elsker steder, der løber tør for retter. Det fortæller en masse om råvarene og deres friskhed :-)
I stedet fik Klaus en Caparcio, kæresten bruchetta med rå, marineret torsk og jeg selv gedeost med bagte peberfrugter. Aftenens første overraskelse var, at der var tale om GULE peberfrugter. Et usædvanligt valg - især til lune retter, men smagen var ganske enkelt fantastisk. Vi blev enige om at bestille et par flasker sydafrikansk Shiraz ( 2004 Shiraz, Brampton, Rustenberg Stellenbosch) til maden, og kærsten supplerede med et glas hvidvin til forretten. En sydafrikansk chardonnay fra samme hus. Jeg smagte den ikke selv, men kæresten var glad :-) Som jeg skriver dette, mindes han torsken. "Husk grapen", siger han. "Det var simpelthen så lækkert!"
Til hovedret var vi tre, der valgte kalveschnitzel brassieret med seranoskinke. Retten indgik også i Frederiksbergmenuen - men igen... Ingen Creme Brulêe ;-)
Kødet var ganske vidunderligt og sovsen i tilpass mængde og tyngde. Jeg er normalt lidt varsom med retter, hvor man kan frygte en salt sovs, da jeg absolut ikke bryder mig om salt - ikke engang på æggemader - men al frygt blev gjort til skamme. Det smagte intet mindre en pragtfuldt. Og den saltglade kæreste var enig :-D
Fjerdemanden fik pandestegt oksemørbrad, og lignede en glad mand. Han vil også gerne spise der igen i den nærmeste fremtid. Bedre ros kan man vel næppe komme med.
Desserten var naturligvis Creme Brulêe. Og her var så dagens tredje positive overraskelse - 1 = gule peberfrugter, 2 = sovsen, der faldt i alles smag - Ikke bare smagte den pragtfuldt, men det er også den største portion jeg har fået på en restaurant. YUM!
Til desserten havde vi oprindeligt valgt kortets Sauterne. Et sikkert men konservativt valg. Heldigvis greb vores dejlige tjener ind og foreslå en Casa Silva, Late Harvest. Det kære væsen. Hun kendte sine gæster, og hun kendte sin vin. Jeg kan, hvis jeg lukker øjnene, stadig genkalde mig smagen :-D
Alt i alt en pragtfuld aften med mad og vin til fire personer for under 2500 kr. Vi har allerede bestilt bord til næste gang ;-)
I dagens anledning havde kæresten bestilt bord på Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. Jeg var lidt ambivalent omkring, hvad jeg havde lyst til at lave på min fødselsdag og hvor mange mennesker, der skulle involveres, men så vag og vævende var kæresten heldigvis ikke. Han bestilte raskt væk bord til fire, så jeg kunne invirere et par gode venner med :-)
Hvor fantastisk - lækker mad, gode venner og en ny yndlingsreataurant *MUMF*
Hvor mange gange er jeg ikke gået forbi på alleen, og har tænkt, 'at der ville jeg da sådan set gerne ind en dag', studeret menukortet udenfor og med fryd noteret mig slyngelstuen lige indenfor trappen? Javel - et visti en dag. Hvem kunne vide, at der i den grad var tale om en ægte perle? Hvor mange spildte måltider på andre mere middelmådige restauranter?
Det passer ikke - Godt nok findes der middelmådighed i køkkenerne rundt omkring, men inkluderer jeg pris og atmosfære i kalkulen, har jeg indtil videre undgået at blive rigtig skuffet over et restaurantbesøg. Det gør ikke Bjørnekælderen dårligere - tværtimod. Det sætter standarden, hvormod den måles...
Vi startede med et glas pink Cremant d'Alsace, mens vi nærstuderede menukortet. Stedet har en Frederiksberg Menu med mulighed for vinmenu, der ser ganske fortrinlig ud. Desværre er desserten ikke Creme Brulêe (selvom jeg erindrer, at det har den været på et tidspunkt, så mon ikke der er lidt variation?), så vi gik i stedet a la carte.
De fleste havde set sig lune på Ravioli med gedeost til forret, men desværre var vi ikke de eneste, der havde ladet sig friste. Der var kun en enkelt portion tilbage. Den lod vi gå til Peter, den godmodige kæmpe. Han havde kaldt den først.
