Nu er det jo sådan, at alle par har deres ritualer.
Nogle skændes før sex, nogen skændes efter sex, atter andre under sex...
Vi spiser Rialtoburger - altså ikke før, under eller efter sex, men efter vi har været på druk... eller bare en af os har været på druk... eller hvis vi har overvejet at gå på druk, men er blevet hjemme for at være kærestekedelige. Med andre ord hver søndag ;-)
Hver søndag kan man se os spadsere ud af Gl. Kongevej med retning mod BURGEREN..!
En Rialtoburger er i al sin enkelthed, en burger, som du ville ønske, du selv kunne lave den.
Stor sesambolle, kæmpe bøf af friskt oksekød - ikke nogen papsubstitut* her - masser af salat, tomat og løg, og med ost (til mig), ost og bacon (til ham) eller kun bacon (men hvorfor dog undvære osten?)
Og så med en Coke Zero til - Det er lykken.
Jeg var en overgang en blanding af stolt og skeptisk over, at ejeren bare skulle se os i døren, før der var en nr. 1 og en nr. 3 på grillen. Det svarer lidt til, bare at skulle ringe til pizzamandens nr, hvorefter man kan hente en nr. 18 10 minutter senere - alene via 'Vis Nummer'
Jeg blev dog beroliget af en god ven, der kunne fortælle, at han, da han første gang efter sit eksil på Nørrebro, vendte tilbage til Rialto, blev hilst med et "nr 1 uden løg" i døren. Vi har med andre ord at gøre med et burgergeni med fotografisk hukommelse. Det forklarer faktisk en hel del om burgerens kvalitet - ville du f.eks. bryde dig om at skulle huske hver eneste Big Mac, du havde lavet? Nej vel - hvis det skal fryses fast på indersiden af nethinden for evigt, gør man sig en anelse mere umage i sit arbejde...
Eneste minus, jeg skal jo nævne et, er, at der ikke er det store i siddepladser, men der er dog et par borde udenfor, hvor man kan kigge på trafikken, der kører forbi. Det er altså også her, man på første parket kan opleve, hvor vanskeligt det er for en gennemsnitscyklist at navigere forbi et busstoppested, et knæk i cykelstien og at tygge tyggegummi samtidigt. Absolut underholdende på den tragikomiske måde.
Enkelte gange har jeg prøvet varianten at spise en Rialtoburger til aftensmad. Dertil er den også fortrinligt egnet, og så har placeringen jo den fordel, at man lige kan snige sig over på Cafe Svejk til et godt glas tjekkisk øl at skylle efter med.
Svejk har flere borde inde og ude (dog mest om sommeren) ligesom der til tider er live-musik og ofte bliver vist fodbold - og så er der altid hyggeligt. Men man skal dog komme i god tid i weekenden. Og så er det stedet, hvor jeg har lært, at man ikke skal drikke sidevogn til sin øl, når den holder et stykke over pilsnerstyrke. Nu jeg tænker over det, skal man faktisk ikke drikke sidevogn i det hele taget :-S - bare tanken giver mig lyst til en Rialtoburger...
* Jeg ved faktisk ikke, hvad de laver deres bøffer af på andre burgersteder, men pap er vist et rimeligt bud :-S Hvis du vil se noget sjovt, så prøv at købe et par af de sataner og smid dem på grillen - og køb også lige et par pølser. Dem får du brug for.
Thursday, September 20, 2007
Friday, September 14, 2007
Victoria på Frederiksbjerg
Sidste dag i Århus.
OK - sjov, lille historie.
Kæresten og jeg havde naturligvis ikke bestilt hotel hjemmefra, da vi ankom til Århus en onsdag aften. Ikke at vi ikke havde prøvet - aftenen før.... Fik jeg sagt, at jeg i mit arbejde er meget struktureret og planlægger alting et par uger frem?
Vi havde dog noteret os, at Ritz var leveringsdygtig, så vi kigge lidt på hinanden og blev enige om, at så dyrt kunne det da ikke være :-S
Ja ja da - MEGET hyggeligt.
Nu viste det sig så, at det eneste ledige værelse var BRUDESUITEN med himmelseng, marmorbadeværelse og hele molevitten.
