Ahhh, skønt med en kop the og Walkabouts på anlægget.
Særligt når man lige er kommet hjem fra en hyggelig aften på Promenaden med en gammel veninde og kærester. Sådan nogle mennesker man har kendt altid, og som kan huske dengang man gjorde et eller andet mærkeligt i 4. klasse er pragtfulde at se engang imellem.
Når der så kommer kærester ind i billedet er det jo kun hyggeligt, hvis de også kommer overens, så man kan gå ud sammen. I dette tilfælde har kærsterne, der lige har mødt hinanden første gang for godt 4 timer siden, lige brugt en hel aften på at diskutere biler - veteranbiler, nye biler, biler de har haft, prøvet at køre, godt kunne tænke sig, afgifter, parkering, forsikring, krigshistorier fra de danske veje osv osv - mens veninden og jeg har diskuteret alt muligt andet.
Garneret med et par øl og Promenadens fabelagtige sandwich og afslappede stemning, har det virkeligt været en hyggelig aften.
Da jeg for snart mange år siden flyttede til København for at læse, forvildede jeg mig en dag ned af Frederiksberg Allé. Det var kærlighed ved første blik. Dengang boede jeg i Albertslund (ja, der var vel nok dejligt!), men fra den dag var jeg Frederiksbergborger. Et år senere flyttede jeg ind i min første lejlighed i denne dejlige bydel, og jeg har ikke tænkt mig at flytte foreløbigt - selvom jeg næppe for råd til at få adresse PÅ Frederiksberg Allé lige foreløbigt... Så skal kæresten i hvert fald til at tage sig gevaldigt sammen på arbejde ;-)
På Frederiksberg Allé finder man:
Frederiksberg Chokolade - ubetinget Københavns bedste chokolatier. Behold bare jeres Peter Beier, Sommerfeld, Valhrona og hvad de ellers hedder. Jeg vil hellere have en af Tinas flødeboller. Eller et par udvalgte fyldte. Eller en kugle hjemmelavet kirsebæris, hvis det er sommer.
Bjørnekælderen - den har jeg allerede skrevet om. Siden har vi også fået deres julefrokostanretning. Var det 6 eller 7 slags fisk? Og and. Og flæskesteg, sylte, brune kartoffler. Oog ost og ris alamande og og og........
La Fiesta Mexicana - den har jeg ikke skrevet om. Mind mig om at gøre det ved lejlighed....
Frederik d. 6 - hvor jeg igen i år blev kysset både af en julemand OG en nissepige på J-dag :-)
Og altså Promenaden. Promenaden har i mange år været min favoritcafé i København. Jeg går for meget op i mad og for lidt op i Vild med Dans til at komme på de fleste caféer i København, og foretrækker også min kaffe sort med mindre den er fra Estate på Gl. Kongevej, så det var en lettelse for mit indre cafédyr at opdage dette velegnede habitat.
Kæmpe store sandwich til 70-80 kr med masser af fyld, hyggeligt inde såvel som ude, et udvalg at øl på fad og Ginger Ale på køl. Det er måske ikke så moderne, men det er altså min yndlingssodavand, og har været det siden jeg var 10.
Men altså Promenadens sandwich. Det sværeste er at vælge. Eller rettere... Kæresten får altid deres fabelagtige clubsandwich, som må være den største af slagsen i byen.
Her til aften fik jeg selv en sandwich med lun gedeost, semidried og friske tomater, pinjekerne, hjemmelavet pesto, godt med salat, rødløg og i en pragtfuld italiensk bolle ikke ulig et mindre filonebrød *MUMF*,
Veninden fik deres chili con carne som virkeligt snusede godt, og som jeg nok bliver nødt til at smage ved lejlighed. Den blev serveret med nachos, creme fraishe og ekstra af det stærke, hvis man skulle have lyst.
Veninden kærste fik Dagens Sandwich med Chorizo og ost samt godt med salat ikke ulig min egen. Vi blev mætte, vi blev tilfredse, vi blev tørstige og bestilte en øl mere....
Thursday, November 22, 2007
Sunday, November 4, 2007
Fødselsdagsmiddag på Bjørnekælderen
I torsdag var det min fødselsdag. Jeg fyldte 27 - igen. Det gør ikke ondt, når man har prøvet det et par gange før.
I dagens anledning havde kæresten bestilt bord på Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. Jeg var lidt ambivalent omkring, hvad jeg havde lyst til at lave på min fødselsdag og hvor mange mennesker, der skulle involveres, men så vag og vævende var kæresten heldigvis ikke. Han bestilte raskt væk bord til fire, så jeg kunne invirere et par gode venner med :-)
Hvor fantastisk - lækker mad, gode venner og en ny yndlingsreataurant *MUMF*
Hvor mange gange er jeg ikke gået forbi på alleen, og har tænkt, 'at der ville jeg da sådan set gerne ind en dag', studeret menukortet udenfor og med fryd noteret mig slyngelstuen lige indenfor trappen? Javel - et visti en dag. Hvem kunne vide, at der i den grad var tale om en ægte perle? Hvor mange spildte måltider på andre mere middelmådige restauranter?
Det passer ikke - Godt nok findes der middelmådighed i køkkenerne rundt omkring, men inkluderer jeg pris og atmosfære i kalkulen, har jeg indtil videre undgået at blive rigtig skuffet over et restaurantbesøg. Det gør ikke Bjørnekælderen dårligere - tværtimod. Det sætter standarden, hvormod den måles...
Vi startede med et glas pink Cremant d'Alsace, mens vi nærstuderede menukortet. Stedet har en Frederiksberg Menu med mulighed for vinmenu, der ser ganske fortrinlig ud. Desværre er desserten ikke Creme Brulêe (selvom jeg erindrer, at det har den været på et tidspunkt, så mon ikke der er lidt variation?), så vi gik i stedet a la carte.
De fleste havde set sig lune på Ravioli med gedeost til forret, men desværre var vi ikke de eneste, der havde ladet sig friste. Der var kun en enkelt portion tilbage. Den lod vi gå til Peter, den godmodige kæmpe. Han havde kaldt den først.
Jeg elsker steder, der løber tør for retter. Det fortæller en masse om råvarene og deres friskhed :-)
I stedet fik Klaus en Caparcio, kæresten bruchetta med rå, marineret torsk og jeg selv gedeost med bagte peberfrugter. Aftenens første overraskelse var, at der var tale om GULE peberfrugter. Et usædvanligt valg - især til lune retter, men smagen var ganske enkelt fantastisk. Vi blev enige om at bestille et par flasker sydafrikansk Shiraz ( 2004 Shiraz, Brampton, Rustenberg Stellenbosch) til maden, og kærsten supplerede med et glas hvidvin til forretten. En sydafrikansk chardonnay fra samme hus. Jeg smagte den ikke selv, men kæresten var glad :-) Som jeg skriver dette, mindes han torsken. "Husk grapen", siger han. "Det var simpelthen så lækkert!"
Til hovedret var vi tre, der valgte kalveschnitzel brassieret med seranoskinke. Retten indgik også i Frederiksbergmenuen - men igen... Ingen Creme Brulêe ;-)
Kødet var ganske vidunderligt og sovsen i tilpass mængde og tyngde. Jeg er normalt lidt varsom med retter, hvor man kan frygte en salt sovs, da jeg absolut ikke bryder mig om salt - ikke engang på æggemader - men al frygt blev gjort til skamme. Det smagte intet mindre en pragtfuldt. Og den saltglade kæreste var enig :-D
Fjerdemanden fik pandestegt oksemørbrad, og lignede en glad mand. Han vil også gerne spise der igen i den nærmeste fremtid. Bedre ros kan man vel næppe komme med.
Desserten var naturligvis Creme Brulêe. Og her var så dagens tredje positive overraskelse - 1 = gule peberfrugter, 2 = sovsen, der faldt i alles smag - Ikke bare smagte den pragtfuldt, men det er også den største portion jeg har fået på en restaurant. YUM!
