I was asked by a friend, if I could recommend a couple of restaurants for a foreigners visiting Copenhagen which led me to consider doing a blog in english. But I'm a realist. I love eating and I like writing about it, but I would never find the time to do both a danish and an english blog, so here is my version of a compromice - A best of breed list of recommendation with my favorit spots when in Copenhagen.
Should you need more, I highly recommend the blog Very Good Food - always a good read and it is in english...
Without further ado... the list:
For burgers try Halifax (Frederiksborggade 35, 1360 Copenhagen K)
For top end cusine, I highly recommend Paustian. One of currently ten restaurants i Denmark with af michelin star, but my favorit of the bunch
Inner city and also best cheap italian: Il Peccato (Axeltorv 8, 1608 Copenhagen K)
Best italian: Famo 51 (Gl. Kongevej 15, 1610 Copenhagen V)
Traditional danish food: Klubben (Enghavevej 4, 1674 Copenhagen V)
Medeteranian and french food: Cofoco - the team behind Cofoco have several restaurants, but my favorit is the one simply named 'Cofoco' ( Abel Cathrines Gade 7, 1654 Copenhagen V)
And last but not least, my personal favorit: Bjørnekælderen (Frederiksberg Allé 55, 1820 Frederiksberg) where the menu is a compilation of dishes inspired by traditional danish, italian and french cuisine.
A note on finding the adresses in Copenhagen. If the restaurant have a homepage in english, the name will link directly to the homepage. Otherwise, I will include the adress. When looking at adresses in Copenhagen note the ending:
Copenhagen K is inner city
Copenhagen V is west (Vesterbro)
Copenhagen N is north (Nørrebro)
Copenhagen Ø is east (Østerbro)
Copenhagen S is south (Sydhavnen og Amager)
Copenhagen NV is north-west (Nordvest)
Frederiksberg is a city within the city situated between Vesterbro and Nørrebro.
All adresses in Copenhagen or Frederiksberg is within easy reach on foot, bike, bus, metro or S-train. The greater Copenhagen including suburbs USUALLY have differente names.
If all else fails try www.krak.dk or www.dgs.dk - both very good maps of Denmark.
Kort = Map
Rute = Route (route planner)
Wednesday, September 3, 2008
Tuesday, September 2, 2008
En fransk "kro" på Østerbro
Som tidligere brok har indikeret, var kæresten og jeg en anelse husvilde, da vi kom hjem fra Frankrig. Heldigvis tilbød en kær ven, at vi kunne låne hans lejlighed et par dage, hvor han så ville flytte hjem til sin kæreste. En ægte win-win situation.
I aftes var det så tid at sige tak for husly, og hvordan gøres det bedre end med et godt måltid og måske et par glas vin eller tre.
Efter modne overvejelser faldt valget på et af Cofocodrengenes gode steder: Auberg på Østerbro.
Auberge er placeret i en kælder lige ved og næsten ved søerne og er derfor både let at komme til og nem at overse. Et enkelt skilt og en trappenedgang markerer indgangen til et ægte synsbedrag af en restaurant. Vi kender vel alle de billeder, der enten er en vase eller et ansig, en kanin eller en svane, men aldrig begge dele på en gang uanset mængden af rødvin. Sådan er indretningen på Auberge. Ser man efter, er der utroligt mange grimme detaljer - blottet murvæg, lavt til loftet, blottede rør, kikset tapet - men i sammenhæng fungere det! Når man ankommer, når man ER i rummet, er der simpelthen hyggeligt. Hverken mere eller mindre. Hvad end de har betalt den indretningsarkitekt, har hun været det hele værd!
Jeg kom en anelse senere end det øvrige selskab, som derfor var blevet udstyret med velkomstdrinks i form af Gin og Tonic. Selv var jeg i humør til noget sødt, så det blev et kærkomment glas brachetto til mig - velkommen og velbekomme :-D
Mens vi overvejede menukortet - 6 retter, vælg selv 2-6 stk - og man må gerne få 6xkammuslinger, kunne den meget søde tjener bekræfte - fik vi en let snack bestående af hjemmebagte grisini med lidt parmaskinke, chips af blå kartoffler og hjemmerørt mayonaisse med kantareller.
Efter modne overvejelser og kun ganske let pres fra kæresten endte vi alle med at vælge alle seks retter - dog med option på at kunne fravælge ost eller dessert på et senere tidspunkt..