Billedet er i øvrigt fra Best Westerns egen hjemmeside - jeg er (desværre) ikke et af de mennesker, der tager billeder af alting, hvorfor vi har ABSOLUT INGEN billeder fra denne ferie :-(
Anyways.... BRUDESUITEN - Just the thing, når man lige er flyttet sammen, og ens forhold derfor står på bævene, uprøvede ben ikke ulig et girafføl. Den kække receptionist mente, at det ikke var noget, der ikke kunne klares på rådhuset, men vi blev dog enige om, at vi droppede vielsen og han droppede kommentarene :-D - Og når alt kommer alt, var det et dejligt værelse.
Vi havnede altså ca. her i Århus, og var derfor nemme at lokke til Frederiksbjerg på vores sidste aften.
Her kunne vi konstatere, at trods navnesammenfaldet minder Frederiksbjerg en anelse mere om en blanding af Valby og Kerteminde end Frederiksberg (hvor vi bor til hverdag), men - iler jeg at tilføje - det bedste fra Valby (Spisecafeerne på Valby Langgade) kombineret med det bedste fra Kerteminde (Hyggelige rækkehuse, med stokroser og et sted, jeg absolut godt kunne bo, hvis det ikke var så meget på landet).*
Vi fik os en hyggelig spadseretur, forvildede os ind i en dyrebørnehave(?) og redede en bi fra et køleskab i Superbrugsen. Og så landede vi Victoria.
Victoria passer lige ind i et af mine yndlingsstorbyfænomener.**
Afslappet stemning, god mad til rimelige priser, og der er ingen, der tager det ilde op, hvis man griner lidt for højt, bliver lidt for fuld eller holder sig lidt for ædru. Kendetegnet ved et sted, hvor der er ligeså hyggeligt en tirsdag som i weekenden (tror jeg da - vi var der på en fredag)
Atter var det faktisk den røgfri afdeling, der gjorde udslaget. Vi havde ellers set os lune på en omgang stegt flæsk længere nede af gaden, men GAD BARE IKKE RØGEN!!!
(Hermed en opfordring til alle landets serveringssteder om at overveje, om ikke I vil få flere kunder i biksen, nu hvor man kan gå ud til en enkelt uden at skulle i bad, når man kommer hjem - Til alle de snotforkældede rygere: I ville heller ikke synes, det var sjovt at sidde ved siden af mig, hvis jeg kom direkte fra løbetræning, men TRO MIG - stanken fra jer er værre)
Back to Victoria...
Vi fik et hyggeligt lille bord med hvid dug og lattermild betjening og kunne så ellers kaste blikket på et glimrende udvalg af meget forskellige retter.
For mit vedkommende var jeg meget forelsket i fiskemenuen, men endte med:
Røget and med Waldorffsalat
Fisketallerken med et tema over hvis fisk suppleret af laks
Kæresten fik:
Tortellini med flødesauce og parmesan
Unghanebryst med spinat og flødesauce
Vi sluttede begge med Creme Brûlee - Et sikkert valg, når det er på kortet, selvom ingen gør det bedre end Safari i Nice.
Til maden delte vi en flaske siciliansk hvidvin - Anthilla, Donna Fugata - stilsikkert valgt af tjeneren på baggrund af ønsket om en hvidvin, der kunne balancere kærestens utilstedelige overforbrug af flødesauce uden at overdøve min fisk.
Alt i alt en fornøjelse til små 750 kr
Generelt må jeg sige, at vi navigerede fornuftigt gennem Århus' enorme udvalg af spisesteder, og fik tre meget forskellige spiseoplevelser ud af det. Jeg vil absolut anbefale alle stederne til alle andre madelskere, men har jeg kun en enkelt aften i Århus, ville valget falde på Brasserie Belli. Ikke fordi de andre er ringere, men fordi den er noget særligt, som man ikke sådan lige kan finde andre steder (selvom de vist har et par filialer andre steder i Jylland)
That was it - turen til Århus bid for bid. Så er det snart tid til at tage hul på mine favoritter i Odense og København (og enkelte andre steder)
*Undskyld til Tanja og alle de andre dejlige mennesker, der bor på Frederiksbjerg. Jeg synes virkeligt, der er hyggeligt. Og jeg ved godt, at alle vest for Storebælt vil beskylde mig for at være Københavnersnude, men det gør altså hverken København mindre eller Århus større - beklager.