Til desserten havde vi oprindeligt valgt kortets Sauterne. Et sikkert men konservativt valg. Heldigvis greb vores dejlige tjener ind og foreslå en Casa Silva, Late Harvest. Det kære væsen. Hun kendte sine gæster, og hun kendte sin vin. Jeg kan, hvis jeg lukker øjnene, stadig genkalde mig smagen :-D
Alt i alt en pragtfuld aften med mad og vin til fire personer for under 2500 kr. Vi har allerede bestilt bord til næste gang ;-)
I dagens anledning havde kæresten bestilt bord på Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé. Jeg var lidt ambivalent omkring, hvad jeg havde lyst til at lave på min fødselsdag og hvor mange mennesker, der skulle involveres, men så vag og vævende var kæresten heldigvis ikke. Han bestilte raskt væk bord til fire, så jeg kunne invirere et par gode venner med :-)
Hvor fantastisk - lækker mad, gode venner og en ny yndlingsreataurant *MUMF*
Hvor mange gange er jeg ikke gået forbi på alleen, og har tænkt, 'at der ville jeg da sådan set gerne ind en dag', studeret menukortet udenfor og med fryd noteret mig slyngelstuen lige indenfor trappen? Javel - et visti en dag. Hvem kunne vide, at der i den grad var tale om en ægte perle? Hvor mange spildte måltider på andre mere middelmådige restauranter?
Det passer ikke - Godt nok findes der middelmådighed i køkkenerne rundt omkring, men inkluderer jeg pris og atmosfære i kalkulen, har jeg indtil videre undgået at blive rigtig skuffet over et restaurantbesøg. Det gør ikke Bjørnekælderen dårligere - tværtimod. Det sætter standarden, hvormod den måles...
Vi startede med et glas pink Cremant d'Alsace, mens vi nærstuderede menukortet. Stedet har en Frederiksberg Menu med mulighed for vinmenu, der ser ganske fortrinlig ud. Desværre er desserten ikke Creme Brulêe (selvom jeg erindrer, at det har den været på et tidspunkt, så mon ikke der er lidt variation?), så vi gik i stedet a la carte.
De fleste havde set sig lune på Ravioli med gedeost til forret, men desværre var vi ikke de eneste, der havde ladet sig friste. Der var kun en enkelt portion tilbage. Den lod vi gå til Peter, den godmodige kæmpe. Han havde kaldt den først.
Jeg elsker steder, der løber tør for retter. Det fortæller en masse om råvarene og deres friskhed :-)
I stedet fik Klaus en Caparcio, kæresten bruchetta med rå, marineret torsk og jeg selv gedeost med bagte peberfrugter. Aftenens første overraskelse var, at der var tale om GULE peberfrugter. Et usædvanligt valg - især til lune retter, men smagen var ganske enkelt fantastisk. Vi blev enige om at bestille et par flasker sydafrikansk Shiraz ( 2004 Shiraz, Brampton, Rustenberg Stellenbosch) til maden, og kærsten supplerede med et glas hvidvin til forretten. En sydafrikansk chardonnay fra samme hus. Jeg smagte den ikke selv, men kæresten var glad :-) Som jeg skriver dette, mindes han torsken. "Husk grapen", siger han. "Det var simpelthen så lækkert!"
Til hovedret var vi tre, der valgte kalveschnitzel brassieret med seranoskinke. Retten indgik også i Frederiksbergmenuen - men igen... Ingen Creme Brulêe ;-)
Kødet var ganske vidunderligt og sovsen i tilpass mængde og tyngde. Jeg er normalt lidt varsom med retter, hvor man kan frygte en salt sovs, da jeg absolut ikke bryder mig om salt - ikke engang på æggemader - men al frygt blev gjort til skamme. Det smagte intet mindre en pragtfuldt. Og den saltglade kæreste var enig :-D
Fjerdemanden fik pandestegt oksemørbrad, og lignede en glad mand. Han vil også gerne spise der igen i den nærmeste fremtid. Bedre ros kan man vel næppe komme med.
Desserten var naturligvis Creme Brulêe. Og her var så dagens tredje positive overraskelse - 1 = gule peberfrugter, 2 = sovsen, der faldt i alles smag - Ikke bare smagte den pragtfuldt, men det er også den største portion jeg har fået på en restaurant. YUM!
Til desserten havde vi oprindeligt valgt kortets Sauterne. Et sikkert men konservativt valg. Heldigvis greb vores dejlige tjener ind og foreslå en Casa Silva, Late Harvest. Det kære væsen. Hun kendte sine gæster, og hun kendte sin vin. Jeg kan, hvis jeg lukker øjnene, stadig genkalde mig smagen :-D
Alt i alt en pragtfuld aften med mad og vin til fire personer for under 2500 kr. Vi har allerede bestilt bord til næste gang ;-)
Wednesday, October 31, 2007
Musée Matisse et Bretons Vouageer
Onsdag blev den kulturelle dag. Jeg havde hjemmefra besluttet, at denne gang ville jeg enten se Matisse eller Chagall museet. Begge ligger et stykke oppe af Mount Cimiez, men absolut i overkommelig gåafstand (45 min - 1 time afhængigt af skridtlænge og kondital) Valget faldt på Matisse, så onsdag formiddag skridtede vi afsted op af bjerget.
Museet ligger i Matisse' eget hus. Et pragtfuldt lyserødt palæ midt i en lille park komplet med oliventræer og en gammel karusel med malede heste og klokkespil. Samlingen er pragtfuld, men specielt en håndfuld malerier, der virker uskarpe på kort afstand, men bliver utroligt detaljerede, når man træder et skridt tilbage, gjorde indtryk. Absolut et besøg værd, og man kan såmænd godt nå både Matisse og Chagall på samme dag, skulle man føle for det...
Efter sådan en omgang kultur var vi undtagelsesvist sultne. Heldigvis mødte vi et skilt på vejen, der kunne pege vej til en lille, hyggelig restaurant puttet ind i et hjørne på en af de mange små veje, der snor sig rundt mellem hovedvejene.
Côté Sud er ikke et sted, man finder, med mindre man kommer forbi på tom mave (og følger skiltet) eller kender det i forvejen. Men planlægger man et besøg til enten Chagall eller Matisse, kan man roligt lægge vejen forbi til en god frokost.
Vi var heldige at få et af de få borde udenfor. Restauranten har ganske vist en mindre terrasse, men her var alle borde reserveret af de lokale, så vi fik plads lige udenfor de store, franske døre. Bordet var til fire, så vi måtte dele det med et fransk ægtepar, men det kan jo også have sin charme - i udlandet. Det vil nok være noget lidt andet på Jensens Bøfhus i Slagelse :-S
Frokosten bestod af en pragtfuld bøf med hjemmelavet bearnaise og groftskårne råstegte kartofler til. Og en flaske rose, naturligvis.
Om aftenen havde vi besluttet at spise på Bretons Vouageer igen. Stedet fandt vi på ankomstdagen, hvor vi spiste frokost her, men vi var enige om, at det var et aftenbesøg værd.
Bretons Vouageer er en lille bretagneinspireret restaurant, som serverer virkeligt gode pandekager - både Galettes (madpandekager) og crepes suzettes (dessertpandekager)
Til frokosten lørdag fik kæresten en net lille sag med pølse, løg og champignon.... - Okay, som jeg skriver det nu, kan jeg godt høre, det lyder lidt underligt :-S Men det smagte virkeligt godt. Og han fulgte efter med en sød pandekage med sukker og citron, hvis det skulle klinge bedre :-D.
Onsdag fik han en med æg og skinke. Også virkeligt lækkert. Jeg fik ost, skinke og tomat begge gange - jeg lever på kanten, gør jeg ;-) Til onsdagens dessert fik kæresten en sød pandekage med hindbær, flødeskum, mandler og chokolade. Jeg fik en med sukker og citron. Og så delte vi en enkelt flamberet i Grand Marnier. MUMF.
Begge gange delte vi en kande vin, men fik også smagt et par kopper af en ægte bretagnespecialitet - Cidre Fermier Breton :-) Den drikkes af store kopper og kommer både i en doux (sød) og brut (tør). Og hold nu fast.... DEN SMAGER PRÆCIST SOM ZOOLOGISK HAVE ! PÅ DEN GODE MÅDE !! Men man skal nok smage det, for at kunne forestille sig det.