Jeg elsker steder, der løber tør for retter. Det fortæller en masse om råvarene og deres friskhed :-)
I stedet fik Klaus en Caparcio, kæresten bruchetta med rå, marineret torsk og jeg selv gedeost med bagte peberfrugter. Aftenens første overraskelse var, at der var tale om GULE peberfrugter. Et usædvanligt valg - især til lune retter, men smagen var ganske enkelt fantastisk. Vi blev enige om at bestille et par flasker sydafrikansk Shiraz ( 2004 Shiraz, Brampton, Rustenberg Stellenbosch) til maden, og kærsten supplerede med et glas hvidvin til forretten. En sydafrikansk chardonnay fra samme hus. Jeg smagte den ikke selv, men kæresten var glad :-) Som jeg skriver dette, mindes han torsken. "Husk grapen", siger han. "Det var simpelthen så lækkert!"
Til hovedret var vi tre, der valgte kalveschnitzel brassieret med seranoskinke. Retten indgik også i Frederiksbergmenuen - men igen... Ingen Creme Brulêe ;-)
Kødet var ganske vidunderligt og sovsen i tilpass mængde og tyngde. Jeg er normalt lidt varsom med retter, hvor man kan frygte en salt sovs, da jeg absolut ikke bryder mig om salt - ikke engang på æggemader - men al frygt blev gjort til skamme. Det smagte intet mindre en pragtfuldt. Og den saltglade kæreste var enig :-D
Fjerdemanden fik pandestegt oksemørbrad, og lignede en glad mand. Han vil også gerne spise der igen i den nærmeste fremtid. Bedre ros kan man vel næppe komme med.
Desserten var naturligvis Creme Brulêe. Og her var så dagens tredje positive overraskelse - 1 = gule peberfrugter, 2 = sovsen, der faldt i alles smag - Ikke bare smagte den pragtfuldt, men det er også den største portion jeg har fået på en restaurant. YUM!
Til desserten havde vi oprindeligt valgt kortets Sauterne. Et sikkert men konservativt valg. Heldigvis greb vores dejlige tjener ind og foreslå en Casa Silva, Late Harvest. Det kære væsen. Hun kendte sine gæster, og hun kendte sin vin. Jeg kan, hvis jeg lukker øjnene, stadig genkalde mig smagen :-D
Alt i alt en pragtfuld aften med mad og vin til fire personer for under 2500 kr. Vi har allerede bestilt bord til næste gang ;-)
Wednesday, October 31, 2007
Musée Matisse et Bretons Vouageer
Onsdag blev den kulturelle dag. Jeg havde hjemmefra besluttet, at denne gang ville jeg enten se Matisse eller Chagall museet. Begge ligger et stykke oppe af Mount Cimiez, men absolut i overkommelig gåafstand (45 min - 1 time afhængigt af skridtlænge og kondital) Valget faldt på Matisse, så onsdag formiddag skridtede vi afsted op af bjerget.
Museet ligger i Matisse' eget hus. Et pragtfuldt lyserødt palæ midt i en lille park komplet med oliventræer og en gammel karusel med malede heste og klokkespil. Samlingen er pragtfuld, men specielt en håndfuld malerier, der virker uskarpe på kort afstand, men bliver utroligt detaljerede, når man træder et skridt tilbage, gjorde indtryk. Absolut et besøg værd, og man kan såmænd godt nå både Matisse og Chagall på samme dag, skulle man føle for det...
Efter sådan en omgang kultur var vi undtagelsesvist sultne. Heldigvis mødte vi et skilt på vejen, der kunne pege vej til en lille, hyggelig restaurant puttet ind i et hjørne på en af de mange små veje, der snor sig rundt mellem hovedvejene.
Côté Sud er ikke et sted, man finder, med mindre man kommer forbi på tom mave (og følger skiltet) eller kender det i forvejen. Men planlægger man et besøg til enten Chagall eller Matisse, kan man roligt lægge vejen forbi til en god frokost.
Vi var heldige at få et af de få borde udenfor. Restauranten har ganske vist en mindre terrasse, men her var alle borde reserveret af de lokale, så vi fik plads lige udenfor de store, franske døre. Bordet var til fire, så vi måtte dele det med et fransk ægtepar, men det kan jo også have sin charme - i udlandet. Det vil nok være noget lidt andet på Jensens Bøfhus i Slagelse :-S
Frokosten bestod af en pragtfuld bøf med hjemmelavet bearnaise og groftskårne råstegte kartofler til. Og en flaske rose, naturligvis.
Om aftenen havde vi besluttet at spise på Bretons Vouageer igen. Stedet fandt vi på ankomstdagen, hvor vi spiste frokost her, men vi var enige om, at det var et aftenbesøg værd.