**Er vi så gode venner igen?
OK - sjov, lille historie.
Kæresten og jeg havde naturligvis ikke bestilt hotel hjemmefra, da vi ankom til Århus en onsdag aften. Ikke at vi ikke havde prøvet - aftenen før.... Fik jeg sagt, at jeg i mit arbejde er meget struktureret og planlægger alting et par uger frem?
Vi havde dog noteret os, at Ritz var leveringsdygtig, så vi kigge lidt på hinanden og blev enige om, at så dyrt kunne det da ikke være :-S
Vi byder velkommen i hjertet af Århus.....
Hotel Ritz er den perfekte base i Århus. Beliggenheden lige midt i centrum danner et ideelt udgangspunkt for alle byens aktiviteter - kultur, natur eller natteliv.
Hotel Ritz - bygget i 1932 - er istandsat og indrettet med stor personlighed og respekt for arkitekturen. Hotellet er en behagelig oase, hvor man bliver fanget af den hyggelige atmosfære det øjeblik døren lige så stille har lukket byens lyde ude og åbnet for et hotel, der er en oplevelse i sig selv.
Vi byder hjertelig velkommen....
Ja ja da - MEGET hyggeligt.
Nu viste det sig så, at det eneste ledige værelse var BRUDESUITEN med himmelseng, marmorbadeværelse og hele molevitten.
Billedet er i øvrigt fra Best Westerns egen hjemmeside - jeg er (desværre) ikke et af de mennesker, der tager billeder af alting, hvorfor vi har ABSOLUT INGEN billeder fra denne ferie :-(Anyways.... BRUDESUITEN - Just the thing, når man lige er flyttet sammen, og ens forhold derfor står på bævene, uprøvede ben ikke ulig et girafføl. Den kække receptionist mente, at det ikke var noget, der ikke kunne klares på rådhuset, men vi blev dog enige om, at vi droppede vielsen og han droppede kommentarene :-D - Og når alt kommer alt, var det et dejligt værelse.
Vi havnede altså ca. her i Århus, og var derfor nemme at lokke til Frederiksbjerg på vores sidste aften.
Her kunne vi konstatere, at trods navnesammenfaldet minder Frederiksbjerg en anelse mere om en blanding af Valby og Kerteminde end Frederiksberg (hvor vi bor til hverdag), men - iler jeg at tilføje - det bedste fra Valby (Spisecafeerne på Valby Langgade) kombineret med det bedste fra Kerteminde (Hyggelige rækkehuse, med stokroser og et sted, jeg absolut godt kunne bo, hvis det ikke var så meget på landet).*
Vi fik os en hyggelig spadseretur, forvildede os ind i en dyrebørnehave(?) og redede en bi fra et køleskab i Superbrugsen. Og så landede vi Victoria.
Victoria passer lige ind i et af mine yndlingsstorbyfænomener.**
Afslappet stemning, god mad til rimelige priser, og der er ingen, der tager det ilde op, hvis man griner lidt for højt, bliver lidt for fuld eller holder sig lidt for ædru. Kendetegnet ved et sted, hvor der er ligeså hyggeligt en tirsdag som i weekenden (tror jeg da - vi var der på en fredag)
Atter var det faktisk den røgfri afdeling, der gjorde udslaget. Vi havde ellers set os lune på en omgang stegt flæsk længere nede af gaden, men GAD BARE IKKE RØGEN!!!
(Hermed en opfordring til alle landets serveringssteder om at overveje, om ikke I vil få flere kunder i biksen, nu hvor man kan gå ud til en enkelt uden at skulle i bad, når man kommer hjem - Til alle de snotforkældede rygere: I ville heller ikke synes, det var sjovt at sidde ved siden af mig, hvis jeg kom direkte fra løbetræning, men TRO MIG - stanken fra jer er værre)
Back to Victoria...
Vi fik et hyggeligt lille bord med hvid dug og lattermild betjening og kunne så ellers kaste blikket på et glimrende udvalg af meget forskellige retter.
For mit vedkommende var jeg meget forelsket i fiskemenuen, men endte med:
Røget and med Waldorffsalat
Fisketallerken med et tema over hvis fisk suppleret af laks
Kæresten fik:
Tortellini med flødesauce og parmesan
Unghanebryst med spinat og flødesauce
Vi sluttede begge med Creme Brûlee - Et sikkert valg, når det er på kortet, selvom ingen gør det bedre end Safari i Nice.