Alt i alt brændte vi €60 af på Bretons Vouageer - i alt. For frokost lørdag og aftensmad onsdag. Med cider og vin og dessert. Ubetinget det billigste sted jeg har spist på en ferie. Og et af de hyggeligste :-)
Desværre har jeg smidt kortet væk, men det ligger i den gamle bydel, nord for torvet med den store kirke og de to isbarer (Er du i Nice, ved du, hvor jeg taler om) Det går to veje ud i et 'V' fra torvet, og jeg husker det som den venstre af de to. Men du finder det jo nok :-)
Côté Sud har tilgengæld adressen: 2, Rue du Professeur Sureau (sidegade til Boulevard de Cimiez)
Nu vil jeg gå i seng. Jeg har fødselsdag i morgen, og jeg glæder mig :-)
Museet ligger i Matisse' eget hus. Et pragtfuldt lyserødt palæ midt i en lille park komplet med oliventræer og en gammel karusel med malede heste og klokkespil. Samlingen er pragtfuld, men specielt en håndfuld malerier, der virker uskarpe på kort afstand, men bliver utroligt detaljerede, når man træder et skridt tilbage, gjorde indtryk. Absolut et besøg værd, og man kan såmænd godt nå både Matisse og Chagall på samme dag, skulle man føle for det...
Efter sådan en omgang kultur var vi undtagelsesvist sultne. Heldigvis mødte vi et skilt på vejen, der kunne pege vej til en lille, hyggelig restaurant puttet ind i et hjørne på en af de mange små veje, der snor sig rundt mellem hovedvejene.
Côté Sud er ikke et sted, man finder, med mindre man kommer forbi på tom mave (og følger skiltet) eller kender det i forvejen. Men planlægger man et besøg til enten Chagall eller Matisse, kan man roligt lægge vejen forbi til en god frokost.
Vi var heldige at få et af de få borde udenfor. Restauranten har ganske vist en mindre terrasse, men her var alle borde reserveret af de lokale, så vi fik plads lige udenfor de store, franske døre. Bordet var til fire, så vi måtte dele det med et fransk ægtepar, men det kan jo også have sin charme - i udlandet. Det vil nok være noget lidt andet på Jensens Bøfhus i Slagelse :-S
Frokosten bestod af en pragtfuld bøf med hjemmelavet bearnaise og groftskårne råstegte kartofler til. Og en flaske rose, naturligvis.
Om aftenen havde vi besluttet at spise på Bretons Vouageer igen. Stedet fandt vi på ankomstdagen, hvor vi spiste frokost her, men vi var enige om, at det var et aftenbesøg værd.
Bretons Vouageer er en lille bretagneinspireret restaurant, som serverer virkeligt gode pandekager - både Galettes (madpandekager) og crepes suzettes (dessertpandekager)
Til frokosten lørdag fik kæresten en net lille sag med pølse, løg og champignon.... - Okay, som jeg skriver det nu, kan jeg godt høre, det lyder lidt underligt :-S Men det smagte virkeligt godt. Og han fulgte efter med en sød pandekage med sukker og citron, hvis det skulle klinge bedre :-D.
Onsdag fik han en med æg og skinke. Også virkeligt lækkert. Jeg fik ost, skinke og tomat begge gange - jeg lever på kanten, gør jeg ;-) Til onsdagens dessert fik kæresten en sød pandekage med hindbær, flødeskum, mandler og chokolade. Jeg fik en med sukker og citron. Og så delte vi en enkelt flamberet i Grand Marnier. MUMF.
Begge gange delte vi en kande vin, men fik også smagt et par kopper af en ægte bretagnespecialitet - Cidre Fermier Breton :-) Den drikkes af store kopper og kommer både i en doux (sød) og brut (tør). Og hold nu fast.... DEN SMAGER PRÆCIST SOM ZOOLOGISK HAVE ! PÅ DEN GODE MÅDE !! Men man skal nok smage det, for at kunne forestille sig det.
Alt i alt brændte vi €60 af på Bretons Vouageer - i alt. For frokost lørdag og aftensmad onsdag. Med cider og vin og dessert. Ubetinget det billigste sted jeg har spist på en ferie. Og et af de hyggeligste :-)
Desværre har jeg smidt kortet væk, men det ligger i den gamle bydel, nord for torvet med den store kirke og de to isbarer (Er du i Nice, ved du, hvor jeg taler om) Det går to veje ud i et 'V' fra torvet, og jeg husker det som den venstre af de to. Men du finder det jo nok :-)
Côté Sud har tilgengæld adressen: 2, Rue du Professeur Sureau (sidegade til Boulevard de Cimiez)
Nu vil jeg gå i seng. Jeg har fødselsdag i morgen, og jeg glæder mig :-)
Monday, October 22, 2007
Onsdag aften på Cofoco
Ja ja - jeg er ikke så hurtig, som jeg kunne være, til at få skrevet om al den dejlige mad, jeg spiser.
Derfor tager vi lige et sidespring fra Nice og vender blikket mod en af de Københavnske favoritter - Cofoco.
Min gode ven Christian og jeg har en fantastisk appetitvækkende tradition med at invitere hinanden ud på skift. Det betyder dels at man får lov til at frekventere sine egne yndlingssteder, men også at man får ny inspiration og kommer steder, man måske ville have overset.
I onsdags var det min tur, og jeg havde virkeligt lyst til noget afslappet, hyggeligt - og til fisk. Afslappet hygge er der mange muligheder for - men et hurtigt blik på Cofocos hjemmeside, afslørede at menuen inkluderede Kulmule. Er det ikke dejligt, når stederne, gør det nemt for dig at træffe et valg?
Nu er jeg ikke ekspert, men kan dog huske, dengang Cofoco var et "mad med hjem" koncept med søndagsmenu og knaldgode is. Siden er det blevet til flere restauranter i andre dele af byen - og nu igen - et "mad med hjem" sted på Værnedamsvej. Den Cofoco jeg frekventerer ligger på Abel Cathrines Gade mellem Vesterbrogade og Istedgade, og er en vældig hyggelig restaurant med masser af levende lys, gode mørke læderstole og et knaldrødt toilet. Man kan også komme til langbords, hvor man sidder 20 (ca.) mennesker ved samme bord.
Christian og jeg indledte middagen med et glas cava, hvortil vi fik et godt solidt, mørkt, lunt, NYBAGT brød. Skønt alternativ til det hvide brød, man får serveret de fleste andre steder (Ikke at jeg også elsker et godt, hvidt brød, men forandring fryder)
Til forret fik vi begge dådyr med skønne gule beder, rødbeder og kørvel. Dådyret var i form af en slags frikasse, men også med hele stykker - meget yummy.
Til hovedretten fik jeg - chokerende nok - Kulmule :-D Den blev serveret med porre, kantareller og en glimrende font. Christian fik en kanin, der duftede særdeles delikat. Jeg undlod dog at smage. Jeg spiser gerne en bid af min kærestes gaffel, men der må være en kant ;-)
Eftersom det var onsdag, holdt vi os til et enkelt glad rødvin til maden - en virkelig god Cabernet-Shiraz.
Det er en af de bedste ting ved Cofoco. Vinkortet er tre hvide, tre røde og tre dessert - til 100, 200 eller 300kr - men serveres også til 25, 50 eller 75kr glasset. En prisstruktur de fleste tredjeklassere kan gennemskue.
Desserten bestod af en kande stempelkaffe med et par bider chokolade og favoritten blandt alle desserter - Creme brulée. Her serveret med citronsorbet. Meget delikat, Der er aldrig nok :-S En gulvspand Creme Brulée ville ikke være nok ;-)
Alt i alt en meget hyggelig onsdag aften i byen. Så venter vi bare en måned, til menuen skifter, og så en gang til :-)
Derfor tager vi lige et sidespring fra Nice og vender blikket mod en af de Københavnske favoritter - Cofoco.
Min gode ven Christian og jeg har en fantastisk appetitvækkende tradition med at invitere hinanden ud på skift. Det betyder dels at man får lov til at frekventere sine egne yndlingssteder, men også at man får ny inspiration og kommer steder, man måske ville have overset.
I onsdags var det min tur, og jeg havde virkeligt lyst til noget afslappet, hyggeligt - og til fisk. Afslappet hygge er der mange muligheder for - men et hurtigt blik på Cofocos hjemmeside, afslørede at menuen inkluderede Kulmule. Er det ikke dejligt, når stederne, gør det nemt for dig at træffe et valg?
Nu er jeg ikke ekspert, men kan dog huske, dengang Cofoco var et "mad med hjem" koncept med søndagsmenu og knaldgode is. Siden er det blevet til flere restauranter i andre dele af byen - og nu igen - et "mad med hjem" sted på Værnedamsvej. Den Cofoco jeg frekventerer ligger på Abel Cathrines Gade mellem Vesterbrogade og Istedgade, og er en vældig hyggelig restaurant med masser af levende lys, gode mørke læderstole og et knaldrødt toilet. Man kan også komme til langbords, hvor man sidder 20 (ca.) mennesker ved samme bord.
