Sikke en søndag :-)
Dagen startede ellers ganske konservativt med et stykke ristet brød og en kop kaffe. Et lille glas appelsinjuice, morgenavisen, overboens lille søn, der ikke ville sove til middag. En ganske almindelig fredelig søndag. Det var stilhed før stormen...
Kl. 13 skulle vi mødes med S og K, der bor lidt længere nede af vejen, fordi vi skulle til chokoladeselskabets årlige chokoladefestival på KVL. S og K har prøvet det før - ikke mindst fordi K har været medhjælper flere gange - men kæresten og jeg kastede os frygtløst ud i det uden plan, uden strategi, uden idé om, hvad vi gik indtil - og ikke mindre end katastrofalt - uden store lommer.
For den beskedne pris af 85 kr fik vi udleveret 5 kuponer og adgang til et chokoladeinferno, jeg sjældent har set mage til. Allerede i døren blev vi mødt af en smilende djævel med en diabolsk god kop varm chokolade med bl.a. nelliker. Derefter gik det fra bod til bod, fra smagsprøve til smagsprøve, fra sanseindtryk til sanseindtryk. Råchokolade, mørk chokolade, fyldt chokolade, chokoladebalsamico, chokolade kage, chokolademousse (uden sukker - opskriften skulle efter sigende kommer på på Valrhonas hjemmeside en af dagene) og ikke mindst nogle ganske himmelske mandler fra Summerbird med hvid chokolade, citron og lakrids. Et næsten overvældende orgie af chokolade og chokoladerelaterede produkter - der dog ikke kunne sætte Frederiksberg Chokolade af tronen som min foretrukne chokoladepusher.
Efter den omgang trænge vi alle til lidt frisk luft, hvilket bragte os på en dejlig gåtur omkring søerne, og dermed indenfor rimelig afstand af Halifax - det berømmede burgersted på Frederiksborg gade, der på kun 6 måneder, har opnået næsten kultstatus, som Københavns bedste burgersted (en påstand, jeg har sat mig for at teste...)
Oh se, om ikke det levede op til forventningerne. Ja, de blev ikke bare indfriet men overgået. S og jeg fik os en Københavnerburger hver med oksekød og fritter + ailo. En solid sag med 200g hakkedreng stegt lige tilpas medium (man kan bede om rød eller gennemstegt) med ost, bacon, jalapenos + tomat, løg og agurk. Tydeligt friske råvarer. Tydeligt med ambitionen om byens bedste burger i tankerne. K fik en Zürich, der bl.a. indbefatter rösti i stedet for halvdelen af bollen og kryddersmør og kæresten en mexikansk udgave med guacamole og krydret tomatsalsa. Hertil fritter med chilimayonaise. MUMF!
Kan I sige tømmermændsmad?
Burgerne koster mellem 100 og 130 kr. stk inkl. fritter. Hertil en cider (ikke så stor i smagen, men et godt alternativ til øl, når nu det er søndag) og så er prisen små 600 kr for fire mand. Søndagsmad. Ja tak :-)
Sunday, February 24, 2008
Thursday, February 21, 2008
Mmmmm - Bombay Chicken good....
Onsdag er den dag i ugen, hvor jeg med sikkerhed har en aftale. Jeg ved ikke, hvorfor det lige er onsdag, men med undtagelse af ferier og slige er onsdag = legedag.
Jeg var lidt ophængt, da min veninde og jeg lavde aftalen, så basalt set lød den fra min side: "Onsdag d. 20 efter arbejde - du bestemmer hvad, hvor og hvornår"
Det blev så til mad på Bombay i Lavendelstræde og 19-forestillingen af Hallam Foe i Grand. Se bare - det er derfor, hun får lov til at bestemme. Hun er god til det :-D
Bombay er blevet et rigtigt dejligt sted efter den nye rygelov er trådt i kraft. Der er ikke så højt
til loftet og bordene står tæt, men det der gav en ulidelig tåge af røg fra naboerne, er nu med til at danne rammen om et meget hyggeligt, men ganske uformelt sted.