Til maden delte vi en flaske siciliansk hvidvin - Anthilla, Donna Fugata - stilsikkert valgt af tjeneren på baggrund af ønsket om en hvidvin, der kunne balancere kærestens utilstedelige overforbrug af flødesauce uden at overdøve min fisk.
Alt i alt en fornøjelse til små 750 kr
Generelt må jeg sige, at vi navigerede fornuftigt gennem Århus' enorme udvalg af spisesteder, og fik tre meget forskellige spiseoplevelser ud af det. Jeg vil absolut anbefale alle stederne til alle andre madelskere, men har jeg kun en enkelt aften i Århus, ville valget falde på Brasserie Belli. Ikke fordi de andre er ringere, men fordi den er noget særligt, som man ikke sådan lige kan finde andre steder (selvom de vist har et par filialer andre steder i Jylland)
That was it - turen til Århus bid for bid. Så er det snart tid til at tage hul på mine favoritter i Odense og København (og enkelte andre steder)
*Undskyld til Tanja og alle de andre dejlige mennesker, der bor på Frederiksbjerg. Jeg synes virkeligt, der er hyggeligt. Og jeg ved godt, at alle vest for Storebælt vil beskylde mig for at være Københavnersnude, men det gør altså hverken København mindre eller Århus større - beklager.
**Er vi så gode venner igen?
Fregatten Jylland og Aldente
Endnu en solskinsdag oprandt i Århus
Kærsten og jeg var tidligt oppe - en konsekvens af, at vi kun havde proppet penge i parkometeret til kl. 10.
Vi er ellers ikke morgenmennesker. Kl. 10 er tidligt på en fridag i min verden; men denne dag viste det sig at være en god idé.
Turen gik til den meget smukke Ebeltoft by med Fregatten Jylland som mål.
Undervejs blev puntoen forkælet med 98 oktan - den skulle jo også mærke, det var ferie - og således slurprende af velnæret velglæde trillede vi mod Mols.
Jylland er et utroligt smukt skib, med en interessant historie, der dog nok kræver en vis form for nationalisme VIRKELIGT at sætte pris på - Er man ikke leveringsdygtig i dette, kan en god portion ironisk distance også gøre det :-) Men det kan du jo læse mere om her.
Kort fortalt:
Danskerne havde fået slag af russerne, svenskerne, englænderne, tyskerne, østrigerne - ja, snart sagt gud og hver mand. Lidt ligesom i fodbold...
Ved Slaget ved Helgoland i 1864 havde Fregatten Jylland en afgørende rolle i det ene slag vi vandt, og - igen ikke ulig fodbold - er det noget, der stadig fejres. Lidt interessant er det, at det gør den østrigske flåde også...
Men helt ærligt. Vi ved vi vandt. Hvor pinligt ville det ikke være at tabe til den østrigske flåde? Jeg mener, det er jo ikke ligefrem den største fiskernation, og har ikke så meget som 1 lille, bitte centimeter kyst. (Ja, ja - jeg kan godt min verdenshistorie, men set fra Danmark anno 2007, er det da lidt sjovt)
Anyways......
Grunden til, at det viste sig at være godt at lege a-menneske, er, at der kl. 11 var Kanonshow på fregatten. Meget underholdende og afsluttet med et rigtig godt og solidt BUM!
Der var iøvrigt også kanonshow igen kl. 15, men det betød bare, at vi også fik oplevet det dejlige BUM! fra bagbord. HURRA! STORT BUM!
"Hold kæft, et knald det ga'", siger kæresten, og ser glad ud. Han vil vist gerne med en anden gang...
Resten af dagen blev brugt på Glasmuseet - ok, men så var det heller ikke sjovere - en god lang gåtur i Ebeltoft, isspiseri og et lille hvil ved vandet.
Om aftenen gik vi atter på jagt efter en god madoplevelse. Vi havde fået enbefalet en indisk resteaurant i latinerkvarteret, men der var helt proppet. Jeg mente derfor, at jeg kunne huske en anden gade i nærheden af Vesterbro Torv, med en række tilsyneladende hyggelige steder.
Det kunne jeg ikke....
Men i min søgen fik jeg forvildet os ned af Vestergade forbi Aldente, hvor kæresten, med vanlig næse for den slags, straks spottede et oplagt spisested.