Til maden begrænsede vi to flasker vin - det var trods alt tirsdag. Til forretterne (og den grafiske designer, der valgte helleflynder til hovedret) faldt valget på en lækker, cremet, tør, hvidvin fra Alsace. Til de øvrige retter blev kompromiset en altid træfsikker Barbera d'Asti fra 2004.
Første ret var en omgang delikate kammuslinger med sauce nage på en bund af løg og gulerødder fulgt op af daddeltomater med gedeost, oliventapanade og en sprødstegt, smørstegt flig brød.
Begge retter gav indtryk af kærligt håndværk og smagte glimrende på den der helt specielle måde mad kun kan smage, når råvarernes og fremstillingens kvalitet er bundsolid. Skøn kost lige som jeg selv ville lave den... Hvis jeg altså havde talentet, fantasien og køkkenbordspladsen.
Desværre blev retterne fulgt op af den ret, jeg var mindst begejstret over. Nu har jeg ganske vist lovet kæresten ikke at være for hård ved brislerne og nævne, at for ham, var de en af aftenens favoritter (pragtfuld smag af...okse?), men jeg fandt dem for salte - og jeg er ikke vild med smagen af salt. Når det så er sagt, blev der ikke levnet ;-)
Heldigvis blev alt godt igen, da jeg fik serveret den smukt anrettede hovedret, der for mit vedkommende bestod af rosastegt lammekrone med Karl Johan svampe. Hertil en bund af cremet svampesauce, der virkeligt bandt smagsindtrykkene sammen. Jeg elsker, når kokken kan finde ud af, at man ikke skal skamstege (læs gennemstege) lam.
Det var så på dette tidspunkt, at sandhedens time oprandt - alt eller intet - ost eller chokoladekage - eller måske begge dele...
Nu er jeg jo ikke typen, der giver op på halvvejen, og da slet ikke, når der er mad involveret, så jeg fortsatte i feltet sammen med mændene og valgte at mæske mig i begge de tilbageværende retter.
Kommende ind i svinget med ostebordet, hvorfra jeg valgte to af dem der siger Muh og en af dem, der siger Mæh godt garneret med marinerede nødder, blommer, abrikoser og lækkert, lækkert hjemmebagt knækbrød fulgte jeg feltet i fin stil. Guffede min ost med stor begejstring og nydelse.
Desværre begik jeg en taktisk fejl omkring brødet, så da feltet nærmede sig feltet, må jeg sige, at jeg gik lidt død i sværen. Jeg KUNNE simpelthen ikke mere :-( Og det så ellers så pragtfuldt ud på papiret (og tallerkenen) med chokoladekage, mokkacreme, kirsebærsorbet og syltede kirsebær. En enkelt bid gled der ned - man skal vel smage - men der er vist ingen tvivl om, at jeg havde nydt afslutningen mere, havde jeg holdt mig til fire eller fem retter. Så kan jeg lære det - jeg er åbenbart ikke umætteligt.
Inkluderer vi et par flasker kildevand, lød regningen på små 3.000 kr samt et lidt bulet ego for en meget hyggelig aften :-)
PS: Tjeneren ved bordet var ubetinget det sødeste, mest smilende menneske, jeg mødte den dag, så husk at være søde næste gang I lægger vejen forbi - det kunne jo være hende, der redede min tro på menneskeheden en går tirsdag i september.
I aftes var det så tid at sige tak for husly, og hvordan gøres det bedre end med et godt måltid og måske et par glas vin eller tre.
Efter modne overvejelser faldt valget på et af Cofocodrengenes gode steder: Auberg på Østerbro.
Auberge er placeret i en kælder lige ved og næsten ved søerne og er derfor både let at komme til og nem at overse. Et enkelt skilt og en trappenedgang markerer indgangen til et ægte synsbedrag af en restaurant. Vi kender vel alle de billeder, der enten er en vase eller et ansig, en kanin eller en svane, men aldrig begge dele på en gang uanset mængden af rødvin. Sådan er indretningen på Auberge. Ser man efter, er der utroligt mange grimme detaljer - blottet murvæg, lavt til loftet, blottede rør, kikset tapet - men i sammenhæng fungere det! Når man ankommer, når man ER i rummet, er der simpelthen hyggeligt. Hverken mere eller mindre. Hvad end de har betalt den indretningsarkitekt, har hun været det hele værd!
