Gourmetmad under bøgene på Sortebro Kro

MUMF!!!

Jeg fylder 30 næste lørdag. Et almindeligt skarpt hjørne, der må dulmes med et godt måltid mad i godt selskab. Selskabet er nemt nok, men hvor fejrer man rund fødselsdag med manerer, når man er fra Odense - Det gør man naturligvis på Sortebro Kro ved Den Fynske Landsby.

Sortebro Kro er beliggende i en gammel bindingsværksbygning ud til en gård med skæve brosten og store bøgetræer. I selve restaurationslokalet er der lavt til loftet og hyggeligt indrettet med antikke møbler og moderne petroliumslamper = de kører på strøm, men LIGNER den ægte vare.
Samme hygge, mindre sod. Bonus :-)

Sortebro Kro er i besidelse af et a la carte menukort, men hvem interesserer sig for det, når der også er en aftensmenu med 8 udsøgte lækkerbidskener og dertilhørende vinmenu? Aftenens 8 retter var, ganske kortfattet, Blinis, Laks, Kongekrabbe, Vesterhavstorsk, Ungand, Kanin, et udvalg af oste samt en symfoni af små æblebaserede desserter.

Jeg har ved tidligere lejligheder forsøgt mig med både 3 og 5 retter og er nået frem til, at 4 er det magiske tal for mig - 3 føles som en begrænsning, men jeg KAN ikke spise 5... En del af forklaringen følger:

Mens man forsøger at danne sig et overblik mæsker man sig i oliven, brændte mandler med balsamiko, rygeostcreme, kryddersmør og det skønneste hjemmebagte fladbrød. Hertil forkælede vi os selv med en skøn pærecider fra normandiet, der prikkende vækkede smagsløgende til dåd.

Herefter lagde jeg ud med Blinis med creme fraiche, rødløg, purløg, limecreme og sikrogn, hertil et glas kølig riesling.

Blinisen blev fulgt op af medalion af vesterhavstorsk med porre og den mest fantastiske skummende bisque, der gik direkte i snuden. Som prikken over i'et, rev den flinke tjener frisk persillerod ud over retten og vær så artig at gå ombord. Torsk smager pragtfuldt i alle afskygninger og denne havde en fantastisk gyldensprød skorpe og var god fast i kødet.

Efter disse to herlige anretninger, skulle der naturligvis gøres klart til hovedretten, og hvordan gøres det bedre end med en let sorbet af blomme og havtorn? En skøn kølig sag - ikke for sød og særdeles velegnet til formålet.

For mit vedkommende bestod hovedretten af kanin med rødkål, kastanier, tyttebær og støv af en svamp, jeg ikke lige fik navnet på. Særdeles appetitligt anrettet, hvor de røde efterårsfaver virkeligt kom til sin ret.

I mit sidste indlæg, var jeg ganske begejstret for den kaninragout, jeg havde fået på Akropolis, men for at være helt ærlig, så er der INGEN sammenligning. Hvis kaninen på Akropolis var mør, hvad skal man så kalde kaninen på Sortebro Kro? Jeg er i den sjældne situation, at jeg mangler ord...

Efter hovedretterne var blevet sat til livs - min lillebror havde valgt både and og kanin og fik således to - var det atter tid at rense ganen med en mascarponesorbet, der blev serveret i en lille dyb tallerken. Forklaringen var, at der blev hældt en skøn blommesovs til ved serveringen. Atter en lille skøn overraskelse.

Min sidste ret var 5 små franske oste med styrke fra en skøn comté til en vellagret blåskimmelost med behørigt tilbehør, hvoraf det absolut bedste var flagerne af groft fladbrød. Fik jeg sagt MUMF?

Efter dette fantastiske måltid, var der udsolgt for mit vedkommende, men mændene ved bordet kastede sig velbehageligt over æbledesserterne, hvor specielt den "helt almindelige" æblekage med fynske æbler og flødeskum vagte begejstring.

Og så var det lige, at tjeneren mente vi havde fortjent et lille stykke hjemmelavet chokolade, en vindrue eller en hjemmebagt småkage med chokoladestykker... Jeg spiste to af hver :-D

Alt i alt et stykke af det bedste den fynske gourmetscene har at byde på - og til godt 1200 kr pr. person inkl. vin.

Frederiksbergs flinkeste tjener - og glimrende kaninragout...

Hvad gør man, hvis man har lyst til lammekølle en regnvåd torsdag i oktober?

Tja... der er den besværlige vej (der dog må være at foretrække, når der er tid til at hygge om det) og så er der Akropolis på H.C.Ørstedsvej 70, Frederiksberg.