Veninden kan godt lide at komme der, fordi stemningen er afslappet, betjeningen god og hurtig og maden er god, rigelig og billig. Jeg kan godt lide at komme der... ja, af samme grunde... men også fordi de tilbereder din mad i en styrke, der passer til dine smagsløg.
Som de fleste andre 'indiske' restauranter i København er Bombay pakistansk. Det betyder en overvægt af klassiske nordindiske retter med kylling og lam i tunge velsmagende sovse, der tigger om at blive søbet op af et nan brød.
Jeg fik Murg Nawabi med et lækkert badami nan og en smækker mango lassi. Murg betyder kylling, og nawabi er, har jeg ladet mig fortælle, en tilberedening i en kraftig sovs med æg, hakket kød og nødder. Badami betyder mandel. Mundvandsdrivende smagskombinationer med en styrke der bider uden at trække blod.
Min veninde fik Mutton Piaza med kikærter, garlic nan og ligeledes en smækker mango lassi. Jeg er ikke sikker på, hvad Piaza præcist dækker over, men jeg må forhøre mig ved en god dansk-indisk veninde ved lejlighed. Mutton er som bekendt lam og der var skam også tale om en ganske lækker lille sag - selvom jeg foretrækker det lidt stærkere end veninden ;-)
115 kr snuden blev det til - så er der også råd til biografbilletten.
Jeg var lidt ophængt, da min veninde og jeg lavde aftalen, så basalt set lød den fra min side: "Onsdag d. 20 efter arbejde - du bestemmer hvad, hvor og hvornår"
Det blev så til mad på Bombay i Lavendelstræde og 19-forestillingen af Hallam Foe i Grand. Se bare - det er derfor, hun får lov til at bestemme. Hun er god til det :-D
Bombay er blevet et rigtigt dejligt sted efter den nye rygelov er trådt i kraft. Der er ikke så højt
til loftet og bordene står tæt, men det der gav en ulidelig tåge af røg fra naboerne, er nu med til at danne rammen om et meget hyggeligt, men ganske uformelt sted.
Veninden kan godt lide at komme der, fordi stemningen er afslappet, betjeningen god og hurtig og maden er god, rigelig og billig. Jeg kan godt lide at komme der... ja, af samme grunde... men også fordi de tilbereder din mad i en styrke, der passer til dine smagsløg.
Som de fleste andre 'indiske' restauranter i København er Bombay pakistansk. Det betyder en overvægt af klassiske nordindiske retter med kylling og lam i tunge velsmagende sovse, der tigger om at blive søbet op af et nan brød.
Jeg fik Murg Nawabi med et lækkert badami nan og en smækker mango lassi. Murg betyder kylling, og nawabi er, har jeg ladet mig fortælle, en tilberedening i en kraftig sovs med æg, hakket kød og nødder. Badami betyder mandel. Mundvandsdrivende smagskombinationer med en styrke der bider uden at trække blod.
Min veninde fik Mutton Piaza med kikærter, garlic nan og ligeledes en smækker mango lassi. Jeg er ikke sikker på, hvad Piaza præcist dækker over, men jeg må forhøre mig ved en god dansk-indisk veninde ved lejlighed. Mutton er som bekendt lam og der var skam også tale om en ganske lækker lille sag - selvom jeg foretrækker det lidt stærkere end veninden ;-)
115 kr snuden blev det til - så er der også råd til biografbilletten.
Monday, February 18, 2008
O, what a burger
Det vil sikkert komme som en overraskelse for de fleste, men jeg elsker mad.
Derfor har jeg naturligvis også allieret mig med at par skønne kvinder fra mit arbejde omkring en jævnlig tøsefrokost på en af de mange gode restauranter i nærheden.
I dag var der stor lyst til fedt, salt og sukker (hård weekend?), så turen gik til O's i Gothersgade.
På O's laver de solid amerikansk inspireret mad serveret i amerikansk størrelse portioner. Indretningen er ligeledes hentet fra de mange diners, man kan finde i det store land, så der er lange sofarækker med slidt læder omkring slidte borde og stole - Et vidende om et sted der bliver flittigt brugt af mange, men rent og pænt.