Jeg kom en anelse senere end det øvrige selskab, som derfor var blevet udstyret med velkomstdrinks i form af Gin og Tonic. Selv var jeg i humør til noget sødt, så det blev et kærkomment glas brachetto til mig - velkommen og velbekomme :-D
Mens vi overvejede menukortet - 6 retter, vælg selv 2-6 stk - og man må gerne få 6xkammuslinger, kunne den meget søde tjener bekræfte - fik vi en let snack bestående af hjemmebagte grisini med lidt parmaskinke, chips af blå kartoffler og hjemmerørt mayonaisse med kantareller.
Efter modne overvejelser og kun ganske let pres fra kæresten endte vi alle med at vælge alle seks retter - dog med option på at kunne fravælge ost eller dessert på et senere tidspunkt..
Til maden begrænsede vi to flasker vin - det var trods alt tirsdag. Til forretterne (og den grafiske designer, der valgte helleflynder til hovedret) faldt valget på en lækker, cremet, tør, hvidvin fra Alsace. Til de øvrige retter blev kompromiset en altid træfsikker Barbera d'Asti fra 2004.
Første ret var en omgang delikate kammuslinger med sauce nage på en bund af løg og gulerødder fulgt op af daddeltomater med gedeost, oliventapanade og en sprødstegt, smørstegt flig brød.
Begge retter gav indtryk af kærligt håndværk og smagte glimrende på den der helt specielle måde mad kun kan smage, når råvarernes og fremstillingens kvalitet er bundsolid. Skøn kost lige som jeg selv ville lave den... Hvis jeg altså havde talentet, fantasien og køkkenbordspladsen.
Desværre blev retterne fulgt op af den ret, jeg var mindst begejstret over. Nu har jeg ganske vist lovet kæresten ikke at være for hård ved brislerne og nævne, at for ham, var de en af aftenens favoritter (pragtfuld smag af...okse?), men jeg fandt dem for salte - og jeg er ikke vild med smagen af salt. Når det så er sagt, blev der ikke levnet ;-)
Heldigvis blev alt godt igen, da jeg fik serveret den smukt anrettede hovedret, der for mit vedkommende bestod af rosastegt lammekrone med Karl Johan svampe. Hertil en bund af cremet svampesauce, der virkeligt bandt smagsindtrykkene sammen. Jeg elsker, når kokken kan finde ud af, at man ikke skal skamstege (læs gennemstege) lam.
Det var så på dette tidspunkt, at sandhedens time oprandt - alt eller intet - ost eller chokoladekage - eller måske begge dele...
Nu er jeg jo ikke typen, der giver op på halvvejen, og da slet ikke, når der er mad involveret, så jeg fortsatte i feltet sammen med mændene og valgte at mæske mig i begge de tilbageværende retter.
Kommende ind i svinget med ostebordet, hvorfra jeg valgte to af dem der siger Muh og en af dem, der siger Mæh godt garneret med marinerede nødder, blommer, abrikoser og lækkert, lækkert hjemmebagt knækbrød fulgte jeg feltet i fin stil. Guffede min ost med stor begejstring og nydelse.
Desværre begik jeg en taktisk fejl omkring brødet, så da feltet nærmede sig feltet, må jeg sige, at jeg gik lidt død i sværen. Jeg KUNNE simpelthen ikke mere :-( Og det så ellers så pragtfuldt ud på papiret (og tallerkenen) med chokoladekage, mokkacreme, kirsebærsorbet og syltede kirsebær. En enkelt bid gled der ned - man skal vel smage - men der er vist ingen tvivl om, at jeg havde nydt afslutningen mere, havde jeg holdt mig til fire eller fem retter. Så kan jeg lære det - jeg er åbenbart ikke umætteligt.
Inkluderer vi et par flasker kildevand, lød regningen på små 3.000 kr samt et lidt bulet ego for en meget hyggelig aften :-)
PS: Tjeneren ved bordet var ubetinget det sødeste, mest smilende menneske, jeg mødte den dag, så husk at være søde næste gang I lægger vejen forbi - det kunne jo være hende, der redede min tro på menneskeheden en går tirsdag i september.
Saturday, August 30, 2008
Baggårdskat i Nordvest - Tribeca NV
Efter en pragtfuld sommer i Frankrig er det dejligt at komme hjem igen - eller det ville det i hvert fald have været, hvis ikke der var håndværkere, murstøv og andet roderi i lejligheden.