Og kæresten er heldigvis altid frisk på at gå ud - især når jeg betaler :-)

Restauranten er en af de gamle kendinge på H.C.Ørstedsvej, og der er altid mange mennesker i weekenden. Til hverdag er det dog muligt bare at droppe ind, selvom man aldrig kommer til at spise alene.

Selve restauranten er ganske hyggelig med store vinduer og god plads mellem bordene, så man kan side og se hinanden dybt i øjnene - mellem retterne vel og mærke ;-)

Den største udfordring er altid, at man er tvunget til at vælge, men vi har udarbejdet et sindrigt system med at afstemme retterne, så vi kan bytte undervejs uden at det går ud over smagsoplevelsen. Her til aften blev det derfor til Kåldolmere OG Kalamares til forret og Kanin ragout OG lam til hovedret. Hertil en ½ kande husets rødvin, der var god nok til at drikke og almindelig nok til at jeg ikke bed mærke i navnet - den var græsk, den var tempereret, den var udemærket.

Kalamares blev serveret ganske traditionelt med lidt blandet salat og en virkelig god hjemmerørt tzatziki. Kåldolmerne med en syrlig sovs, der klædte smagen virkeligt godt uden de store armbevægelser. Det lyder måske ikke af så meget, men nogen gange er det rart, at man netop IKKE bliver overrasket :-)

Såvel lam som kanin var stegt til perfekthed - mørt og saftigt i kødet serveret med en solid portion grøntsager (bagte squash, bagte tomater, grønne bønner omviklet med bacon... mmm bacon...) og hele stegte kartofler.

Egentligt skulle vi ikke have haft dessert, men tjeneren lokkede med chokoladekage med is og chokoladesovs, så vi måtte overgive os uden de store sværdslag og MUMF! Den var god. Så kunne kæresten og tjeneren så ellers stå og hyggegrine lidt over kvinder og chokolade.

Alt i alt godt 600 kr. Ikke dårligt for tre retter af "mors mad"

PS: Småsulten på vej hjem fra byen?

Alle retterne på menukortet laves ud af huset - og i weekenden er der åbent til kl. 05. Også ganske glimrende de dage man kommer en anelse sent afsted fra arbejdet.

ACitW in english

I was asked by a friend, if I could recommend a couple of restaurants for a foreigners visiting Copenhagen which led me to consider doing a blog in english. But I'm a realist. I love eating and I like writing about it, but I would never find the time to do both a danish and an english blog, so here is my version of a compromice - A best of breed list of recommendation with my favorit spots when in Copenhagen.

Should you need more, I highly recommend the blog Very Good Food - always a good read and it is in english...

Without further ado... the list:

For burgers try Halifax (Frederiksborggade 35, 1360 Copenhagen K)
For top end cusine, I highly recommend Paustian. One of currently ten restaurants i Denmark with af michelin star, but my favorit of the bunch
Inner city and also best cheap italian: Il Peccato (Axeltorv 8, 1608 Copenhagen K)
Best italian: Famo 51 (Gl. Kongevej 15, 1610 Copenhagen V)
Traditional danish food: Klubben (Enghavevej 4, 1674 Copenhagen V)
Medeteranian and french food: Cofoco - the team behind Cofoco have several restaurants, but my favorit is the one simply named 'Cofoco' ( Abel Cathrines Gade 7, 1654 Copenhagen V)

And last but not least, my personal favorit: Bjørnekælderen (Frederiksberg Allé 55, 1820 Frederiksberg) where the menu is a compilation of dishes inspired by traditional danish, italian and french cuisine.

A note on finding the adresses in Copenhagen. If the restaurant have a homepage in english, the name will link directly to the homepage. Otherwise, I will include the adress. When looking at adresses in Copenhagen note the ending:

Copenhagen K is inner city
Copenhagen V is west (Vesterbro)
Copenhagen N is north (Nørrebro)
Copenhagen Ø is east (Østerbro)
Copenhagen S is south (Sydhavnen og Amager)
Copenhagen NV is north-west (Nordvest)

Frederiksberg is a city within the city situated between Vesterbro and Nørrebro.

All adresses in Copenhagen or Frederiksberg is within easy reach on foot, bike, bus, metro or S-train. The greater Copenhagen including suburbs USUALLY have differente names.

If all else fails try www.krak.dk or www.dgs.dk - both very good maps of Denmark.

Kort = Map
Rute = Route (route planner)

En fransk "kro" på Østerbro

Som tidligere brok har indikeret, var kæresten og jeg en anelse husvilde, da vi kom hjem fra Frankrig. Heldigvis tilbød en kær ven, at vi kunne låne hans lejlighed et par dage, hvor han så ville flytte hjem til sin kæreste. En ægte win-win situation.

