Byens bedste sushi

Man skulle tro, at Paustian helt har taget pusten fra mig, men sådan forholder det sig dog ikke.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil skrive om det samme sted indenfor det samme år oder so, medmindre det har ændret sig markant, og de sidste tre måneder har været karakteriseret af lige dele gensynsglæder - ikke mindst med Bjørnekælderen - og steder jeg ikke gider beskæftige mig med.

Men endeligt et, for bloggen, nyt bekendskab. Kæresten og jeg har nemlig lige været på Nyu Sakura på H.C.Ørstedsvej.

Stedet har siden sin åbning været min favorit sushirestaurant. Jeg bor ellers tættere på Sticks n sushi på Gl. Kongevej, men der har jeg kun været en enkelt gang, og jeg regner ikke med at komme igen. Det er for dyrt, det er for dansk og der er for meget støj til at være rigtigt hyggeligt.

Kærsten bryder sig ikke om sushi. Jeg ELSKER sushi. Det er i lyset af dette, man skal læse følgende kommentar. JEG VAR MISUNDELIG PÅ KÆRESTENS MAD..! Nyu Sakura kan nemlig mere end dreje en god Nigri.

Her til aften fik jeg det sædvanlige udvalg af nigri og maki - mindst en california inside-out er et must, mens kæresten fik en af deres menuer: Yaki atsu Dou bestående af misosuppe, krabbesalat og dybstegt svinemørbrad med ris. Og hvilken duft der ramte næsen, da retterne blev serveret. Den ene mere mundvandsdrivende end den anden.

Jeg fik heldigvis lov til at smage og jeg må sige at næste gang, vi skal spise der, er det lige før, jeg vil overveje, om det skal være sushi.

Misosuppen væltede sig i friske skud, bittesmå hvide svampe og tofu. Der var dårligt plads til suppen for bare lækkert fyld. Krabbesalaten blev serveret med revet gulerod, hvidkål og krabbekød med en virkeligt fint afstemt dressing til, men mest velsmagende var dog den dybstegte svinemørbrad, der var perfekt mør, perfekt krydret og i selskab med en solid gang stegte grøntsager i knasende, mundrette bider. Alt serveret på risene med en lækker sovs over. MUMF!

Hvis vi alligevel vender blikket mod sushien, er en af grundende til, at jeg elsker stedet den særdeles høje fisk-til-ris-ratio. Det er den, der gør deres nigri til faste klumper af perfekt kogte ris dækket af store fede stykker fisk. Tunen er næsten højrød, kæmperejerne virkeligt kæmpe og laksen uforlignelig god og ikke for fed. Så god er den faktisk, at Fiskehuset på Frederiksberg gladeligt bekendtgøre, at de får deres sushi herfra frem for at tilberede den selv.

Tilsætter man lækket stentøj som service, en behagelig og behageligt lun sake og gode bløde stole med højt ryglæn, kan man hurtigt hygge sig over maden et par timer.

Et enkelt spørgsmål står tilbage - er det japansk vandtortur, at have akvariefisk med udsyn til køkkenet?