Som trøst inviterede kæresten og jeg os selv på Tribeca NV - et af de få steder i Københavns nordvestkvarteret, der har haft en placering på min personlige ønskespiseseddel.
Tribeca NV er opkaldt efter Tribeca-området i New York, der efter sigende skulle have en del til fælles med nordvestkvarteret - industrikvarter i byens yderkant ovs. Jeg har aldrig selv været i Tribeca, så det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har dog været i nordvest en del gange, og jeg må sige, at Tribeca NV er et tiltrængt gastonomisk pust til kvarteret - mitKBH og AOK kan sammenlangt præsentere 12 "spisesteder" i kvarteret - og det inkluderer Den Sorte Gryde..!
Tribeca NV ligger i en gammel lagerhal i den ene længe af en traditionel forstadsblok, som der er tusinder og atter tusinder af i Storkøbenhavn. I første omgang lykkedes det os at gå rundt om blokken, før vi fandt det, og endte med at komme ind igennem gården, som tilgengæld straks fristede til at slå sig ned i nærheden af det buldrende bål. Det måtte vi dog undvære, eftersom vi havde bestilt bord indendørs.. Vi er ellers udemennesker, men man skal trods alt lige aklimatisere sig, når man har tilbragt 5 uger ved Middelhavet...
Indretningen er ganske hyggelig - lagerhal til trods - med umage borde, men lækkert tungt bestik og moderne lamper. Snakken er livlig, men ikke øredøvende og tjenerne opmærksomme.
Der er flere fristelser på menukortet - f.eks. kunne jeg godt tænke mig at smage deres lammepølser, for de så virkeligt gode ud hos nabobordet - men vi valgte dog månedens menu til 298 kr per person. Jeg er en stor fan af menuer, der skifter efter årstiden og/eller kokkens humør. Dels sikrer det, at man får noget, der passer til vind, vejr og arbejdsglæde og dels er det en god mulighed for at smage retter, man ikke nødvendigvis selv ville have valgt.
Det var f.eks. tilfældet med aftenens forret bestående af torsk med hindbærvinagrette og salat. Jeg holder mig normalt langt væk fra alt, der indeholder vinagrette, balsamico eller andre eddikeprodukter (Jeg kan virkeligt ikke lide eddike) og i dette tilfælde ville jeg virkeligt være gået glip af en spændende smagsoplevelse. Smagssammensætningen af torsk og hindbær er et hit! Hvem skulle have troet det? Så lækkert, at jeg overvejede at skrive dette indlæg i omvendt rækkefølge for at gemme det bedste til sidst :-)
Ikke dermed sagt at aftenens øvrige retter - Stegt andebryst med perlebyg, kantareller og risotto til hovedret samt mazarinkage med ferskner og pistace til dessert - ikke også var gode, for det var de absolut. Bare en en smule mindre overraskende smagskombinationer.
Til maden drak kæresten en pale ale og jeg fik to gode glas vin - et hvidt og et rødt og den samlede regning løb op i små 770 kr. Et glimrende køb til de penge.
Jeg har dog en enkelt anke. Ventetiden ved bordene var ganske enkelt for lang. Ikke fordi der ikke var nok personale eller fordi de ikke flyttede fødderne, men restauranten er tydeligtvist ikke indrettet for at lette gangen frem og tilbage mellem køkkenet og bordene med drikkevarer, tallerkener, vin, vand, høflige spørgsmål om madens beskaffenhed og alle de andre ture, en tjener løber under en betjening. Så kære Tribeca NV. Fjern et enkelt bord i rækken nærmest baren og giv tjenerne en mulighed for at hente og afsætte tallerkener uden at skulle gå unødige omveje. Det vil nedsætte ventetiden betydeligt, og det vil alle være gladest for i længden.
Som trøst inviterede kæresten og jeg os selv på Tribeca NV - et af de få steder i Københavns nordvestkvarteret, der har haft en placering på min personlige ønskespiseseddel.
Tribeca NV er opkaldt efter Tribeca-området i New York, der efter sigende skulle have en del til fælles med nordvestkvarteret - industrikvarter i byens yderkant ovs. Jeg har aldrig selv været i Tribeca, så det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har dog været i nordvest en del gange, og jeg må sige, at Tribeca NV er et tiltrængt gastonomisk pust til kvarteret - mitKBH og AOK kan sammenlangt præsentere 12 "spisesteder" i kvarteret - og det inkluderer Den Sorte Gryde..!