I weekenden åbner de kl. 03, og jeg har selv lagt vejen forbi til en gang natmad på vej hjem fra byen. Mellem 03 og 06 er der som regel en hyggelig fest i restauranten, med en masse glade mennesker, der gerne vil have lidt god mad at sove på.
Hofretten på O's er deres killer burger - med okse eller kylling i flere varianter. Serveret med salat, tomat, stegte løg og syltede agurker. Med andre ord, en RIGTIG burger.
I dag supplerede jeg min med ost, og så kan man jo passende dele en eller flere portioner fries. Fritterne er friturestegte, krydrede kartoffelbåde, der IKKE smager sundt, men absolut smager SKØNT.
Serviceoplysning til alle de dejlige mænd: Andres fritter smager bedre. Det er derfor, vi kvinder ALDRIG bestiller vores egne :-)
O's coupe de grace er deres enorme, tykke milkshakes. Jeg bestilte en stor vanilleshake, hvilket jeg har fortrudt de sidste tre timer...
Jeg burde vide bedre end at skylde en killer burger ned med ½ liter shake, når jeg skal tilbage på arbejde. Men de smager forbandet godt, og vanillen er sort af vanillekorn...
Jeg kunne godt drikke en mere... :-S
(husk at flødeskum er standard, så hvis du skal have den uden, skal du bestille shaken sådan)
O's er ikke byens billigste frokoststed - en killer burger med ost + stor milkshake løber op i 123 kr - men kvaliteten taget i betragtning, er det absolut heller ikke det dyreste. Man føler virkeligt, at man får noget for pengene, og har man ikke nogen, der står og flår i dig ved aftensmadstid, kan man roligt lade frokosten være dagens hovedmåltid.
Så næste gang du alligevel skal have lidt god gå-hjem-mad, vil jeg anbefale at lægge vejen forbi. Det kan jo være vi ses ;-)
Derfor har jeg naturligvis også allieret mig med at par skønne kvinder fra mit arbejde omkring en jævnlig tøsefrokost på en af de mange gode restauranter i nærheden.
I dag var der stor lyst til fedt, salt og sukker (hård weekend?), så turen gik til O's i Gothersgade.
På O's laver de solid amerikansk inspireret mad serveret i amerikansk størrelse portioner. Indretningen er ligeledes hentet fra de mange diners, man kan finde i det store land, så der er lange sofarækker med slidt læder omkring slidte borde og stole - Et vidende om et sted der bliver flittigt brugt af mange, men rent og pænt.
I weekenden åbner de kl. 03, og jeg har selv lagt vejen forbi til en gang natmad på vej hjem fra byen. Mellem 03 og 06 er der som regel en hyggelig fest i restauranten, med en masse glade mennesker, der gerne vil have lidt god mad at sove på.
Hofretten på O's er deres killer burger - med okse eller kylling i flere varianter. Serveret med salat, tomat, stegte løg og syltede agurker. Med andre ord, en RIGTIG burger.
I dag supplerede jeg min med ost, og så kan man jo passende dele en eller flere portioner fries. Fritterne er friturestegte, krydrede kartoffelbåde, der IKKE smager sundt, men absolut smager SKØNT.
Serviceoplysning til alle de dejlige mænd: Andres fritter smager bedre. Det er derfor, vi kvinder ALDRIG bestiller vores egne :-)
O's coupe de grace er deres enorme, tykke milkshakes. Jeg bestilte en stor vanilleshake, hvilket jeg har fortrudt de sidste tre timer...
Jeg burde vide bedre end at skylde en killer burger ned med ½ liter shake, når jeg skal tilbage på arbejde. Men de smager forbandet godt, og vanillen er sort af vanillekorn...
Jeg kunne godt drikke en mere... :-S
(husk at flødeskum er standard, så hvis du skal have den uden, skal du bestille shaken sådan)
O's er ikke byens billigste frokoststed - en killer burger med ost + stor milkshake løber op i 123 kr - men kvaliteten taget i betragtning, er det absolut heller ikke det dyreste. Man føler virkeligt, at man får noget for pengene, og har man ikke nogen, der står og flår i dig ved aftensmadstid, kan man roligt lade frokosten være dagens hovedmåltid.