Bretons Vouageer er en lille bretagneinspireret restaurant, som serverer virkeligt gode pandekager - både Galettes (madpandekager) og crepes suzettes (dessertpandekager)
Til frokosten lørdag fik kæresten en net lille sag med pølse, løg og champignon.... - Okay, som jeg skriver det nu, kan jeg godt høre, det lyder lidt underligt :-S Men det smagte virkeligt godt. Og han fulgte efter med en sød pandekage med sukker og citron, hvis det skulle klinge bedre :-D.
Onsdag fik han en med æg og skinke. Også virkeligt lækkert. Jeg fik ost, skinke og tomat begge gange - jeg lever på kanten, gør jeg ;-) Til onsdagens dessert fik kæresten en sød pandekage med hindbær, flødeskum, mandler og chokolade. Jeg fik en med sukker og citron. Og så delte vi en enkelt flamberet i Grand Marnier. MUMF.
Begge gange delte vi en kande vin, men fik også smagt et par kopper af en ægte bretagnespecialitet - Cidre Fermier Breton :-) Den drikkes af store kopper og kommer både i en doux (sød) og brut (tør). Og hold nu fast.... DEN SMAGER PRÆCIST SOM ZOOLOGISK HAVE ! PÅ DEN GODE MÅDE !! Men man skal nok smage det, for at kunne forestille sig det.
Alt i alt brændte vi €60 af på Bretons Vouageer - i alt. For frokost lørdag og aftensmad onsdag. Med cider og vin og dessert. Ubetinget det billigste sted jeg har spist på en ferie. Og et af de hyggeligste :-)
Desværre har jeg smidt kortet væk, men det ligger i den gamle bydel, nord for torvet med den store kirke og de to isbarer (Er du i Nice, ved du, hvor jeg taler om) Det går to veje ud i et 'V' fra torvet, og jeg husker det som den venstre af de to. Men du finder det jo nok :-)
Côté Sud har tilgengæld adressen: 2, Rue du Professeur Sureau (sidegade til Boulevard de Cimiez)
Nu vil jeg gå i seng. Jeg har fødselsdag i morgen, og jeg glæder mig :-)
Museet ligger i Matisse' eget hus. Et pragtfuldt lyserødt palæ midt i en lille park komplet med oliventræer og en gammel karusel med malede heste og klokkespil. Samlingen er pragtfuld, men specielt en håndfuld malerier, der virker uskarpe på kort afstand, men bliver utroligt detaljerede, når man træder et skridt tilbage, gjorde indtryk. Absolut et besøg værd, og man kan såmænd godt nå både Matisse og Chagall på samme dag, skulle man føle for det...
Efter sådan en omgang kultur var vi undtagelsesvist sultne. Heldigvis mødte vi et skilt på vejen, der kunne pege vej til en lille, hyggelig restaurant puttet ind i et hjørne på en af de mange små veje, der snor sig rundt mellem hovedvejene.
Côté Sud er ikke et sted, man finder, med mindre man kommer forbi på tom mave (og følger skiltet) eller kender det i forvejen. Men planlægger man et besøg til enten Chagall eller Matisse, kan man roligt lægge vejen forbi til en god frokost.
Vi var heldige at få et af de få borde udenfor. Restauranten har ganske vist en mindre terrasse, men her var alle borde reserveret af de lokale, så vi fik plads lige udenfor de store, franske døre. Bordet var til fire, så vi måtte dele det med et fransk ægtepar, men det kan jo også have sin charme - i udlandet. Det vil nok være noget lidt andet på Jensens Bøfhus i Slagelse :-S
Frokosten bestod af en pragtfuld bøf med hjemmelavet bearnaise og groftskårne råstegte kartofler til. Og en flaske rose, naturligvis.
Om aftenen havde vi besluttet at spise på Bretons Vouageer igen. Stedet fandt vi på ankomstdagen, hvor vi spiste frokost her, men vi var enige om, at det var et aftenbesøg værd.
Bretons Vouageer er en lille bretagneinspireret restaurant, som serverer virkeligt gode pandekager - både Galettes (madpandekager) og crepes suzettes (dessertpandekager)
Til frokosten lørdag fik kæresten en net lille sag med pølse, løg og champignon.... - Okay, som jeg skriver det nu, kan jeg godt høre, det lyder lidt underligt :-S Men det smagte virkeligt godt. Og han fulgte efter med en sød pandekage med sukker og citron, hvis det skulle klinge bedre :-D.