Tribeca NV ligger i en gammel lagerhal i den ene længe af en traditionel forstadsblok, som der er tusinder og atter tusinder af i Storkøbenhavn. I første omgang lykkedes det os at gå rundt om blokken, før vi fandt det, og endte med at komme ind igennem gården, som tilgengæld straks fristede til at slå sig ned i nærheden af det buldrende bål. Det måtte vi dog undvære, eftersom vi havde bestilt bord indendørs.. Vi er ellers udemennesker, men man skal trods alt lige aklimatisere sig, når man har tilbragt 5 uger ved Middelhavet...
Indretningen er ganske hyggelig - lagerhal til trods - med umage borde, men lækkert tungt bestik og moderne lamper. Snakken er livlig, men ikke øredøvende og tjenerne opmærksomme.
Der er flere fristelser på menukortet - f.eks. kunne jeg godt tænke mig at smage deres lammepølser, for de så virkeligt gode ud hos nabobordet - men vi valgte dog månedens menu til 298 kr per person. Jeg er en stor fan af menuer, der skifter efter årstiden og/eller kokkens humør. Dels sikrer det, at man får noget, der passer til vind, vejr og arbejdsglæde og dels er det en god mulighed for at smage retter, man ikke nødvendigvis selv ville have valgt.
Det var f.eks. tilfældet med aftenens forret bestående af torsk med hindbærvinagrette og salat. Jeg holder mig normalt langt væk fra alt, der indeholder vinagrette, balsamico eller andre eddikeprodukter (Jeg kan virkeligt ikke lide eddike) og i dette tilfælde ville jeg virkeligt være gået glip af en spændende smagsoplevelse. Smagssammensætningen af torsk og hindbær er et hit! Hvem skulle have troet det? Så lækkert, at jeg overvejede at skrive dette indlæg i omvendt rækkefølge for at gemme det bedste til sidst :-)
Ikke dermed sagt at aftenens øvrige retter - Stegt andebryst med perlebyg, kantareller og risotto til hovedret samt mazarinkage med ferskner og pistace til dessert - ikke også var gode, for det var de absolut. Bare en en smule mindre overraskende smagskombinationer.
Til maden drak kæresten en pale ale og jeg fik to gode glas vin - et hvidt og et rødt og den samlede regning løb op i små 770 kr. Et glimrende køb til de penge.
Jeg har dog en enkelt anke. Ventetiden ved bordene var ganske enkelt for lang. Ikke fordi der ikke var nok personale eller fordi de ikke flyttede fødderne, men restauranten er tydeligtvist ikke indrettet for at lette gangen frem og tilbage mellem køkkenet og bordene med drikkevarer, tallerkener, vin, vand, høflige spørgsmål om madens beskaffenhed og alle de andre ture, en tjener løber under en betjening. Så kære Tribeca NV. Fjern et enkelt bord i rækken nærmest baren og giv tjenerne en mulighed for at hente og afsætte tallerkener uden at skulle gå unødige omveje. Det vil nedsætte ventetiden betydeligt, og det vil alle være gladest for i længden.
Sunday, June 29, 2008
Byens bedste sushi
Man skulle tro, at Paustian helt har taget pusten fra mig, men sådan forholder det sig dog ikke.
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil skrive om det samme sted indenfor det samme år oder so, medmindre det har ændret sig markant, og de sidste tre måneder har været karakteriseret af lige dele gensynsglæder - ikke mindst med Bjørnekælderen - og steder jeg ikke gider beskæftige mig med.
Men endeligt et, for bloggen, nyt bekendskab. Kæresten og jeg har nemlig lige været på Nyu Sakura på H.C.Ørstedsvej.
Stedet har siden sin åbning været min favorit sushirestaurant. Jeg bor ellers tættere på Sticks n sushi på Gl. Kongevej, men der har jeg kun været en enkelt gang, og jeg regner ikke med at komme igen. Det er for dyrt, det er for dansk og der er for meget støj til at være rigtigt hyggeligt.
Kærsten bryder sig ikke om sushi. Jeg ELSKER sushi. Det er i lyset af dette, man skal læse følgende kommentar. JEG VAR MISUNDELIG PÅ KÆRESTENS MAD..! Nyu Sakura kan nemlig mere end dreje en god Nigri.