Christian og jeg indledte middagen med et glas cava, hvortil vi fik et godt solidt, mørkt, lunt, NYBAGT brød. Skønt alternativ til det hvide brød, man får serveret de fleste andre steder (Ikke at jeg også elsker et godt, hvidt brød, men forandring fryder)
Til forret fik vi begge dådyr med skønne gule beder, rødbeder og kørvel. Dådyret var i form af en slags frikasse, men også med hele stykker - meget yummy.
Til hovedretten fik jeg - chokerende nok - Kulmule :-D Den blev serveret med porre, kantareller og en glimrende font. Christian fik en kanin, der duftede særdeles delikat. Jeg undlod dog at smage. Jeg spiser gerne en bid af min kærestes gaffel, men der må være en kant ;-)
Eftersom det var onsdag, holdt vi os til et enkelt glad rødvin til maden - en virkelig god Cabernet-Shiraz.
Det er en af de bedste ting ved Cofoco. Vinkortet er tre hvide, tre røde og tre dessert - til 100, 200 eller 300kr - men serveres også til 25, 50 eller 75kr glasset. En prisstruktur de fleste tredjeklassere kan gennemskue.
Desserten bestod af en kande stempelkaffe med et par bider chokolade og favoritten blandt alle desserter - Creme brulée. Her serveret med citronsorbet. Meget delikat, Der er aldrig nok :-S En gulvspand Creme Brulée ville ikke være nok ;-)
Alt i alt en meget hyggelig onsdag aften i byen. Så venter vi bare en måned, til menuen skifter, og så en gang til :-)
Thursday, October 18, 2007
Le Café de Turin
Når man nu tager en uge til Middelhavet midt i oktober, skal man naturligvis have badetøj med. Man skal hoppe i vandet og ligge og flyde rundt i det ekstremt saltholdige vand. Man skal gå en lang tur langs bugten og nyde solen og varmen og det azurblå hav, der farver verden i skarpe blå, grønne og gule farver og man skal spise fisk og skalddyr :-)
Og når man skal spise fisk og skalddyr i Nice, er der ikke noget skønnere sted end Le Café de Turin - en af mine personlige favoritter.
Jeg ville gerne komme med en længere udredning om rosévin, endnu en omgang Sole Meuniere - denne gang til kæresten - og deres helt sublime chokolademousse, men på Turin er der en kongeret over alle andre retter: Grosse Crevettes. Vi lader billedet stå et øjeblik:
Og når man skal spise fisk og skalddyr i Nice, er der ikke noget skønnere sted end Le Café de Turin - en af mine personlige favoritter.
Jeg ville gerne komme med en længere udredning om rosévin, endnu en omgang Sole Meuniere - denne gang til kæresten - og deres helt sublime chokolademousse, men på Turin er der en kongeret over alle andre retter: Grosse Crevettes. Vi lader billedet stå et øjeblik:
Sunday, October 14, 2007
Nice - og Le Safari
Kæresten og jeg er netop hjemkommet fra Nice :-) Hvor er det dog en skøn by!
Vi tog afsted lørdag morgen (nat?) og ankom til strålende solskin og 25 grader. SKØNT!
Lad mig slå fast med et samme. Vi har været der før, vi kommer der igen, og byen - sammen med resten af azurkysten - er et nødvendigt stop for enhver, der dyrker sin madglæde.
Første punkt på dagsordenen var naturligvis en tur ned på den ustyrligt smukke bays des anglais.Herefter bevægede vi os ind i den gamle bys (Vieyx Nice) krinkelkrogede gader for at finde vores frokost - men det vender jeg tilbage til i et senere indlæg. Vi fandt nemlig et ualmindeligt godt creperie, der dannede rammen for vores aftensmad senere på ugen.
Undervejs lagde vi vejen forbi Cours Saleya for at sikre os at en af kærestens yndlingsrestauranter ( Et højdepunkt på turen, som han kalder den) lå, hvor den skulle.
Efter frokost foretog vi noget, der for de der normalt lader sig nøjes med de danske supermarkeder, kan betegnes som en pilgrimsrejse. Vi gik på indkøb i købmanden i underetagen hos Lafayette - Nices svar på Mad&Vin og så alligevel så langt fra....
Når vi rejser, bor vi helst i lejlighed, så vi selv har mulighed for at lave lidt mad og have et par ting på køl - I Nice er det næsten uundværligt.
I Lafayettes beskedne supermarked købte vi: 4 store skiver parmaskine, 4 store skiver røget skinke (begge udvalgt fra adskillige varianter hos delikatessen), et godt stykke ost - også en blandt noget, der ligner 50 forskellige - 4 enorme rødkindede, friske tomater, der duftede af sol og sommer, et par avokadoer, kaffe, mælk til samme, to slags youghurt til morgenmad (med figen og rød grape) appelsinjuice, en halv flaske Creme de Cassis og en halv flaske brut. De to sidste til den obligatoriske Kir Royal på terassen inden aftenens ekskortion.
*MUMF*
Efter indtagelse af Kir Royal begav vi os - iklædt shorts ;-) - tilbage til den gamle by, for at genfinde føromtalte højdepunkt - Le Safari
Le Safari ligger som en blandt mange midt i turistfælden - og den er virkeligt god. Vi ville nok ikke selv have fundet den, men takket være Anders Grøndahls fantastiske bog om Nice og Rivieraen (der har sin faste plads på kærestens natbord), er den et fast punkt på dagsordenen.
Tag ikke fejl. Le Safari ligger midt i et klassisk, restauranthelvede, som vi alle har oplevet dem sydpå, og priserne er derfor en anelse høje, men de kan godt nok lave mad, så det står efter.
Vi har prøvet at sidde såvel indenfor - et hyggeligt rum med hvide duge, hvidkalkede vægge og mørke bjælker, hvor man får et kig til køkkenet og den enorme stenovn på vejen - og udenfor.
Udenfor er der en farlig kalads, og man kan få mange timer til at gå med at se på alle de andre, der også gerne vil være i Nice; Men der er sol det meste af dagen - og restauranten nyder godt af de sidste dråber aftensol, der drypper over den gamle bymur (hvori der såmænd også ligger restauranter)
Vi ved, hvad vi vil have - næsten i hvert fald.
Vinen er husets Vin de Pays, Rose (Landvin, Rosé), der smager fremragende til alt. Vand skal der også til... Og så opdager man endnu uvant ting! Restauranterne i Nice har mange forskellige slags vand - med eller uden brus - at vælge imellem. Vi fortrækker Budoit eller San Pellegrino, der begge er milde i smagen, men hvor Budoit er en meget blød vand, har San Pellegrinoen fået et godt skud kulsyre, og minder en del om Mårum.
Forretten er også relativt nem. Le Safari har et godt og velsmagende udvalg af Nicianske specialiteter - herunder Beignets (indbagte grøntsager), Accra (små friturestegte fiskeboller) og Salade Nicoise. Og det ender altid med, at vi udvælger to af ovenstående retter, og deler i porten.
Til hovedret havde jeg lyst til fisk, så jeg fik en meget lækker Sole Meuniere (smørstegt søtunge i citron og persille) med kartoffelmos. Ja, jeg ved godt, det lyder spøjst. Men det passede helt perfekt sammen, og jeg vil godt garantere, at kartoffelmosen ikke kom fra en pose :-)
Kæresten fik kanin med brasede kartofler og grøntsager. En klassiker i hans verden. (Som de iøvrigt også laver ganske glimrende på Cofoco på Vesterbro)
Desserten er ALTID! Creme Brulee. Jeg eeeeeelsker Creme Brulee. På Safari serverer de den med ild i, så man skal lige nære sig for varmen, inden man kaster sig over den - men godt ser det ud. Og vidunderligt smager det... Ikke underligt, når skålen er sort af vanillekorn :-)
Afslutningsvis en Pastise og Voila - Et festmåltid til den nætte pris af 110 euro.
2 gange mere blev det til på Le Safari - begge til frokost. Og begge gange fik jeg Accra, for det er virkelig en herlig ret, der sammen med den lidt skarpe tomatsovs, et godt brød og krydderolie ikke kan gøres meget bedre. Kæresten vil hellere have have pizza - og det er virkeligt også kræs. Ægte italiens bund, med den helt rette skorpe og et delikat udvalg af fyld, der tydeligvist ikke er indkøbt til sportpris i Metro.