I aftes var det så tid at sige tak for husly, og hvordan gøres det bedre end med et godt måltid og måske et par glas vin eller tre.

Efter modne overvejelser faldt valget på et af Cofocodrengenes gode steder: Auberg på Østerbro.

Auberge er placeret i en kælder lige ved og næsten ved søerne og er derfor både let at komme til og nem at overse. Et enkelt skilt og en trappenedgang markerer indgangen til et ægte synsbedrag af en restaurant. Vi kender vel alle de billeder, der enten er en vase eller et ansig, en kanin eller en svane, men aldrig begge dele på en gang uanset mængden af rødvin. Sådan er indretningen på Auberge. Ser man efter, er der utroligt mange grimme detaljer - blottet murvæg, lavt til loftet, blottede rør, kikset tapet - men i sammenhæng fungere det! Når man ankommer, når man ER i rummet, er der simpelthen hyggeligt. Hverken mere eller mindre. Hvad end de har betalt den indretningsarkitekt, har hun været det hele værd!

Jeg kom en anelse senere end det øvrige selskab, som derfor var blevet udstyret med velkomstdrinks i form af Gin og Tonic. Selv var jeg i humør til noget sødt, så det blev et kærkomment glas brachetto til mig - velkommen og velbekomme :-D

Mens vi overvejede menukortet - 6 retter, vælg selv 2-6 stk - og man må gerne få 6xkammuslinger, kunne den meget søde tjener bekræfte - fik vi en let snack bestående af hjemmebagte grisini med lidt parmaskinke, chips af blå kartoffler og hjemmerørt mayonaisse med kantareller.

Efter modne overvejelser og kun ganske let pres fra kæresten endte vi alle med at vælge alle seks retter - dog med option på at kunne fravælge ost eller dessert på et senere tidspunkt..

Til maden begrænsede vi to flasker vin - det var trods alt tirsdag. Til forretterne (og den grafiske designer, der valgte helleflynder til hovedret) faldt valget på en lækker, cremet, tør, hvidvin fra Alsace. Til de øvrige retter blev kompromiset en altid træfsikker Barbera d'Asti fra 2004.

Første ret var en omgang delikate kammuslinger med sauce nage på en bund af løg og gulerødder fulgt op af daddeltomater med gedeost, oliventapanade og en sprødstegt, smørstegt flig brød.

Begge retter gav indtryk af kærligt håndværk og smagte glimrende på den der helt specielle måde mad kun kan smage, når råvarernes og fremstillingens kvalitet er bundsolid. Skøn kost lige som jeg selv ville lave den... Hvis jeg altså havde talentet, fantasien og køkkenbordspladsen.

Desværre blev retterne fulgt op af den ret, jeg var mindst begejstret over. Nu har jeg ganske vist lovet kæresten ikke at være for hård ved brislerne og nævne, at for ham, var de en af aftenens favoritter (pragtfuld smag af...okse?), men jeg fandt dem for salte - og jeg er ikke vild med smagen af salt. Når det så er sagt, blev der ikke levnet ;-)

Heldigvis blev alt godt igen, da jeg fik serveret den smukt anrettede hovedret, der for mit vedkommende bestod af rosastegt lammekrone med Karl Johan svampe. Hertil en bund af cremet svampesauce, der virkeligt bandt smagsindtrykkene sammen. Jeg elsker, når kokken kan finde ud af, at man ikke skal skamstege (læs gennemstege) lam.

Det var så på dette tidspunkt, at sandhedens time oprandt - alt eller intet - ost eller chokoladekage - eller måske begge dele...

Nu er jeg jo ikke typen, der giver op på halvvejen, og da slet ikke, når der er mad involveret, så jeg fortsatte i feltet sammen med mændene og valgte at mæske mig i begge de tilbageværende retter.

Kommende ind i svinget med ostebordet, hvorfra jeg valgte to af dem der siger Muh og en af dem, der siger Mæh godt garneret med marinerede nødder, blommer, abrikoser og lækkert, lækkert hjemmebagt knækbrød fulgte jeg feltet i fin stil. Guffede min ost med stor begejstring og nydelse.

Desværre begik jeg en taktisk fejl omkring brødet, så da feltet nærmede sig feltet, må jeg sige, at jeg gik lidt død i sværen. Jeg KUNNE simpelthen ikke mere :-( Og det så ellers så pragtfuldt ud på papiret (og tallerkenen) med chokoladekage, mokkacreme, kirsebærsorbet og syltede kirsebær. En enkelt bid gled der ned - man skal vel smage - men der er vist ingen tvivl om, at jeg havde nydt afslutningen mere, havde jeg holdt mig til fire eller fem retter. Så kan jeg lære det - jeg er åbenbart ikke umætteligt.