Her til aften fik jeg det sædvanlige udvalg af nigri og maki - mindst en california inside-out er et must, mens kæresten fik en af deres menuer: Yaki atsu Dou bestående af misosuppe, krabbesalat og dybstegt svinemørbrad med ris. Og hvilken duft der ramte næsen, da retterne blev serveret. Den ene mere mundvandsdrivende end den anden.
Jeg fik heldigvis lov til at smage og jeg må sige at næste gang, vi skal spise der, er det lige før, jeg vil overveje, om det skal være sushi.
Misosuppen væltede sig i friske skud, bittesmå hvide svampe og tofu. Der var dårligt plads til suppen for bare lækkert fyld. Krabbesalaten blev serveret med revet gulerod, hvidkål og krabbekød med en virkeligt fint afstemt dressing til, men mest velsmagende var dog den dybstegte svinemørbrad, der var perfekt mør, perfekt krydret og i selskab med en solid gang stegte grøntsager i knasende, mundrette bider. Alt serveret på risene med en lækker sovs over. MUMF!
Hvis vi alligevel vender blikket mod sushien, er en af grundende til, at jeg elsker stedet den særdeles høje fisk-til-ris-ratio. Det er den, der gør deres nigri til faste klumper af perfekt kogte ris dækket af store fede stykker fisk. Tunen er næsten højrød, kæmperejerne virkeligt kæmpe og laksen uforlignelig god og ikke for fed. Så god er den faktisk, at Fiskehuset på Frederiksberg gladeligt bekendtgøre, at de får deres sushi herfra frem for at tilberede den selv.
Tilsætter man lækket stentøj som service, en behagelig og behageligt lun sake og gode bløde stole med højt ryglæn, kan man hurtigt hygge sig over maden et par timer.
Et enkelt spørgsmål står tilbage - er det japansk vandtortur, at have akvariefisk med udsyn til køkkenet?
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil skrive om det samme sted indenfor det samme år oder so, medmindre det har ændret sig markant, og de sidste tre måneder har været karakteriseret af lige dele gensynsglæder - ikke mindst med Bjørnekælderen - og steder jeg ikke gider beskæftige mig med.
Men endeligt et, for bloggen, nyt bekendskab. Kæresten og jeg har nemlig lige været på Nyu Sakura på H.C.Ørstedsvej.
Stedet har siden sin åbning været min favorit sushirestaurant. Jeg bor ellers tættere på Sticks n sushi på Gl. Kongevej, men der har jeg kun været en enkelt gang, og jeg regner ikke med at komme igen. Det er for dyrt, det er for dansk og der er for meget støj til at være rigtigt hyggeligt.
Kærsten bryder sig ikke om sushi. Jeg ELSKER sushi. Det er i lyset af dette, man skal læse følgende kommentar. JEG VAR MISUNDELIG PÅ KÆRESTENS MAD..! Nyu Sakura kan nemlig mere end dreje en god Nigri.
Her til aften fik jeg det sædvanlige udvalg af nigri og maki - mindst en california inside-out er et must, mens kæresten fik en af deres menuer: Yaki atsu Dou bestående af misosuppe, krabbesalat og dybstegt svinemørbrad med ris. Og hvilken duft der ramte næsen, da retterne blev serveret. Den ene mere mundvandsdrivende end den anden.
Jeg fik heldigvis lov til at smage og jeg må sige at næste gang, vi skal spise der, er det lige før, jeg vil overveje, om det skal være sushi.
Misosuppen væltede sig i friske skud, bittesmå hvide svampe og tofu. Der var dårligt plads til suppen for bare lækkert fyld. Krabbesalaten blev serveret med revet gulerod, hvidkål og krabbekød med en virkeligt fint afstemt dressing til, men mest velsmagende var dog den dybstegte svinemørbrad, der var perfekt mør, perfekt krydret og i selskab med en solid gang stegte grøntsager i knasende, mundrette bider. Alt serveret på risene med en lækker sovs over. MUMF!