Første frokost valgte han en Pizza Napolitan med sorte oliven og ansjoser. Anden frokost stod den på en Catalane med peperoni og peberfrugter. Også meget lækkert. Med vand og en halv flaske Vin de Pays løber det op i små 30 euro, hvilket næppe kan gøres bedre, hvis du samtidig vil have en plads i solen.
Thursday, September 20, 2007
Rialtoburger *MUMF*
Nu er det jo sådan, at alle par har deres ritualer.
Nogle skændes før sex, nogen skændes efter sex, atter andre under sex...
Vi spiser Rialtoburger - altså ikke før, under eller efter sex, men efter vi har været på druk... eller bare en af os har været på druk... eller hvis vi har overvejet at gå på druk, men er blevet hjemme for at være kærestekedelige. Med andre ord hver søndag ;-)
Hver søndag kan man se os spadsere ud af Gl. Kongevej med retning mod BURGEREN..!
En Rialtoburger er i al sin enkelthed, en burger, som du ville ønske, du selv kunne lave den.
Stor sesambolle, kæmpe bøf af friskt oksekød - ikke nogen papsubstitut* her - masser af salat, tomat og løg, og med ost (til mig), ost og bacon (til ham) eller kun bacon (men hvorfor dog undvære osten?)
Og så med en Coke Zero til - Det er lykken.
Jeg var en overgang en blanding af stolt og skeptisk over, at ejeren bare skulle se os i døren, før der var en nr. 1 og en nr. 3 på grillen. Det svarer lidt til, bare at skulle ringe til pizzamandens nr, hvorefter man kan hente en nr. 18 10 minutter senere - alene via 'Vis Nummer'
Jeg blev dog beroliget af en god ven, der kunne fortælle, at han, da han første gang efter sit eksil på Nørrebro, vendte tilbage til Rialto, blev hilst med et "nr 1 uden løg" i døren. Vi har med andre ord at gøre med et burgergeni med fotografisk hukommelse. Det forklarer faktisk en hel del om burgerens kvalitet - ville du f.eks. bryde dig om at skulle huske hver eneste Big Mac, du havde lavet? Nej vel - hvis det skal fryses fast på indersiden af nethinden for evigt, gør man sig en anelse mere umage i sit arbejde...
Eneste minus, jeg skal jo nævne et, er, at der ikke er det store i siddepladser, men der er dog et par borde udenfor, hvor man kan kigge på trafikken, der kører forbi. Det er altså også her, man på første parket kan opleve, hvor vanskeligt det er for en gennemsnitscyklist at navigere forbi et busstoppested, et knæk i cykelstien og at tygge tyggegummi samtidigt. Absolut underholdende på den tragikomiske måde.
Enkelte gange har jeg prøvet varianten at spise en Rialtoburger til aftensmad. Dertil er den også fortrinligt egnet, og så har placeringen jo den fordel, at man lige kan snige sig over på Cafe Svejk til et godt glas tjekkisk øl at skylle efter med.
Svejk har flere borde inde og ude (dog mest om sommeren) ligesom der til tider er live-musik og ofte bliver vist fodbold - og så er der altid hyggeligt. Men man skal dog komme i god tid i weekenden. Og så er det stedet, hvor jeg har lært, at man ikke skal drikke sidevogn til sin øl, når den holder et stykke over pilsnerstyrke. Nu jeg tænker over det, skal man faktisk ikke drikke sidevogn i det hele taget :-S - bare tanken giver mig lyst til en Rialtoburger...
* Jeg ved faktisk ikke, hvad de laver deres bøffer af på andre burgersteder, men pap er vist et rimeligt bud :-S Hvis du vil se noget sjovt, så prøv at købe et par af de sataner og smid dem på grillen - og køb også lige et par pølser. Dem får du brug for.
Nogle skændes før sex, nogen skændes efter sex, atter andre under sex...
Vi spiser Rialtoburger - altså ikke før, under eller efter sex, men efter vi har været på druk... eller bare en af os har været på druk... eller hvis vi har overvejet at gå på druk, men er blevet hjemme for at være kærestekedelige. Med andre ord hver søndag ;-)
Hver søndag kan man se os spadsere ud af Gl. Kongevej med retning mod BURGEREN..!
En Rialtoburger er i al sin enkelthed, en burger, som du ville ønske, du selv kunne lave den.
Stor sesambolle, kæmpe bøf af friskt oksekød - ikke nogen papsubstitut* her - masser af salat, tomat og løg, og med ost (til mig), ost og bacon (til ham) eller kun bacon (men hvorfor dog undvære osten?)
Og så med en Coke Zero til - Det er lykken.
Jeg var en overgang en blanding af stolt og skeptisk over, at ejeren bare skulle se os i døren, før der var en nr. 1 og en nr. 3 på grillen. Det svarer lidt til, bare at skulle ringe til pizzamandens nr, hvorefter man kan hente en nr. 18 10 minutter senere - alene via 'Vis Nummer'
Jeg blev dog beroliget af en god ven, der kunne fortælle, at han, da han første gang efter sit eksil på Nørrebro, vendte tilbage til Rialto, blev hilst med et "nr 1 uden løg" i døren. Vi har med andre ord at gøre med et burgergeni med fotografisk hukommelse. Det forklarer faktisk en hel del om burgerens kvalitet - ville du f.eks. bryde dig om at skulle huske hver eneste Big Mac, du havde lavet? Nej vel - hvis det skal fryses fast på indersiden af nethinden for evigt, gør man sig en anelse mere umage i sit arbejde...
Eneste minus, jeg skal jo nævne et, er, at der ikke er det store i siddepladser, men der er dog et par borde udenfor, hvor man kan kigge på trafikken, der kører forbi. Det er altså også her, man på første parket kan opleve, hvor vanskeligt det er for en gennemsnitscyklist at navigere forbi et busstoppested, et knæk i cykelstien og at tygge tyggegummi samtidigt. Absolut underholdende på den tragikomiske måde.
Enkelte gange har jeg prøvet varianten at spise en Rialtoburger til aftensmad. Dertil er den også fortrinligt egnet, og så har placeringen jo den fordel, at man lige kan snige sig over på Cafe Svejk til et godt glas tjekkisk øl at skylle efter med.
Svejk har flere borde inde og ude (dog mest om sommeren) ligesom der til tider er live-musik og ofte bliver vist fodbold - og så er der altid hyggeligt. Men man skal dog komme i god tid i weekenden. Og så er det stedet, hvor jeg har lært, at man ikke skal drikke sidevogn til sin øl, når den holder et stykke over pilsnerstyrke. Nu jeg tænker over det, skal man faktisk ikke drikke sidevogn i det hele taget :-S - bare tanken giver mig lyst til en Rialtoburger...
* Jeg ved faktisk ikke, hvad de laver deres bøffer af på andre burgersteder, men pap er vist et rimeligt bud :-S Hvis du vil se noget sjovt, så prøv at købe et par af de sataner og smid dem på grillen - og køb også lige et par pølser. Dem får du brug for.
Friday, September 14, 2007
Victoria på Frederiksbjerg
Sidste dag i Århus.
OK - sjov, lille historie.
Kæresten og jeg havde naturligvis ikke bestilt hotel hjemmefra, da vi ankom til Århus en onsdag aften. Ikke at vi ikke havde prøvet - aftenen før.... Fik jeg sagt, at jeg i mit arbejde er meget struktureret og planlægger alting et par uger frem?
Vi havde dog noteret os, at Ritz var leveringsdygtig, så vi kigge lidt på hinanden og blev enige om, at så dyrt kunne det da ikke være :-S
Ja ja da - MEGET hyggeligt.
Nu viste det sig så, at det eneste ledige værelse var BRUDESUITEN med himmelseng, marmorbadeværelse og hele molevitten.
Billedet er i øvrigt fra Best Westerns egen hjemmeside - jeg er (desværre) ikke et af de mennesker, der tager billeder af alting, hvorfor vi har ABSOLUT INGEN billeder fra denne ferie :-(
Anyways.... BRUDESUITEN - Just the thing, når man lige er flyttet sammen, og ens forhold derfor står på bævene, uprøvede ben ikke ulig et girafføl. Den kække receptionist mente, at det ikke var noget, der ikke kunne klares på rådhuset, men vi blev dog enige om, at vi droppede vielsen og han droppede kommentarene :-D - Og når alt kommer alt, var det et dejligt værelse.
