Nice - og Le Safari

Kæresten og jeg er netop hjemkommet fra Nice :-) Hvor er det dog en skøn by!

Vi tog afsted lørdag morgen (nat?) og ankom til strålende solskin og 25 grader. SKØNT!

Lad mig slå fast med et samme. Vi har været der før, vi kommer der igen, og byen - sammen med resten af azurkysten - er et nødvendigt stop for enhver, der dyrker sin madglæde.

Resten af første dag blev brugt på - you guessed it. Mad!

Første punkt på dagsordenen var naturligvis en tur ned på den ustyrligt smukke bays des anglais.

Herefter bevægede vi os ind i den gamle bys (Vieyx Nice) krinkelkrogede gader for at finde vores frokost - men det vender jeg tilbage til i et senere indlæg. Vi fandt nemlig et ualmindeligt godt creperie, der dannede rammen for vores aftensmad senere på ugen.

Undervejs lagde vi vejen forbi Cours Saleya for at sikre os at en af kærestens yndlingsrestauranter ( Et højdepunkt på turen, som han kalder den) lå, hvor den skulle.

Efter frokost foretog vi noget, der for de der normalt lader sig nøjes med de danske supermarkeder, kan betegnes som en pilgrimsrejse. Vi gik på indkøb i købmanden i underetagen hos Lafayette - Nices svar på Mad&Vin og så alligevel så langt fra....

Når vi rejser, bor vi helst i lejlighed, så vi selv har mulighed for at lave lidt mad og have et par ting på køl - I Nice er det næsten uundværligt.

I Lafayettes beskedne supermarked købte vi: 4 store skiver parmaskine, 4 store skiver røget skinke (begge udvalgt fra adskillige varianter hos delikatessen), et godt stykke ost - også en blandt noget, der ligner 50 forskellige - 4 enorme rødkindede, friske tomater, der duftede af sol og sommer, et par avokadoer, kaffe, mælk til samme, to slags youghurt til morgenmad (med figen og rød grape) appelsinjuice, en halv flaske Creme de Cassis og en halv flaske brut. De to sidste til den obligatoriske Kir Royal på terassen inden aftenens ekskortion.

*MUMF*

Efter indtagelse af Kir Royal begav vi os - iklædt shorts ;-) - tilbage til den gamle by, for at genfinde føromtalte højdepunkt - Le Safari

Le Safari ligger som en blandt mange midt i turistfælden - og den er virkeligt god. Vi ville nok ikke selv have fundet den, men takket være Anders Grøndahls fantastiske bog om Nice og Rivieraen (der har sin faste plads på kærestens natbord), er den et fast punkt på dagsordenen.

Tag ikke fejl. Le Safari ligger midt i et klassisk, restauranthelvede, som vi alle har oplevet dem sydpå, og priserne er derfor en anelse høje, men de kan godt nok lave mad, så det står efter.

Vi har prøvet at sidde såvel indenfor - et hyggeligt rum med hvide duge, hvidkalkede vægge og mørke bjælker, hvor man får et kig til køkkenet og den enorme stenovn på vejen - og udenfor.

Udenfor er der en farlig kalads, og man kan få mange timer til at gå med at se på alle de andre, der også gerne vil være i Nice; Men der er sol det meste af dagen - og restauranten nyder godt af de sidste dråber aftensol, der drypper over den gamle bymur (hvori der såmænd også ligger restauranter)

Vi ved, hvad vi vil have - næsten i hvert fald.

Vinen er husets Vin de Pays, Rose (Landvin, Rosé), der smager fremragende til alt. Vand skal der også til... Og så opdager man endnu uvant ting! Restauranterne i Nice har mange forskellige slags vand - med eller uden brus - at vælge imellem. Vi fortrækker Budoit eller San Pellegrino, der begge er milde i smagen, men hvor Budoit er en meget blød vand, har San Pellegrinoen fået et godt skud kulsyre, og minder en del om Mårum.

Forretten er også relativt nem. Le Safari har et godt og velsmagende udvalg af Nicianske specialiteter - herunder Beignets (indbagte grøntsager), Accra (små friturestegte fiskeboller) og Salade Nicoise. Og det ender altid med, at vi udvælger to af ovenstående retter, og deler i porten.

Til hovedret havde jeg lyst til fisk, så jeg fik en meget lækker Sole Meuniere (smørstegt søtunge i citron og persille) med kartoffelmos. Ja, jeg ved godt, det lyder spøjst. Men det passede helt perfekt sammen, og jeg vil godt garantere, at kartoffelmosen ikke kom fra en pose :-)

Kæresten fik kanin med brasede kartofler og grøntsager. En klassiker i hans verden. (Som de iøvrigt også laver ganske glimrende på Cofoco på Vesterbro)

Desserten er ALTID! Creme Brulee. Jeg eeeeeelsker Creme Brulee. På Safari serverer de den med ild i, så man skal lige nære sig for varmen, inden man kaster sig over den - men godt ser det ud. Og vidunderligt smager det... Ikke underligt, når skålen er sort af vanillekorn :-)

Afslutningsvis en Pastise og Voila - Et festmåltid til den nætte pris af 110 euro.

2 gange mere blev det til på Le Safari - begge til frokost. Og begge gange fik jeg Accra, for det er virkelig en herlig ret, der sammen med den lidt skarpe tomatsovs, et godt brød og krydderolie ikke kan gøres meget bedre. Kæresten vil hellere have have pizza - og det er virkeligt også kræs. Ægte italiens bund, med den helt rette skorpe og et delikat udvalg af fyld, der tydeligvist ikke er indkøbt til sportpris i Metro.

Første frokost valgte han en Pizza Napolitan med sorte oliven og ansjoser. Anden frokost stod den på en Catalane med peperoni og peberfrugter. Også meget lækkert. Med vand og en halv flaske Vin de Pays løber det op i små 30 euro, hvilket næppe kan gøres bedre, hvis du samtidig vil have en plads i solen.