Så næste gang du alligevel skal have lidt god gå-hjem-mad, vil jeg anbefale at lægge vejen forbi. Det kan jo være vi ses ;-)
Wednesday, January 30, 2008
Restaurant Visent
Jeg har lært to ting i dag.
For det første at, når man ikke længere er studerende ved, men kandidat fra, Handelshøjskolen, skal man overveje at invistere i et godt jakkesæt og smide alle de gamle klude ud.
For det andet at man, når man har et vigtigt møde næste dag, der kræver at man skal prøve alt ens handelshøjskoletøj, skal man ikke spise på Restaurant Visent.
Christian, min tidligere nævnte "lad-os-prøve-en-ny-restaurant-og-vise-yndlingene-frem" ven og jeg har med andre ord været ude og spise godt og rigeligt.
Restaurant Visent var mit valg, og jeg faldt over det, fordi jeg en dag gik forbi på gaden, og faldt pladask for deres hyggelige interiør og det pragtfulde menukort.
Restauranten ligger på Åboulevarden 23 på Frederiksberg - ganske tæt ved Forum Metro, og er ellers et sted, hvor man ikke lige kommer forbi, med mindre man kommer drønende med 80 km i timen (mindst) på Åboulevarden. Og det er lidt en skam, for stedet er oplagt til en første eller anden date. Det er der flere grunde til...
For det første er rummet, som nævnt, særdeles hyggeligt med hvide duge, levende lys og en ikke alt for dæmpet og intim lyssætning.
For det andet er det sted, man ikke lige kommer forbi, og man kan derfor overraske med et usædvaneligt valg.
For det tredje er Visent en polsk restaurant - igen et noget usædvaneligt valg, som jeg som erklæret zenogastronom vil mene, vil overraske selv den mest garvede restaurantgænger.
Maden er baseret på solide mellemeuropæriske råvare - svampe, kød, ferskvandsfisk - men tilberedt ganske udsøgt og anrettet, så det fryder langt ind i sjælen.
Visent betyder Bison på polsk, og findes da også på menukortet ved lejlighed - dog er det ikke altid, kødet kan skaffes, så man skal holde øje med menuen, hvis det er dette dyr, man hungre efter.
Her til aften var jeg ikke så sulten (ja, jeg var også selv overrasket), så jeg nøjedes med to retter. En pragtfuld stegt sandart med svampe og en delikat vodkasovs, der klædte retten heldt fortrineligt samt en god gang svingende æblegrød med mandler og flødeskum til dessert.
Nogen gange kan det være så enkelt og dog så lækkert :-)
Hertil fik jeg et glad pragtfuld polsk øl - en Zywiec - som jeg har stiftet bekendtskab med tidligere som en glimrende tørstslukker. Jeg kan hermed bevidne, at det også er en god øl til fisk, selvom jeg nok ville være lidt varsom med at servere den til en ret uden et tilbehør a la svampe eller andet med lidt smag i.
Christian lod sig inspirere og fik de samme to retter, men indledte med en forret bestående af Ravioli med kogt vildsvin og råmarineret fennikel. Meget delikat anrettet, og Christian, der ellers ikke er ukendt ud i det kulinariske, blev aftvunget et anerkendende nik.
Hertil fik han et glas af husets rødvin - en St. Andrea Egil Bikaver 2002 - noget så skønt som en ungarsk rødvin. Jeg smagte desværre ikke, men alene dette er grund til at komme tilbage.
Alt i alt løb regningen op i små 500 kr, så det er absolut det billigeste sted vi har spist i vores snart mangeårige venskab (hvis man ikke tæller diverse pizzaer og slige med)
Eneste minus ved stedet er, at tjeneren ikke talte dansk. Han var tilgengæld ganske flydende i engelsk og en pæn fyr tillige - så mon ikke de fleste kan klare sig?
For det første at, når man ikke længere er studerende ved, men kandidat fra, Handelshøjskolen, skal man overveje at invistere i et godt jakkesæt og smide alle de gamle klude ud.