Vi havnede altså ca. her i Århus, og var derfor nemme at lokke til Frederiksbjerg på vores sidste aften.
Her kunne vi konstatere, at trods navnesammenfaldet minder Frederiksbjerg en anelse mere om en blanding af Valby og Kerteminde end Frederiksberg (hvor vi bor til hverdag), men - iler jeg at tilføje - det bedste fra Valby (Spisecafeerne på Valby Langgade) kombineret med det bedste fra Kerteminde (Hyggelige rækkehuse, med stokroser og et sted, jeg absolut godt kunne bo, hvis det ikke var så meget på landet).*
Vi fik os en hyggelig spadseretur, forvildede os ind i en dyrebørnehave(?) og redede en bi fra et køleskab i Superbrugsen. Og så landede vi Victoria.
Victoria passer lige ind i et af mine yndlingsstorbyfænomener.**
Afslappet stemning, god mad til rimelige priser, og der er ingen, der tager det ilde op, hvis man griner lidt for højt, bliver lidt for fuld eller holder sig lidt for ædru. Kendetegnet ved et sted, hvor der er ligeså hyggeligt en tirsdag som i weekenden (tror jeg da - vi var der på en fredag)
Atter var det faktisk den røgfri afdeling, der gjorde udslaget. Vi havde ellers set os lune på en omgang stegt flæsk længere nede af gaden, men GAD BARE IKKE RØGEN!!!
(Hermed en opfordring til alle landets serveringssteder om at overveje, om ikke I vil få flere kunder i biksen, nu hvor man kan gå ud til en enkelt uden at skulle i bad, når man kommer hjem - Til alle de snotforkældede rygere: I ville heller ikke synes, det var sjovt at sidde ved siden af mig, hvis jeg kom direkte fra løbetræning, men TRO MIG - stanken fra jer er værre)
Back to Victoria...
Vi fik et hyggeligt lille bord med hvid dug og lattermild betjening og kunne så ellers kaste blikket på et glimrende udvalg af meget forskellige retter.
For mit vedkommende var jeg meget forelsket i fiskemenuen, men endte med:
Røget and med Waldorffsalat
Fisketallerken med et tema over hvis fisk suppleret af laks
Kæresten fik:
Tortellini med flødesauce og parmesan
Unghanebryst med spinat og flødesauce
Vi sluttede begge med Creme Brûlee - Et sikkert valg, når det er på kortet, selvom ingen gør det bedre end Safari i Nice.
Til maden delte vi en flaske siciliansk hvidvin - Anthilla, Donna Fugata - stilsikkert valgt af tjeneren på baggrund af ønsket om en hvidvin, der kunne balancere kærestens utilstedelige overforbrug af flødesauce uden at overdøve min fisk.
Alt i alt en fornøjelse til små 750 kr
Generelt må jeg sige, at vi navigerede fornuftigt gennem Århus' enorme udvalg af spisesteder, og fik tre meget forskellige spiseoplevelser ud af det. Jeg vil absolut anbefale alle stederne til alle andre madelskere, men har jeg kun en enkelt aften i Århus, ville valget falde på Brasserie Belli. Ikke fordi de andre er ringere, men fordi den er noget særligt, som man ikke sådan lige kan finde andre steder (selvom de vist har et par filialer andre steder i Jylland)
That was it - turen til Århus bid for bid. Så er det snart tid til at tage hul på mine favoritter i Odense og København (og enkelte andre steder)
*Undskyld til Tanja og alle de andre dejlige mennesker, der bor på Frederiksbjerg. Jeg synes virkeligt, der er hyggeligt. Og jeg ved godt, at alle vest for Storebælt vil beskylde mig for at være Københavnersnude, men det gør altså hverken København mindre eller Århus større - beklager.
**Er vi så gode venner igen?
OK - sjov, lille historie.
Kæresten og jeg havde naturligvis ikke bestilt hotel hjemmefra, da vi ankom til Århus en onsdag aften. Ikke at vi ikke havde prøvet - aftenen før.... Fik jeg sagt, at jeg i mit arbejde er meget struktureret og planlægger alting et par uger frem?
Vi havde dog noteret os, at Ritz var leveringsdygtig, så vi kigge lidt på hinanden og blev enige om, at så dyrt kunne det da ikke være :-S
Vi byder velkommen i hjertet af Århus.....
Hotel Ritz er den perfekte base i Århus. Beliggenheden lige midt i centrum danner et ideelt udgangspunkt for alle byens aktiviteter - kultur, natur eller natteliv.
Hotel Ritz - bygget i 1932 - er istandsat og indrettet med stor personlighed og respekt for arkitekturen. Hotellet er en behagelig oase, hvor man bliver fanget af den hyggelige atmosfære det øjeblik døren lige så stille har lukket byens lyde ude og åbnet for et hotel, der er en oplevelse i sig selv.
Vi byder hjertelig velkommen....
Ja ja da - MEGET hyggeligt.
Nu viste det sig så, at det eneste ledige værelse var BRUDESUITEN med himmelseng, marmorbadeværelse og hele molevitten.
Billedet er i øvrigt fra Best Westerns egen hjemmeside - jeg er (desværre) ikke et af de mennesker, der tager billeder af alting, hvorfor vi har ABSOLUT INGEN billeder fra denne ferie :-(Anyways.... BRUDESUITEN - Just the thing, når man lige er flyttet sammen, og ens forhold derfor står på bævene, uprøvede ben ikke ulig et girafføl. Den kække receptionist mente, at det ikke var noget, der ikke kunne klares på rådhuset, men vi blev dog enige om, at vi droppede vielsen og han droppede kommentarene :-D - Og når alt kommer alt, var det et dejligt værelse.
Vi havnede altså ca. her i Århus, og var derfor nemme at lokke til Frederiksbjerg på vores sidste aften.
Her kunne vi konstatere, at trods navnesammenfaldet minder Frederiksbjerg en anelse mere om en blanding af Valby og Kerteminde end Frederiksberg (hvor vi bor til hverdag), men - iler jeg at tilføje - det bedste fra Valby (Spisecafeerne på Valby Langgade) kombineret med det bedste fra Kerteminde (Hyggelige rækkehuse, med stokroser og et sted, jeg absolut godt kunne bo, hvis det ikke var så meget på landet).*
Vi fik os en hyggelig spadseretur, forvildede os ind i en dyrebørnehave(?) og redede en bi fra et køleskab i Superbrugsen. Og så landede vi Victoria.
Victoria passer lige ind i et af mine yndlingsstorbyfænomener.**
Afslappet stemning, god mad til rimelige priser, og der er ingen, der tager det ilde op, hvis man griner lidt for højt, bliver lidt for fuld eller holder sig lidt for ædru. Kendetegnet ved et sted, hvor der er ligeså hyggeligt en tirsdag som i weekenden (tror jeg da - vi var der på en fredag)
Atter var det faktisk den røgfri afdeling, der gjorde udslaget. Vi havde ellers set os lune på en omgang stegt flæsk længere nede af gaden, men GAD BARE IKKE RØGEN!!!
(Hermed en opfordring til alle landets serveringssteder om at overveje, om ikke I vil få flere kunder i biksen, nu hvor man kan gå ud til en enkelt uden at skulle i bad, når man kommer hjem - Til alle de snotforkældede rygere: I ville heller ikke synes, det var sjovt at sidde ved siden af mig, hvis jeg kom direkte fra løbetræning, men TRO MIG - stanken fra jer er værre)
Back to Victoria...
Vi fik et hyggeligt lille bord med hvid dug og lattermild betjening og kunne så ellers kaste blikket på et glimrende udvalg af meget forskellige retter.
For mit vedkommende var jeg meget forelsket i fiskemenuen, men endte med:
Røget and med Waldorffsalat
Fisketallerken med et tema over hvis fisk suppleret af laks
Kæresten fik:
Tortellini med flødesauce og parmesan
Unghanebryst med spinat og flødesauce
Vi sluttede begge med Creme Brûlee - Et sikkert valg, når det er på kortet, selvom ingen gør det bedre end Safari i Nice.