Lækker indretning, røgfri (det var før d. 15/8 2007, så stadig ikke påkrævet) og med en fabelagtig menu med vinmenu.
5 retter, 5 glas vin, 5 stjerner :-) - og til den beskedne pris af 620 kr pr. kuvert.
Til min store glæde kan jeg se, at der ikke er den store udskiftning i hverdagmenuen, så her er den præcise spiseseddel:
Maden var superb, og skal jeg virkeligt - hårdt presset - komme med en mindre aber dabei, må det være, at hovedretten (den med kanin) var for stor i forhold til, at den indgik i en 5-retters menu. Men helt ærligt - hvem klager over for meget mad?
Skal jeg udvælge aftenens store overaskelse, må det være vinen til pastaretten: Ripasso Capitel della Crosara Veneto. En meget god rødvin, der passede perfekt til maden og stemningen. Blød og rund, men med pondus. Ligesom jeg kan lide den :-)
Og skænket i et fantastisk flot glas, der rigeligt kunne have rummet hele flasken.
Sådan nogen bør jeg anskaffe mig - tænk at elske øl, vin og mad, men stadig have flest glas med påskriften "Milk", købt i SuperBrugsen, da jeg stadig var på SU. Go figure....
For at opsummere - Hyggeligt lokale, god stemning, lækker mad, pragtfuld vin.
Absolut egnet til madelskere og romantiske middage :-D
Kærsten og jeg var tidligt oppe - en konsekvens af, at vi kun havde proppet penge i parkometeret til kl. 10.
Vi er ellers ikke morgenmennesker. Kl. 10 er tidligt på en fridag i min verden; men denne dag viste det sig at være en god idé.
Turen gik til den meget smukke Ebeltoft by med Fregatten Jylland som mål.
Undervejs blev puntoen forkælet med 98 oktan - den skulle jo også mærke, det var ferie - og således slurprende af velnæret velglæde trillede vi mod Mols.
Jylland er et utroligt smukt skib, med en interessant historie, der dog nok kræver en vis form for nationalisme VIRKELIGT at sætte pris på - Er man ikke leveringsdygtig i dette, kan en god portion ironisk distance også gøre det :-) Men det kan du jo læse mere om her.
Kort fortalt:
Danskerne havde fået slag af russerne, svenskerne, englænderne, tyskerne, østrigerne - ja, snart sagt gud og hver mand. Lidt ligesom i fodbold...
Ved Slaget ved Helgoland i 1864 havde Fregatten Jylland en afgørende rolle i det ene slag vi vandt, og - igen ikke ulig fodbold - er det noget, der stadig fejres. Lidt interessant er det, at det gør den østrigske flåde også...
Men helt ærligt. Vi ved vi vandt. Hvor pinligt ville det ikke være at tabe til den østrigske flåde? Jeg mener, det er jo ikke ligefrem den største fiskernation, og har ikke så meget som 1 lille, bitte centimeter kyst. (Ja, ja - jeg kan godt min verdenshistorie, men set fra Danmark anno 2007, er det da lidt sjovt)
Anyways......
Grunden til, at det viste sig at være godt at lege a-menneske, er, at der kl. 11 var Kanonshow på fregatten. Meget underholdende og afsluttet med et rigtig godt og solidt BUM!
Der var iøvrigt også kanonshow igen kl. 15, men det betød bare, at vi også fik oplevet det dejlige BUM! fra bagbord. HURRA! STORT BUM!
"Hold kæft, et knald det ga'", siger kæresten, og ser glad ud. Han vil vist gerne med en anden gang...
Resten af dagen blev brugt på Glasmuseet - ok, men så var det heller ikke sjovere - en god lang gåtur i Ebeltoft, isspiseri og et lille hvil ved vandet.
Om aftenen gik vi atter på jagt efter en god madoplevelse. Vi havde fået enbefalet en indisk resteaurant i latinerkvarteret, men der var helt proppet. Jeg mente derfor, at jeg kunne huske en anden gade i nærheden af Vesterbro Torv, med en række tilsyneladende hyggelige steder.
Det kunne jeg ikke....
Men i min søgen fik jeg forvildet os ned af Vestergade forbi Aldente, hvor kæresten, med vanlig næse for den slags, straks spottede et oplagt spisested.