For det andet at man, når man har et vigtigt møde næste dag, der kræver at man skal prøve alt ens handelshøjskoletøj, skal man ikke spise på Restaurant Visent.
Christian, min tidligere nævnte "lad-os-prøve-en-ny-restaurant-og-vise-yndlingene-frem" ven og jeg har med andre ord været ude og spise godt og rigeligt.
Restaurant Visent var mit valg, og jeg faldt over det, fordi jeg en dag gik forbi på gaden, og faldt pladask for deres hyggelige interiør og det pragtfulde menukort.
Restauranten ligger på Åboulevarden 23 på Frederiksberg - ganske tæt ved Forum Metro, og er ellers et sted, hvor man ikke lige kommer forbi, med mindre man kommer drønende med 80 km i timen (mindst) på Åboulevarden. Og det er lidt en skam, for stedet er oplagt til en første eller anden date. Det er der flere grunde til...
For det første er rummet, som nævnt, særdeles hyggeligt med hvide duge, levende lys og en ikke alt for dæmpet og intim lyssætning.
For det andet er det sted, man ikke lige kommer forbi, og man kan derfor overraske med et usædvaneligt valg.
For det tredje er Visent en polsk restaurant - igen et noget usædvaneligt valg, som jeg som erklæret zenogastronom vil mene, vil overraske selv den mest garvede restaurantgænger.
Maden er baseret på solide mellemeuropæriske råvare - svampe, kød, ferskvandsfisk - men tilberedt ganske udsøgt og anrettet, så det fryder langt ind i sjælen.
Visent betyder Bison på polsk, og findes da også på menukortet ved lejlighed - dog er det ikke altid, kødet kan skaffes, så man skal holde øje med menuen, hvis det er dette dyr, man hungre efter.
Her til aften var jeg ikke så sulten (ja, jeg var også selv overrasket), så jeg nøjedes med to retter. En pragtfuld stegt sandart med svampe og en delikat vodkasovs, der klædte retten heldt fortrineligt samt en god gang svingende æblegrød med mandler og flødeskum til dessert.
Nogen gange kan det være så enkelt og dog så lækkert :-)
Hertil fik jeg et glad pragtfuld polsk øl - en Zywiec - som jeg har stiftet bekendtskab med tidligere som en glimrende tørstslukker. Jeg kan hermed bevidne, at det også er en god øl til fisk, selvom jeg nok ville være lidt varsom med at servere den til en ret uden et tilbehør a la svampe eller andet med lidt smag i.
Christian lod sig inspirere og fik de samme to retter, men indledte med en forret bestående af Ravioli med kogt vildsvin og råmarineret fennikel. Meget delikat anrettet, og Christian, der ellers ikke er ukendt ud i det kulinariske, blev aftvunget et anerkendende nik.
Hertil fik han et glas af husets rødvin - en St. Andrea Egil Bikaver 2002 - noget så skønt som en ungarsk rødvin. Jeg smagte desværre ikke, men alene dette er grund til at komme tilbage.
Alt i alt løb regningen op i små 500 kr, så det er absolut det billigeste sted vi har spist i vores snart mangeårige venskab (hvis man ikke tæller diverse pizzaer og slige med)
Eneste minus ved stedet er, at tjeneren ikke talte dansk. Han var tilgengæld ganske flydende i engelsk og en pæn fyr tillige - så mon ikke de fleste kan klare sig?
Thursday, January 24, 2008
FAMO 51 - Italiensk, når det er hyggeligst
Stakkels, stakkels mig.
Min kæreste rejser fra mig i en hel uge for at stå på ski i Østrig. Jeg skal bare blive hjemme og arbejde :-(
Som plaster på såret inviterede han mig på FAMO 51 på Gl. Kongevej i går. Og jeg må indrømme, at hvis det er et sådanne traktement der venter, hver gang han rejser fra mig, må vi se at skaffe ham et job hos Læger Uden Grænser.