Til maden delte vi en flaske siciliansk hvidvin - Anthilla, Donna Fugata - stilsikkert valgt af tjeneren på baggrund af ønsket om en hvidvin, der kunne balancere kærestens utilstedelige overforbrug af flødesauce uden at overdøve min fisk.
Alt i alt en fornøjelse til små 750 kr
Generelt må jeg sige, at vi navigerede fornuftigt gennem Århus' enorme udvalg af spisesteder, og fik tre meget forskellige spiseoplevelser ud af det. Jeg vil absolut anbefale alle stederne til alle andre madelskere, men har jeg kun en enkelt aften i Århus, ville valget falde på Brasserie Belli. Ikke fordi de andre er ringere, men fordi den er noget særligt, som man ikke sådan lige kan finde andre steder (selvom de vist har et par filialer andre steder i Jylland)
That was it - turen til Århus bid for bid. Så er det snart tid til at tage hul på mine favoritter i Odense og København (og enkelte andre steder)
*Undskyld til Tanja og alle de andre dejlige mennesker, der bor på Frederiksbjerg. Jeg synes virkeligt, der er hyggeligt. Og jeg ved godt, at alle vest for Storebælt vil beskylde mig for at være Københavnersnude, men det gør altså hverken København mindre eller Århus større - beklager.
**Er vi så gode venner igen?
Fregatten Jylland og Aldente
Endnu en solskinsdag oprandt i Århus
Kærsten og jeg var tidligt oppe - en konsekvens af, at vi kun havde proppet penge i parkometeret til kl. 10.
Vi er ellers ikke morgenmennesker. Kl. 10 er tidligt på en fridag i min verden; men denne dag viste det sig at være en god idé.
Turen gik til den meget smukke Ebeltoft by med Fregatten Jylland som mål.
Undervejs blev puntoen forkælet med 98 oktan - den skulle jo også mærke, det var ferie - og således slurprende af velnæret velglæde trillede vi mod Mols.
Jylland er et utroligt smukt skib, med en interessant historie, der dog nok kræver en vis form for nationalisme VIRKELIGT at sætte pris på - Er man ikke leveringsdygtig i dette, kan en god portion ironisk distance også gøre det :-) Men det kan du jo læse mere om her.
Kort fortalt:
Danskerne havde fået slag af russerne, svenskerne, englænderne, tyskerne, østrigerne - ja, snart sagt gud og hver mand. Lidt ligesom i fodbold...
Ved Slaget ved Helgoland i 1864 havde Fregatten Jylland en afgørende rolle i det ene slag vi vandt, og - igen ikke ulig fodbold - er det noget, der stadig fejres. Lidt interessant er det, at det gør den østrigske flåde også...
Men helt ærligt. Vi ved vi vandt. Hvor pinligt ville det ikke være at tabe til den østrigske flåde? Jeg mener, det er jo ikke ligefrem den største fiskernation, og har ikke så meget som 1 lille, bitte centimeter kyst. (Ja, ja - jeg kan godt min verdenshistorie, men set fra Danmark anno 2007, er det da lidt sjovt)
Anyways......
Grunden til, at det viste sig at være godt at lege a-menneske, er, at der kl. 11 var Kanonshow på fregatten. Meget underholdende og afsluttet med et rigtig godt og solidt BUM!
Der var iøvrigt også kanonshow igen kl. 15, men det betød bare, at vi også fik oplevet det dejlige BUM! fra bagbord. HURRA! STORT BUM!
"Hold kæft, et knald det ga'", siger kæresten, og ser glad ud. Han vil vist gerne med en anden gang...
Resten af dagen blev brugt på Glasmuseet - ok, men så var det heller ikke sjovere - en god lang gåtur i Ebeltoft, isspiseri og et lille hvil ved vandet.
Om aftenen gik vi atter på jagt efter en god madoplevelse. Vi havde fået enbefalet en indisk resteaurant i latinerkvarteret, men der var helt proppet. Jeg mente derfor, at jeg kunne huske en anden gade i nærheden af Vesterbro Torv, med en række tilsyneladende hyggelige steder.
Det kunne jeg ikke....
Men i min søgen fik jeg forvildet os ned af Vestergade forbi Aldente, hvor kæresten, med vanlig næse for den slags, straks spottede et oplagt spisested.
Lækker indretning, røgfri (det var før d. 15/8 2007, så stadig ikke påkrævet) og med en fabelagtig menu med vinmenu.
5 retter, 5 glas vin, 5 stjerner :-) - og til den beskedne pris af 620 kr pr. kuvert.
Til min store glæde kan jeg se, at der ikke er den store udskiftning i hverdagmenuen, så her er den præcise spiseseddel:
Maden var superb, og skal jeg virkeligt - hårdt presset - komme med en mindre aber dabei, må det være, at hovedretten (den med kanin) var for stor i forhold til, at den indgik i en 5-retters menu. Men helt ærligt - hvem klager over for meget mad?
Skal jeg udvælge aftenens store overaskelse, må det være vinen til pastaretten: Ripasso Capitel della Crosara Veneto. En meget god rødvin, der passede perfekt til maden og stemningen. Blød og rund, men med pondus. Ligesom jeg kan lide den :-)
Og skænket i et fantastisk flot glas, der rigeligt kunne have rummet hele flasken.
Sådan nogen bør jeg anskaffe mig - tænk at elske øl, vin og mad, men stadig have flest glas med påskriften "Milk", købt i SuperBrugsen, da jeg stadig var på SU. Go figure....
For at opsummere - Hyggeligt lokale, god stemning, lækker mad, pragtfuld vin.
Absolut egnet til madelskere og romantiske middage :-D
Kærsten og jeg var tidligt oppe - en konsekvens af, at vi kun havde proppet penge i parkometeret til kl. 10.
Vi er ellers ikke morgenmennesker. Kl. 10 er tidligt på en fridag i min verden; men denne dag viste det sig at være en god idé.
Turen gik til den meget smukke Ebeltoft by med Fregatten Jylland som mål.
Undervejs blev puntoen forkælet med 98 oktan - den skulle jo også mærke, det var ferie - og således slurprende af velnæret velglæde trillede vi mod Mols.
Jylland er et utroligt smukt skib, med en interessant historie, der dog nok kræver en vis form for nationalisme VIRKELIGT at sætte pris på - Er man ikke leveringsdygtig i dette, kan en god portion ironisk distance også gøre det :-) Men det kan du jo læse mere om her.
Kort fortalt:
Danskerne havde fået slag af russerne, svenskerne, englænderne, tyskerne, østrigerne - ja, snart sagt gud og hver mand. Lidt ligesom i fodbold...
Ved Slaget ved Helgoland i 1864 havde Fregatten Jylland en afgørende rolle i det ene slag vi vandt, og - igen ikke ulig fodbold - er det noget, der stadig fejres. Lidt interessant er det, at det gør den østrigske flåde også...
Men helt ærligt. Vi ved vi vandt. Hvor pinligt ville det ikke være at tabe til den østrigske flåde? Jeg mener, det er jo ikke ligefrem den største fiskernation, og har ikke så meget som 1 lille, bitte centimeter kyst. (Ja, ja - jeg kan godt min verdenshistorie, men set fra Danmark anno 2007, er det da lidt sjovt)
Anyways......
Grunden til, at det viste sig at være godt at lege a-menneske, er, at der kl. 11 var Kanonshow på fregatten. Meget underholdende og afsluttet med et rigtig godt og solidt BUM!
Der var iøvrigt også kanonshow igen kl. 15, men det betød bare, at vi også fik oplevet det dejlige BUM! fra bagbord. HURRA! STORT BUM!
"Hold kæft, et knald det ga'", siger kæresten, og ser glad ud. Han vil vist gerne med en anden gang...
Resten af dagen blev brugt på Glasmuseet - ok, men så var det heller ikke sjovere - en god lang gåtur i Ebeltoft, isspiseri og et lille hvil ved vandet.
Om aftenen gik vi atter på jagt efter en god madoplevelse. Vi havde fået enbefalet en indisk resteaurant i latinerkvarteret, men der var helt proppet. Jeg mente derfor, at jeg kunne huske en anden gade i nærheden af Vesterbro Torv, med en række tilsyneladende hyggelige steder.
Det kunne jeg ikke....
Men i min søgen fik jeg forvildet os ned af Vestergade forbi Aldente, hvor kæresten, med vanlig næse for den slags, straks spottede et oplagt spisested.