Lækker indretning, røgfri (det var før d. 15/8 2007, så stadig ikke påkrævet) og med en fabelagtig menu med vinmenu.
5 retter, 5 glas vin, 5 stjerner :-) - og til den beskedne pris af 620 kr pr. kuvert.
Til min store glæde kan jeg se, at der ikke er den store udskiftning i hverdagmenuen, så her er den præcise spiseseddel:
Capesante con asparagi e lardo di colonnata
Ovnstegte Kammuslinger med friske asparages svøbt i ”lardo fra Colonnata”
Vin: Gavi di gavi Piemonte
Tortelloni toscani alla crema di tartufo
Hjemmelavede pastapuder fyldt med kød og trøffel creme
Vin: Ripasso Capitel della Crosara Veneto
Coniglio ripieno con prosciutto e pancetta
Kaninsteg fyldt med italiensk skinke og pancetta. Serveret med hvidvinssauce
Vin: Barolo Reverdito Piemonte
Pecorini misti
3 forskellige pecorini oste serveret med safranhonning og figenmarmelade
Vin: Sangiovese Fontecuoia Toscana
Affogato al caffe’
Hjemmelavet vanille is ”druknet i mokka kaffe”
Vin: Passito Sicilia
Maden var superb, og skal jeg virkeligt - hårdt presset - komme med en mindre aber dabei, må det være, at hovedretten (den med kanin) var for stor i forhold til, at den indgik i en 5-retters menu. Men helt ærligt - hvem klager over for meget mad?
Skal jeg udvælge aftenens store overaskelse, må det være vinen til pastaretten: Ripasso Capitel della Crosara Veneto. En meget god rødvin, der passede perfekt til maden og stemningen. Blød og rund, men med pondus. Ligesom jeg kan lide den :-)
Og skænket i et fantastisk flot glas, der rigeligt kunne have rummet hele flasken.
Sådan nogen bør jeg anskaffe mig - tænk at elske øl, vin og mad, men stadig have flest glas med påskriften "Milk", købt i SuperBrugsen, da jeg stadig var på SU. Go figure....
For at opsummere - Hyggeligt lokale, god stemning, lækker mad, pragtfuld vin.
Absolut egnet til madelskere og romantiske middage :-D
Wednesday, September 5, 2007
Brasserie Belli
Kæresten og jeg var et par dage i Århus i starten af august.
Det lykkedes os at ramme de 4 dage med solskin, vi fik i år, så udgangspunktet for en god tur var i orden.
Eftersom vi har årskort til zoo, der også gælder til Givskud Løvepark, lagde vi vejen forbi her først, og fik endda set Jellingstenen, der befinder sig nydeligt på hovedvejen mellem Vejle og Givskud.
Jellingestenen er en - well... - en sten, men ikke desto mindre noget man bør se som dansker. Specielt i godt vejr, hvor man kan bestige en af gravhøjene, hvorfra der er en skøn udsigt over landskabet.
I Løveparken havde vi fornøjelsen af en sød, lille næsehornsunge, at få inspiceret vores bil af en sulten løve og en abe, der stjal en flaske med vand. Ganske fornøjeligt og absolut et besøg værd.
Hen under aften kørte vi til Århus, hvor vi blev indkvarteret på vores hotel.
Af venner fik vi anbefalet Brasseri Belli i Frederiksgade, og da de som regel har ganske glimrende smag, måtte vi jo prøve det.
Brasseri Belli er en hyggelig lille restaurant med gamle cirkusplakater på væggene og glimrende øl på fadene.
Maden er solid, fransk bondemad når det er bedst.
Kæresten fik en traditionel løgsuppe med ostelåg til forret, mens jeg selv fik gratineret gedeost på valnøddesalat. Begge retter blev serveret rygende varme og med den helt rigtige smag og konsistens.
Hovedretten bestod af lammeskank til ham, svinekæber til hende. Betjeningen mestrede oven i købet den kunst, at have det rigtige tidsinterval mellem retterne, således at vi kunne nyde en friskskænket fadøl til hver ret - uden hverken at tørste eller skylle.