Jeg har boet her på det indre Frederiksberg i snart 5 år, og kan umiddelbart huske to eller tre andre steder på adressen Gl. Kongevej 51, men har ikke tidligere været inspireret til at gå derind. Denne gang har jeg dog ventet på en anledning - ikke mindst på baggrund af alle de fine anmeldelser stedet har fået. Uretfærdigt, jeg ved det, men sådan er det jo engang imellem.
FAMO 51 er indrettet meget lyst og med kig direkte til køkkenet - en detalje der gjorde det svært at holde kærestens opmærksomhed 100%, men han skal jo ikke straffes for at være interesseret.
Midt i rummet er en trappe til underetagen (hvor der muligvis er flere borde?), men denne arkitektoniske umulighed, er nydeligt løst ved at dække halvdelen af trappeskakten med en glasplade, der anvendes som opbevaring for glas og en champagnebowle. På den ene side har man så flankeret nedgangen med et anretter bord, så man kan følge med i, hvad der serveres som dessert. Vi sad ved halvmuren på den anden flanke - et ganske glimrende bord, hvor man ikke føler sig generet ved at være placeret midt i rummet. Vi gjorde i hvert fald ikke...
Betjeningen på stedet virker i højt humør trods travlhed, og alle var meget flinke og opmærksomme. Uden at nøde, blev vi budt en aperitif, Prosecco di Valdobbiadene, en pragtfuldt perlende hvidvin på grænsen til det tørre, og det er jo som sådan en af de bedre måder at starte en aften, hvor man dyrker sin indre livsnyder.
Konceptet på FAMO 51 er, at der er en forudbestemt menu med fire retter. Forret, pastaret, hovedret og dessert. Også kaldet Antipasti, Primi Piatti,m Il Secondo og Dolce. Et koncept der absolut ikke er ukendt, når man nyder et ægte italiensk måltid.
Forretten bestod af en række små retter i let og hurtig rækkefølge: Et par gode skiver brød, et par gode skiver pølse, letrøget skinke, tre oste (hvoraf kærsten kunne lide mindst en, hvilket jeg betragter som et lille, men sikkert tegn på, at jeg nok skal få ham omvendt til ostespiser), Vitello Tonnato, Roastbeef med pesto og parmesan, stegte courgetter, letsyltede perleløg og et lille hjørne ostebrød med syrnet creme og en bid grillet pølse... Hertil nød vi vores perlende hvidvin, mens vi overvejede, hvordan vi dog skulle komme igennem yderligere tre retter... Jeg gjorde i hvert fald :-D
Undervejs bestilte vi en flaske rødvin, så den kunne stå og hygge sig til indtagelsen. Vinkortet på FAMO 51 er pragtfuldt varieret, men dog ikke større, end at man kan overskue det. Og trods et par perler på den forkerte side at 1.000kr flasken, er prisniveauet absolut overkommeligt.
Min kæreste rejser fra mig i en hel uge for at stå på ski i Østrig. Jeg skal bare blive hjemme og arbejde :-(
Som plaster på såret inviterede han mig på FAMO 51 på Gl. Kongevej i går. Og jeg må indrømme, at hvis det er et sådanne traktement der venter, hver gang han rejser fra mig, må vi se at skaffe ham et job hos Læger Uden Grænser.
Jeg har boet her på det indre Frederiksberg i snart 5 år, og kan umiddelbart huske to eller tre andre steder på adressen Gl. Kongevej 51, men har ikke tidligere været inspireret til at gå derind. Denne gang har jeg dog ventet på en anledning - ikke mindst på baggrund af alle de fine anmeldelser stedet har fået. Uretfærdigt, jeg ved det, men sådan er det jo engang imellem.
FAMO 51 er indrettet meget lyst og med kig direkte til køkkenet - en detalje der gjorde det svært at holde kærestens opmærksomhed 100%, men han skal jo ikke straffes for at være interesseret.
Midt i rummet er en trappe til underetagen (hvor der muligvis er flere borde?), men denne arkitektoniske umulighed, er nydeligt løst ved at dække halvdelen af trappeskakten med en glasplade, der anvendes som opbevaring for glas og en champagnebowle. På den ene side har man så flankeret nedgangen med et anretter bord, så man kan følge med i, hvad der serveres som dessert. Vi sad ved halvmuren på den anden flanke - et ganske glimrende bord, hvor man ikke føler sig generet ved at være placeret midt i rummet. Vi gjorde i hvert fald ikke...