Inkluderer vi et par flasker kildevand, lød regningen på små 3.000 kr samt et lidt bulet ego for en meget hyggelig aften :-)

PS: Tjeneren ved bordet var ubetinget det sødeste, mest smilende menneske, jeg mødte den dag, så husk at være søde næste gang I lægger vejen forbi - det kunne jo være hende, der redede min tro på menneskeheden en går tirsdag i september.

Baggårdskat i Nordvest - Tribeca NV

Efter en pragtfuld sommer i Frankrig er det dejligt at komme hjem igen - eller det ville det i hvert fald have været, hvis ikke der var håndværkere, murstøv og andet roderi i lejligheden.

Som trøst inviterede kæresten og jeg os selv på Tribeca NV - et af de få steder i Københavns nordvestkvarteret, der har haft en placering på min personlige ønskespiseseddel.

Tribeca NV er opkaldt efter Tribeca-området i New York, der efter sigende skulle have en del til fælles med nordvestkvarteret - industrikvarter i byens yderkant ovs. Jeg har aldrig selv været i Tribeca, så det skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har dog været i nordvest en del gange, og jeg må sige, at Tribeca NV er et tiltrængt gastonomisk pust til kvarteret - mitKBH og AOK kan sammenlangt præsentere 12 "spisesteder" i kvarteret - og det inkluderer Den Sorte Gryde..!

Tribeca NV ligger i en gammel lagerhal i den ene længe af en traditionel forstadsblok, som der er tusinder og atter tusinder af i Storkøbenhavn. I første omgang lykkedes det os at gå rundt om blokken, før vi fandt det, og endte med at komme ind igennem gården, som tilgengæld straks fristede til at slå sig ned i nærheden af det buldrende bål. Det måtte vi dog undvære, eftersom vi havde bestilt bord indendørs.. Vi er ellers udemennesker, men man skal trods alt lige aklimatisere sig, når man har tilbragt 5 uger ved Middelhavet...

Indretningen er ganske hyggelig - lagerhal til trods - med umage borde, men lækkert tungt bestik og moderne lamper. Snakken er livlig, men ikke øredøvende og tjenerne opmærksomme.

Der er flere fristelser på menukortet - f.eks. kunne jeg godt tænke mig at smage deres lammepølser, for de så virkeligt gode ud hos nabobordet - men vi valgte dog månedens menu til 298 kr per person. Jeg er en stor fan af menuer, der skifter efter årstiden og/eller kokkens humør. Dels sikrer det, at man får noget, der passer til vind, vejr og arbejdsglæde og dels er det en god mulighed for at smage retter, man ikke nødvendigvis selv ville have valgt.

Det var f.eks. tilfældet med aftenens forret bestående af torsk med hindbærvinagrette og salat. Jeg holder mig normalt langt væk fra alt, der indeholder vinagrette, balsamico eller andre eddikeprodukter (Jeg kan virkeligt ikke lide eddike) og i dette tilfælde ville jeg virkeligt være gået glip af en spændende smagsoplevelse. Smagssammensætningen af torsk og hindbær er et hit! Hvem skulle have troet det? Så lækkert, at jeg overvejede at skrive dette indlæg i omvendt rækkefølge for at gemme det bedste til sidst :-)

Ikke dermed sagt at aftenens øvrige retter - Stegt andebryst med perlebyg, kantareller og risotto til hovedret samt mazarinkage med ferskner og pistace til dessert - ikke også var gode, for det var de absolut. Bare en en smule mindre overraskende smagskombinationer.

Til maden drak kæresten en pale ale og jeg fik to gode glas vin - et hvidt og et rødt og den samlede regning løb op i små 770 kr. Et glimrende køb til de penge.

Jeg har dog en enkelt anke. Ventetiden ved bordene var ganske enkelt for lang. Ikke fordi der ikke var nok personale eller fordi de ikke flyttede fødderne, men restauranten er tydeligtvist ikke indrettet for at lette gangen frem og tilbage mellem køkkenet og bordene med drikkevarer, tallerkener, vin, vand, høflige spørgsmål om madens beskaffenhed og alle de andre ture, en tjener løber under en betjening. Så kære Tribeca NV. Fjern et enkelt bord i rækken nærmest baren og giv tjenerne en mulighed for at hente og afsætte tallerkener uden at skulle gå unødige omveje. Det vil nedsætte ventetiden betydeligt, og det vil alle være gladest for i længden.