Lækker indretning, røgfri (det var før d. 15/8 2007, så stadig ikke påkrævet) og med en fabelagtig menu med vinmenu.
5 retter, 5 glas vin, 5 stjerner :-) - og til den beskedne pris af 620 kr pr. kuvert.
Til min store glæde kan jeg se, at der ikke er den store udskiftning i hverdagmenuen, så her er den præcise spiseseddel:
Capesante con asparagi e lardo di colonnata
Ovnstegte Kammuslinger med friske asparages svøbt i ”lardo fra Colonnata”
Vin: Gavi di gavi Piemonte
Tortelloni toscani alla crema di tartufo
Hjemmelavede pastapuder fyldt med kød og trøffel creme
Vin: Ripasso Capitel della Crosara Veneto
Coniglio ripieno con prosciutto e pancetta
Kaninsteg fyldt med italiensk skinke og pancetta. Serveret med hvidvinssauce
Vin: Barolo Reverdito Piemonte
Pecorini misti
3 forskellige pecorini oste serveret med safranhonning og figenmarmelade
Vin: Sangiovese Fontecuoia Toscana
Affogato al caffe’
Hjemmelavet vanille is ”druknet i mokka kaffe”
Vin: Passito Sicilia
Maden var superb, og skal jeg virkeligt - hårdt presset - komme med en mindre aber dabei, må det være, at hovedretten (den med kanin) var for stor i forhold til, at den indgik i en 5-retters menu. Men helt ærligt - hvem klager over for meget mad?
Skal jeg udvælge aftenens store overaskelse, må det være vinen til pastaretten: Ripasso Capitel della Crosara Veneto. En meget god rødvin, der passede perfekt til maden og stemningen. Blød og rund, men med pondus. Ligesom jeg kan lide den :-)
Og skænket i et fantastisk flot glas, der rigeligt kunne have rummet hele flasken.
Sådan nogen bør jeg anskaffe mig - tænk at elske øl, vin og mad, men stadig have flest glas med påskriften "Milk", købt i SuperBrugsen, da jeg stadig var på SU. Go figure....
For at opsummere - Hyggeligt lokale, god stemning, lækker mad, pragtfuld vin.
Absolut egnet til madelskere og romantiske middage :-D
Wednesday, September 5, 2007
Brasserie Belli
Kæresten og jeg var et par dage i Århus i starten af august.
Det lykkedes os at ramme de 4 dage med solskin, vi fik i år, så udgangspunktet for en god tur var i orden.
Eftersom vi har årskort til zoo, der også gælder til Givskud Løvepark, lagde vi vejen forbi her først, og fik endda set Jellingstenen, der befinder sig nydeligt på hovedvejen mellem Vejle og Givskud.
Jellingestenen er en - well... - en sten, men ikke desto mindre noget man bør se som dansker. Specielt i godt vejr, hvor man kan bestige en af gravhøjene, hvorfra der er en skøn udsigt over landskabet.
I Løveparken havde vi fornøjelsen af en sød, lille næsehornsunge, at få inspiceret vores bil af en sulten løve og en abe, der stjal en flaske med vand. Ganske fornøjeligt og absolut et besøg værd.
Hen under aften kørte vi til Århus, hvor vi blev indkvarteret på vores hotel.
Af venner fik vi anbefalet Brasseri Belli i Frederiksgade, og da de som regel har ganske glimrende smag, måtte vi jo prøve det.
Brasseri Belli er en hyggelig lille restaurant med gamle cirkusplakater på væggene og glimrende øl på fadene.
Maden er solid, fransk bondemad når det er bedst.
Kæresten fik en traditionel løgsuppe med ostelåg til forret, mens jeg selv fik gratineret gedeost på valnøddesalat. Begge retter blev serveret rygende varme og med den helt rigtige smag og konsistens.
Hovedretten bestod af lammeskank til ham, svinekæber til hende. Betjeningen mestrede oven i købet den kunst, at have det rigtige tidsinterval mellem retterne, således at vi kunne nyde en friskskænket fadøl til hver ret - uden hverken at tørste eller skylle.
Også hovedretterne var rigtigt gode, og eneste minus var, at retterne muligvis var en anelse for tunge til vejret - men det betyder bare, at vi må komme igen en regnvejsdag i november. Hvor ærgerligt ;-)
Øllene var hancock (en lys, en mørk) samt en wintercoat summer ale til mig. Kæresten holdt sig til de mørke hancock, men det er også en af hans favoritter, og det kan man jo godt forstå :-)
Efter hovedretterne viste vores søde tjener igen et godt kendskab til retterne på kortet, og gav os tid til at nyde mæthedsfornemmelsen uden beskidte tallerkener på bordet, inden der blev præsenteret dessert.
Til mig, Parfait Belli - Flødeis fyldt med marcipan, chokolade og nødder og til ham et stort stykke nybagt chokoladekage. *MUMF* - og med is til, siger han...
Alt i alt en rigtig glimrende middag, der helt klart var både turen og pengene værd.
Det lykkedes os at ramme de 4 dage med solskin, vi fik i år, så udgangspunktet for en god tur var i orden.
Eftersom vi har årskort til zoo, der også gælder til Givskud Løvepark, lagde vi vejen forbi her først, og fik endda set Jellingstenen, der befinder sig nydeligt på hovedvejen mellem Vejle og Givskud.
Jellingestenen er en - well... - en sten, men ikke desto mindre noget man bør se som dansker. Specielt i godt vejr, hvor man kan bestige en af gravhøjene, hvorfra der er en skøn udsigt over landskabet.
I Løveparken havde vi fornøjelsen af en sød, lille næsehornsunge, at få inspiceret vores bil af en sulten løve og en abe, der stjal en flaske med vand. Ganske fornøjeligt og absolut et besøg værd.
Hen under aften kørte vi til Århus, hvor vi blev indkvarteret på vores hotel.
Af venner fik vi anbefalet Brasseri Belli i Frederiksgade, og da de som regel har ganske glimrende smag, måtte vi jo prøve det.
Brasseri Belli er en hyggelig lille restaurant med gamle cirkusplakater på væggene og glimrende øl på fadene.
Maden er solid, fransk bondemad når det er bedst.
Kæresten fik en traditionel løgsuppe med ostelåg til forret, mens jeg selv fik gratineret gedeost på valnøddesalat. Begge retter blev serveret rygende varme og med den helt rigtige smag og konsistens.
Hovedretten bestod af lammeskank til ham, svinekæber til hende. Betjeningen mestrede oven i købet den kunst, at have det rigtige tidsinterval mellem retterne, således at vi kunne nyde en friskskænket fadøl til hver ret - uden hverken at tørste eller skylle.
Også hovedretterne var rigtigt gode, og eneste minus var, at retterne muligvis var en anelse for tunge til vejret - men det betyder bare, at vi må komme igen en regnvejsdag i november. Hvor ærgerligt ;-)
Øllene var hancock (en lys, en mørk) samt en wintercoat summer ale til mig. Kæresten holdt sig til de mørke hancock, men det er også en af hans favoritter, og det kan man jo godt forstå :-)
Efter hovedretterne viste vores søde tjener igen et godt kendskab til retterne på kortet, og gav os tid til at nyde mæthedsfornemmelsen uden beskidte tallerkener på bordet, inden der blev præsenteret dessert.
Til mig, Parfait Belli - Flødeis fyldt med marcipan, chokolade og nødder og til ham et stort stykke nybagt chokoladekage. *MUMF* - og med is til, siger han...
Alt i alt en rigtig glimrende middag, der helt klart var både turen og pengene værd.
And now over to something completely different...
Ja ja da - så fik man sig en blog.
Og endda med det meget sigende navn ACitW.
Tak til Morten for ideen - det står for:
A Cry in the Woods
Jeg synes selv, jeg er morsom ;-)
Egentlig ville jeg have skrevet om min marathontræning, MEN...
I mellemtiden har jeg besluttet at benytte denne blog til en af minde andre, men absolut ikke mindste, passioner. MAD! - God mad. So here goes...
Og endda med det meget sigende navn ACitW.
Tak til Morten for ideen - det står for:
A Cry in the Woods
Jeg synes selv, jeg er morsom ;-)
Egentlig ville jeg have skrevet om min marathontræning, MEN...
I mellemtiden har jeg besluttet at benytte denne blog til en af minde andre, men absolut ikke mindste, passioner. MAD! - God mad. So here goes...
Subscribe to:
Posts (Atom)