Også hovedretterne var rigtigt gode, og eneste minus var, at retterne muligvis var en anelse for tunge til vejret - men det betyder bare, at vi må komme igen en regnvejsdag i november. Hvor ærgerligt ;-)
Øllene var hancock (en lys, en mørk) samt en wintercoat summer ale til mig. Kæresten holdt sig til de mørke hancock, men det er også en af hans favoritter, og det kan man jo godt forstå :-)
Efter hovedretterne viste vores søde tjener igen et godt kendskab til retterne på kortet, og gav os tid til at nyde mæthedsfornemmelsen uden beskidte tallerkener på bordet, inden der blev præsenteret dessert.
Til mig, Parfait Belli - Flødeis fyldt med marcipan, chokolade og nødder og til ham et stort stykke nybagt chokoladekage. *MUMF* - og med is til, siger han...
Alt i alt en rigtig glimrende middag, der helt klart var både turen og pengene værd.
Det lykkedes os at ramme de 4 dage med solskin, vi fik i år, så udgangspunktet for en god tur var i orden.
Eftersom vi har årskort til zoo, der også gælder til Givskud Løvepark, lagde vi vejen forbi her først, og fik endda set Jellingstenen, der befinder sig nydeligt på hovedvejen mellem Vejle og Givskud.
Jellingestenen er en - well... - en sten, men ikke desto mindre noget man bør se som dansker. Specielt i godt vejr, hvor man kan bestige en af gravhøjene, hvorfra der er en skøn udsigt over landskabet.
I Løveparken havde vi fornøjelsen af en sød, lille næsehornsunge, at få inspiceret vores bil af en sulten løve og en abe, der stjal en flaske med vand. Ganske fornøjeligt og absolut et besøg værd.
Hen under aften kørte vi til Århus, hvor vi blev indkvarteret på vores hotel.
Af venner fik vi anbefalet Brasseri Belli i Frederiksgade, og da de som regel har ganske glimrende smag, måtte vi jo prøve det.
Brasseri Belli er en hyggelig lille restaurant med gamle cirkusplakater på væggene og glimrende øl på fadene.
Maden er solid, fransk bondemad når det er bedst.
Kæresten fik en traditionel løgsuppe med ostelåg til forret, mens jeg selv fik gratineret gedeost på valnøddesalat. Begge retter blev serveret rygende varme og med den helt rigtige smag og konsistens.
Hovedretten bestod af lammeskank til ham, svinekæber til hende. Betjeningen mestrede oven i købet den kunst, at have det rigtige tidsinterval mellem retterne, således at vi kunne nyde en friskskænket fadøl til hver ret - uden hverken at tørste eller skylle.
Også hovedretterne var rigtigt gode, og eneste minus var, at retterne muligvis var en anelse for tunge til vejret - men det betyder bare, at vi må komme igen en regnvejsdag i november. Hvor ærgerligt ;-)
Øllene var hancock (en lys, en mørk) samt en wintercoat summer ale til mig. Kæresten holdt sig til de mørke hancock, men det er også en af hans favoritter, og det kan man jo godt forstå :-)
Efter hovedretterne viste vores søde tjener igen et godt kendskab til retterne på kortet, og gav os tid til at nyde mæthedsfornemmelsen uden beskidte tallerkener på bordet, inden der blev præsenteret dessert.
Til mig, Parfait Belli - Flødeis fyldt med marcipan, chokolade og nødder og til ham et stort stykke nybagt chokoladekage. *MUMF* - og med is til, siger han...
Alt i alt en rigtig glimrende middag, der helt klart var både turen og pengene værd.
And now over to something completely different...
Ja ja da - så fik man sig en blog.
Og endda med det meget sigende navn ACitW.
Tak til Morten for ideen - det står for:
A Cry in the Woods
Jeg synes selv, jeg er morsom ;-)
Egentlig ville jeg have skrevet om min marathontræning, MEN...
I mellemtiden har jeg besluttet at benytte denne blog til en af minde andre, men absolut ikke mindste, passioner. MAD! - God mad. So here goes...
Og endda med det meget sigende navn ACitW.
Tak til Morten for ideen - det står for:
A Cry in the Woods
Jeg synes selv, jeg er morsom ;-)
Egentlig ville jeg have skrevet om min marathontræning, MEN...
I mellemtiden har jeg besluttet at benytte denne blog til en af minde andre, men absolut ikke mindste, passioner. MAD! - God mad. So here goes...
Subscribe to:
Posts (Atom)
