En fransk "kro" på Østerbro

Som tidligere brok har indikeret, var kæresten og jeg en anelse husvilde, da vi kom hjem fra Frankrig. Heldigvis tilbød en kær ven, at vi kunne låne hans lejlighed et par dage, hvor han så ville flytte hjem til sin kæreste. En ægte win-win situation.

I aftes var det så tid at sige tak for husly, og hvordan gøres det bedre end med et godt måltid og måske et par glas vin eller tre.

Efter modne overvejelser faldt valget på et af Cofocodrengenes gode steder: Auberg på Østerbro.

Auberge er placeret i en kælder lige ved og næsten ved søerne og er derfor både let at komme til og nem at overse. Et enkelt skilt og en trappenedgang markerer indgangen til et ægte synsbedrag af en restaurant. Vi kender vel alle de billeder, der enten er en vase eller et ansig, en kanin eller en svane, men aldrig begge dele på en gang uanset mængden af rødvin. Sådan er indretningen på Auberge. Ser man efter, er der utroligt mange grimme detaljer - blottet murvæg, lavt til loftet, blottede rør, kikset tapet - men i sammenhæng fungere det! Når man ankommer, når man ER i rummet, er der simpelthen hyggeligt. Hverken mere eller mindre. Hvad end de har betalt den indretningsarkitekt, har hun været det hele værd!

Jeg kom en anelse senere end det øvrige selskab, som derfor var blevet udstyret med velkomstdrinks i form af Gin og Tonic. Selv var jeg i humør til noget sødt, så det blev et kærkomment glas brachetto til mig - velkommen og velbekomme :-D

Mens vi overvejede menukortet - 6 retter, vælg selv 2-6 stk - og man må gerne få 6xkammuslinger, kunne den meget søde tjener bekræfte - fik vi en let snack bestående af hjemmebagte grisini med lidt parmaskinke, chips af blå kartoffler og hjemmerørt mayonaisse med kantareller.

Efter modne overvejelser og kun ganske let pres fra kæresten endte vi alle med at vælge alle seks retter - dog med option på at kunne fravælge ost eller dessert på et senere tidspunkt..

Til maden begrænsede vi to flasker vin - det var trods alt tirsdag. Til forretterne (og den grafiske designer, der valgte helleflynder til hovedret) faldt valget på en lækker, cremet, tør, hvidvin fra Alsace. Til de øvrige retter blev kompromiset en altid træfsikker Barbera d'Asti fra 2004.

Første ret var en omgang delikate kammuslinger med sauce nage på en bund af løg og gulerødder fulgt op af daddeltomater med gedeost, oliventapanade og en sprødstegt, smørstegt flig brød.

Begge retter gav indtryk af kærligt håndværk og smagte glimrende på den der helt specielle måde mad kun kan smage, når råvarernes og fremstillingens kvalitet er bundsolid. Skøn kost lige som jeg selv ville lave den... Hvis jeg altså havde talentet, fantasien og køkkenbordspladsen.

Desværre blev retterne fulgt op af den ret, jeg var mindst begejstret over. Nu har jeg ganske vist lovet kæresten ikke at være for hård ved brislerne og nævne, at for ham, var de en af aftenens favoritter (pragtfuld smag af...okse?), men jeg fandt dem for salte - og jeg er ikke vild med smagen af salt. Når det så er sagt, blev der ikke levnet ;-)

Heldigvis blev alt godt igen, da jeg fik serveret den smukt anrettede hovedret, der for mit vedkommende bestod af rosastegt lammekrone med Karl Johan svampe. Hertil en bund af cremet svampesauce, der virkeligt bandt smagsindtrykkene sammen. Jeg elsker, når kokken kan finde ud af, at man ikke skal skamstege (læs gennemstege) lam.

Det var så på dette tidspunkt, at sandhedens time oprandt - alt eller intet - ost eller chokoladekage - eller måske begge dele...

Nu er jeg jo ikke typen, der giver op på halvvejen, og da slet ikke, når der er mad involveret, så jeg fortsatte i feltet sammen med mændene og valgte at mæske mig i begge de tilbageværende retter.

Kommende ind i svinget med ostebordet, hvorfra jeg valgte to af dem der siger Muh og en af dem, der siger Mæh godt garneret med marinerede nødder, blommer, abrikoser og lækkert, lækkert hjemmebagt knækbrød fulgte jeg feltet i fin stil. Guffede min ost med stor begejstring og nydelse.

Desværre begik jeg en taktisk fejl omkring brødet, så da feltet nærmede sig feltet, må jeg sige, at jeg gik lidt død i sværen. Jeg KUNNE simpelthen ikke mere :-( Og det så ellers så pragtfuldt ud på papiret (og tallerkenen) med chokoladekage, mokkacreme, kirsebærsorbet og syltede kirsebær. En enkelt bid gled der ned - man skal vel smage - men der er vist ingen tvivl om, at jeg havde nydt afslutningen mere, havde jeg holdt mig til fire eller fem retter. Så kan jeg lære det - jeg er åbenbart ikke umætteligt.

Inkluderer vi et par flasker kildevand, lød regningen på små 3.000 kr samt et lidt bulet ego for en meget hyggelig aften :-)

PS: Tjeneren ved bordet var ubetinget det sødeste, mest smilende menneske, jeg mødte den dag, så husk at være søde næste gang I lægger vejen forbi - det kunne jo være hende, der redede min tro på menneskeheden en går tirsdag i september.