Betjeningen på stedet virker i højt humør trods travlhed, og alle var meget flinke og opmærksomme. Uden at nøde, blev vi budt en aperitif, Prosecco di Valdobbiadene, en pragtfuldt perlende hvidvin på grænsen til det tørre, og det er jo som sådan en af de bedre måder at starte en aften, hvor man dyrker sin indre livsnyder.
Konceptet på FAMO 51 er, at der er en forudbestemt menu med fire retter. Forret, pastaret, hovedret og dessert. Også kaldet Antipasti, Primi Piatti,m Il Secondo og Dolce. Et koncept der absolut ikke er ukendt, når man nyder et ægte italiensk måltid.
Forretten bestod af en række små retter i let og hurtig rækkefølge: Et par gode skiver brød, et par gode skiver pølse, letrøget skinke, tre oste (hvoraf kærsten kunne lide mindst en, hvilket jeg betragter som et lille, men sikkert tegn på, at jeg nok skal få ham omvendt til ostespiser), Vitello Tonnato, Roastbeef med pesto og parmesan, stegte courgetter, letsyltede perleløg og et lille hjørne ostebrød med syrnet creme og en bid grillet pølse... Hertil nød vi vores perlende hvidvin, mens vi overvejede, hvordan vi dog skulle komme igennem yderligere tre retter... Jeg gjorde i hvert fald :-D
Undervejs bestilte vi en flaske rødvin, så den kunne stå og hygge sig til indtagelsen. Vinkortet på FAMO 51 er pragtfuldt varieret, men dog ikke større, end at man kan overskue det. Og trods et par perler på den forkerte side at 1.000kr flasken, er prisniveauet absolut overkommeligt.
Den udvalgte vin, en en Barbera d'Asti, Tre Vigne fra 2005 - fra huset Vietti, skulle snart stå sin prøve som tilbehør med til pastaretten.
Pastaretten blev serveret af to omgange, som en rød pasta og en hvid pasta. Begge naturligvis med hjemmelavet pasta som omdrejningspunktet, men med en rød sovs på tomater, auberginer og drysset med rasp, og en hvid, let flødesovs med rødløg drysset med friskkværnet peber. MUMF!
Min foretrukne var klart den røde, men kæresten mener, at mine smagsløg momentant var ude af synk med resten af verden, for det var naturligvis den hvide, der var den bedste... Godt der var to ;-) Og rødvinen viste sig at være særdeles frugtig, men fyldig. Som en ung barolo.
Hovedretten var kalvekæber, og jeg må indrømme, at det var den ret, jeg havde glædet mig mest til. Og her ventede en overaskelse. Kalvekæber er en hel del mere fede end svinekæber... Sammen med kartoffelmosen var resultatet en ret, der i smag ramte meget tæt på Bøf Stroganoff... Men måske en smule mere elegant... Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal mene om det....
Men jeg elsker bøf Stroganoff, så jeg brokker mig nok ikke ret meget.
Fra vores bord havde vi glimrende udsigt over anretningen af desserten, og vidste derfor, at der bl.a. ventede os et stykke kage med friske bær. Det stillede os naturligvis overfor et særdeles svært valg. Kaffe eller dessertvin. Men man er vel ikke livsnyder for ingenting, så vi valgte begge dele. Et glas Moscato d'Asti og en cappucino med helt perfekt mælkeskum.
Ud over kagen fik vi en pragtfuld pannacotta og en vandbakkelse med en delikat karamel/vanillecreme... og la piece de resistance... hindbær coulli.
Alt i alt endte vi på en regning på små 1400kr, hvilket absolut må siges at være rimeligt for et pragtfuldt måltid med en flaske rødvin, 4 øvrige glas vin, kaffe og en flaske San Pellegrino.
Jeg kommer igen - ses vi?
Subscribe to:
Posts (Atom)
