Friday, January 30, 2009

Ingen stress på Sans Souci

Sine har været til eksamen, så nu er bacheloren i hus - Hurra og tillykke :-)

Det er altid rart at have noget at fejre med naboerne - især fordi det involvere mad. Aftenens ekspedition efter god, dansk mad satte resolut kurs mod Sans Souci på Madvigs Allé.

Normalt skal man bestille bord - også i hverdagene - men vi var heldige. Gode venner kan heldigvis godt sidde lidt tæt, så der var et bord i forstuen til os.

Har man ikke været på Sans Souci endnu, kan man godt begynde at planlægge et besøg, da det absolut er en oplevelse. Og jeg er ikke engang noget til maden endnu. Temaet er brunt i brunt med store mængder tingeltangel i hver en krog og ned fra loftet, men det samlede indtryk er enormt farmorsagtigt på den gode måde. Kan man finde en plads i baren, er der underholdning i timevis ved bare at opsuge stemningen og nærstudere alle finurlighederne, hvoraf stamgæsterne ikke er den mindst interessante seværdighed.

Her mødes mænd og kvinder (flest mænd) i alle størrelser og hygger sig over en øl eller et glas vin, og skulle man tro sine egne ører, ville alverdens problemer være løst, hvis bare disse brave mandfolk kunne komme til. Vi havde fin udsigt til det hele og kunne læne os tilbage med en velskænket Thybajer og afvente begivenhedernes rolige gang. Og maden...

Drengene bestilte dagens ret - kålpølse med grøndlangkål og snitter - mens vi piger, med vores mere forfinede smagsløg, valgte kogt kalvebryst i peberrodssauce.

Er det ikke sjovt - man tager det argeste stykke kød og koger det i tilpas lang tid og VUPTI! Det bedste, møreste måltid dukker frem af dybet.

Garnituren var brune og hvide kartoffler, surt og sennep og - som noget særligt for Sans Souci - grøntsager, der IKKE er kogt indtil den sidste vitamin har bedt om nåde. SKØNT! smager det. Det er ikke enhver dansk restaurant forundt at mestre dette stykke kogekunst ;-)

Godt det samme at vi ikke bestilte fire forskellige retter - der ville slet ikke have været plads på bordet... Og til min arme kærestes store rædsel, kunne han ikke spise op...!

Desserten fristede med chokolademoussekage, kræmmerhus med flødeskum og andre sager, men det må vist vente til en anden god gang. Der var simpelthen ikke plads til mere. Godt der venter mange måltider forude.

Tea Restaurant

Endeligt tilbage i den gamle gænge...

Efter et efterår plaget af overarbejde og specialesump lykkedes det endeligt at finde tid til en god middag med Christian - min trofaste følge, når spiselivet i København skal udforskes. Det kan være billigt eller dyrt. Traditionelt eller fusion - bare det er godt, og en ny spiseoplevelse for os begge.

Årets første stop blev, på anbefaling af AOK, Tea Restaurant i Helgolandsgade på Vesterbro.

Restauranten er ganske undseelig set udefra, men når man først kommer ind, er der hyggeligt med god plads mellem bordene og en akustik, der gør det nemt at tale og grine sammen uden at forstyrre nabobordet alt for meget.

Menukortet er en del mere overskueligt, end man ellers er vant til fra kinesiske restauranter, men vi valgte nu alligevel at kaste os over en af de faste menuer - et valg man sjældent fortryder de gode steder. Her er der nemmeligt tænkt over sammensætningen...

Første ret var pandekager med sprøde strimler af and, friske grøntsager og en lækker hoi-sin sauce. Så absolut en af de lækreste anderetter jeg har fået i lang tid - ikke mindst pga friskheden af ingredienserne.

Retten blev efterfulgt af store saftige svinedumplings, som jeg varmt kan anbefale at dyppe i hoi-sin saucen frem for den sædvanlige soyasovs. MUMF!

Herefter blev vi forkælet med ris og endnu en ret med and. En lidt krydret sag med store bider grøntsager, der gør at retten på ingen måde føles tung eller klistret, som den slags retter ellers godt kan gøre.

Endeligt var der frit valg på dessertkoret. Vi valgte begge en dampet riskugle rulet i kokos og serveret med kokosis og frugt, som jeg var betydeligt mere vild med en stakkels Christian - men konsistensen er da også en anelse "gummiagtig", som man nok enten elsker eller hader. Et rafineret pif var, at der var anvendt sorte ris, hvilket stod i indbydende kontrast til kokosflagerne udenpå.

Til hele herligheden drak vi en grøn sommerthe, som løbende blev fyldt op at de søde værter.

Som altid en anbefalelsesværdig spiseoplevelse :-)