Hvis vi alligevel vender blikket mod sushien, er en af grundende til, at jeg elsker stedet den særdeles høje fisk-til-ris-ratio. Det er den, der gør deres nigri til faste klumper af perfekt kogte ris dækket af store fede stykker fisk. Tunen er næsten højrød, kæmperejerne virkeligt kæmpe og laksen uforlignelig god og ikke for fed. Så god er den faktisk, at Fiskehuset på Frederiksberg gladeligt bekendtgøre, at de får deres sushi herfra frem for at tilberede den selv.
Tilsætter man lækket stentøj som service, en behagelig og behageligt lun sake og gode bløde stole med højt ryglæn, kan man hurtigt hygge sig over maden et par timer.
Et enkelt spørgsmål står tilbage - er det japansk vandtortur, at have akvariefisk med udsyn til køkkenet?
Sunday, March 30, 2008
Paustian - et modstræbende blogindlæg....
Kæresten og jeg er lige kommet hjem fra Paustian (ved Bo Bech)
Bordet blev bestilt for 5 uger siden, hvilket vil sige, at stedet har fået sin (velfortjente) Michelinstjerne MELLEM vi har bestilt bord og selve besøget. Sådan skal det gøres!
Selvom jeg har glædet mig, siden vi blev enige om besøget, har jeg indtil for 3 timer siden være overbevist om, at jeg ikke ville blogge om det. Som helten - Anders Grøndahl - siger: "Det er nemt at spise godt og dyrt, men kunsten er at spise godt og billigt" Og Paustian ER dyrt! 3400kr har vi lagt for to personer, hvilket dog har inkluderet deres 'Alkymisten' + vinmenu, mineralvand ad libitum, kaffe og en avec til denne (grapa).
Derfor havde jeg tænkt mig, at jeg IKKE ville skrive om det, men kæresten kom helt spontant med en beskrivelse af aftenen... "Når det ikke kun er vinen, der er berusende".
Det har været en pragtfuldt aften. Perfekt betjening, perfekt balancering af mad/vin og de to ting, der gør at jeg personligt mener, at Paustian har fortjent sin stjerne:
1: Selvom jeg har fået 7 retter, er jeg tilpas mæt (altså rent volumenmæssigt - på smagsoplevelser kan jeg leve det næste år!)
2: Paustian er ikke bange for at give en GRØNTSAG! hovedrollen over kød. Som f.eks. retten med bagt porre med peberod- og persillecreme. Enkelt, ligetil og dog porre, som du aldrig har smagt det før.
Summa summarum. Er det dobbelt så godt som f.eks. House of Souls? Helt sikkert - hvis du har pengene...! Det er ligesom at købe en kjole i en designerbutik. Du ved, du har et unikum, men er du på SU, kan du også blive klædt på af Vero Moda.
Bordet blev bestilt for 5 uger siden, hvilket vil sige, at stedet har fået sin (velfortjente) Michelinstjerne MELLEM vi har bestilt bord og selve besøget. Sådan skal det gøres!
Selvom jeg har glædet mig, siden vi blev enige om besøget, har jeg indtil for 3 timer siden være overbevist om, at jeg ikke ville blogge om det. Som helten - Anders Grøndahl - siger: "Det er nemt at spise godt og dyrt, men kunsten er at spise godt og billigt" Og Paustian ER dyrt! 3400kr har vi lagt for to personer, hvilket dog har inkluderet deres 'Alkymisten' + vinmenu, mineralvand ad libitum, kaffe og en avec til denne (grapa).
Derfor havde jeg tænkt mig, at jeg IKKE ville skrive om det, men kæresten kom helt spontant med en beskrivelse af aftenen... "Når det ikke kun er vinen, der er berusende".
Det har været en pragtfuldt aften. Perfekt betjening, perfekt balancering af mad/vin og de to ting, der gør at jeg personligt mener, at Paustian har fortjent sin stjerne:
1: Selvom jeg har fået 7 retter, er jeg tilpas mæt (altså rent volumenmæssigt - på smagsoplevelser kan jeg leve det næste år!)
2: Paustian er ikke bange for at give en GRØNTSAG! hovedrollen over kød. Som f.eks. retten med bagt porre med peberod- og persillecreme. Enkelt, ligetil og dog porre, som du aldrig har smagt det før.
Summa summarum. Er det dobbelt så godt som f.eks. House of Souls? Helt sikkert - hvis du har pengene...! Det er ligesom at købe en kjole i en designerbutik. Du ved, du har et unikum, men er du på SU, kan du også blive klædt på af Vero Moda.
Subscribe to:
Posts (Atom)