Onsdag fik han en med æg og skinke. Også virkeligt lækkert. Jeg fik ost, skinke og tomat begge gange - jeg lever på kanten, gør jeg ;-) Til onsdagens dessert fik kæresten en sød pandekage med hindbær, flødeskum, mandler og chokolade. Jeg fik en med sukker og citron. Og så delte vi en enkelt flamberet i Grand Marnier. MUMF.
Begge gange delte vi en kande vin, men fik også smagt et par kopper af en ægte bretagnespecialitet - Cidre Fermier Breton :-) Den drikkes af store kopper og kommer både i en doux (sød) og brut (tør). Og hold nu fast.... DEN SMAGER PRÆCIST SOM ZOOLOGISK HAVE ! PÅ DEN GODE MÅDE !! Men man skal nok smage det, for at kunne forestille sig det.
Alt i alt brændte vi €60 af på Bretons Vouageer - i alt. For frokost lørdag og aftensmad onsdag. Med cider og vin og dessert. Ubetinget det billigste sted jeg har spist på en ferie. Og et af de hyggeligste :-)
Desværre har jeg smidt kortet væk, men det ligger i den gamle bydel, nord for torvet med den store kirke og de to isbarer (Er du i Nice, ved du, hvor jeg taler om) Det går to veje ud i et 'V' fra torvet, og jeg husker det som den venstre af de to. Men du finder det jo nok :-)
Côté Sud har tilgengæld adressen: 2, Rue du Professeur Sureau (sidegade til Boulevard de Cimiez)
Nu vil jeg gå i seng. Jeg har fødselsdag i morgen, og jeg glæder mig :-)
Monday, October 22, 2007
Onsdag aften på Cofoco
Ja ja - jeg er ikke så hurtig, som jeg kunne være, til at få skrevet om al den dejlige mad, jeg spiser.
Derfor tager vi lige et sidespring fra Nice og vender blikket mod en af de Københavnske favoritter - Cofoco.
Min gode ven Christian og jeg har en fantastisk appetitvækkende tradition med at invitere hinanden ud på skift. Det betyder dels at man får lov til at frekventere sine egne yndlingssteder, men også at man får ny inspiration og kommer steder, man måske ville have overset.
I onsdags var det min tur, og jeg havde virkeligt lyst til noget afslappet, hyggeligt - og til fisk. Afslappet hygge er der mange muligheder for - men et hurtigt blik på Cofocos hjemmeside, afslørede at menuen inkluderede Kulmule. Er det ikke dejligt, når stederne, gør det nemt for dig at træffe et valg?
Nu er jeg ikke ekspert, men kan dog huske, dengang Cofoco var et "mad med hjem" koncept med søndagsmenu og knaldgode is. Siden er det blevet til flere restauranter i andre dele af byen - og nu igen - et "mad med hjem" sted på Værnedamsvej. Den Cofoco jeg frekventerer ligger på Abel Cathrines Gade mellem Vesterbrogade og Istedgade, og er en vældig hyggelig restaurant med masser af levende lys, gode mørke læderstole og et knaldrødt toilet. Man kan også komme til langbords, hvor man sidder 20 (ca.) mennesker ved samme bord.
Christian og jeg indledte middagen med et glas cava, hvortil vi fik et godt solidt, mørkt, lunt, NYBAGT brød. Skønt alternativ til det hvide brød, man får serveret de fleste andre steder (Ikke at jeg også elsker et godt, hvidt brød, men forandring fryder)
Til forret fik vi begge dådyr med skønne gule beder, rødbeder og kørvel. Dådyret var i form af en slags frikasse, men også med hele stykker - meget yummy.
Til hovedretten fik jeg - chokerende nok - Kulmule :-D Den blev serveret med porre, kantareller og en glimrende font. Christian fik en kanin, der duftede særdeles delikat. Jeg undlod dog at smage. Jeg spiser gerne en bid af min kærestes gaffel, men der må være en kant ;-)
Eftersom det var onsdag, holdt vi os til et enkelt glad rødvin til maden - en virkelig god Cabernet-Shiraz.
Det er en af de bedste ting ved Cofoco. Vinkortet er tre hvide, tre røde og tre dessert - til 100, 200 eller 300kr - men serveres også til 25, 50 eller 75kr glasset. En prisstruktur de fleste tredjeklassere kan gennemskue.
Desserten bestod af en kande stempelkaffe med et par bider chokolade og favoritten blandt alle desserter - Creme brulée. Her serveret med citronsorbet. Meget delikat, Der er aldrig nok :-S En gulvspand Creme Brulée ville ikke være nok ;-)
Alt i alt en meget hyggelig onsdag aften i byen. Så venter vi bare en måned, til menuen skifter, og så en gang til :-)
Derfor tager vi lige et sidespring fra Nice og vender blikket mod en af de Københavnske favoritter - Cofoco.
Min gode ven Christian og jeg har en fantastisk appetitvækkende tradition med at invitere hinanden ud på skift. Det betyder dels at man får lov til at frekventere sine egne yndlingssteder, men også at man får ny inspiration og kommer steder, man måske ville have overset.
I onsdags var det min tur, og jeg havde virkeligt lyst til noget afslappet, hyggeligt - og til fisk. Afslappet hygge er der mange muligheder for - men et hurtigt blik på Cofocos hjemmeside, afslørede at menuen inkluderede Kulmule. Er det ikke dejligt, når stederne, gør det nemt for dig at træffe et valg?
Nu er jeg ikke ekspert, men kan dog huske, dengang Cofoco var et "mad med hjem" koncept med søndagsmenu og knaldgode is. Siden er det blevet til flere restauranter i andre dele af byen - og nu igen - et "mad med hjem" sted på Værnedamsvej. Den Cofoco jeg frekventerer ligger på Abel Cathrines Gade mellem Vesterbrogade og Istedgade, og er en vældig hyggelig restaurant med masser af levende lys, gode mørke læderstole og et knaldrødt toilet. Man kan også komme til langbords, hvor man sidder 20 (ca.) mennesker ved samme bord.
Christian og jeg indledte middagen med et glas cava, hvortil vi fik et godt solidt, mørkt, lunt, NYBAGT brød. Skønt alternativ til det hvide brød, man får serveret de fleste andre steder (Ikke at jeg også elsker et godt, hvidt brød, men forandring fryder)
Til forret fik vi begge dådyr med skønne gule beder, rødbeder og kørvel. Dådyret var i form af en slags frikasse, men også med hele stykker - meget yummy.
Til hovedretten fik jeg - chokerende nok - Kulmule :-D Den blev serveret med porre, kantareller og en glimrende font. Christian fik en kanin, der duftede særdeles delikat. Jeg undlod dog at smage. Jeg spiser gerne en bid af min kærestes gaffel, men der må være en kant ;-)
Eftersom det var onsdag, holdt vi os til et enkelt glad rødvin til maden - en virkelig god Cabernet-Shiraz.
Det er en af de bedste ting ved Cofoco. Vinkortet er tre hvide, tre røde og tre dessert - til 100, 200 eller 300kr - men serveres også til 25, 50 eller 75kr glasset. En prisstruktur de fleste tredjeklassere kan gennemskue.
Desserten bestod af en kande stempelkaffe med et par bider chokolade og favoritten blandt alle desserter - Creme brulée. Her serveret med citronsorbet. Meget delikat, Der er aldrig nok :-S En gulvspand Creme Brulée ville ikke være nok ;-)
Alt i alt en meget hyggelig onsdag aften i byen. Så venter vi bare en måned, til menuen skifter, og så en gang til :-)
Thursday, October 18, 2007
Le Café de Turin
Når man nu tager en uge til Middelhavet midt i oktober, skal man naturligvis have badetøj med. Man skal hoppe i vandet og ligge og flyde rundt i det ekstremt saltholdige vand. Man skal gå en lang tur langs bugten og nyde solen og varmen og det azurblå hav, der farver verden i skarpe blå, grønne og gule farver og man skal spise fisk og skalddyr :-)
Og når man skal spise fisk og skalddyr i Nice, er der ikke noget skønnere sted end Le Café de Turin - en af mine personlige favoritter.
Jeg ville gerne komme med en længere udredning om rosévin, endnu en omgang Sole Meuniere - denne gang til kæresten - og deres helt sublime chokolademousse, men på Turin er der en kongeret over alle andre retter: Grosse Crevettes. Vi lader billedet stå et øjeblik:
Og når man skal spise fisk og skalddyr i Nice, er der ikke noget skønnere sted end Le Café de Turin - en af mine personlige favoritter.
Jeg ville gerne komme med en længere udredning om rosévin, endnu en omgang Sole Meuniere - denne gang til kæresten - og deres helt sublime chokolademousse, men på Turin er der en kongeret over alle andre retter: Grosse Crevettes. Vi lader billedet stå et øjeblik:
Subscribe to:
Posts (Atom)
