Gourmetmad under bøgene på Sortebro Kro

MUMF!!!

Jeg fylder 30 næste lørdag. Et almindeligt skarpt hjørne, der må dulmes med et godt måltid mad i godt selskab. Selskabet er nemt nok, men hvor fejrer man rund fødselsdag med manerer, når man er fra Odense - Det gør man naturligvis på Sortebro Kro ved Den Fynske Landsby.

Sortebro Kro er beliggende i en gammel bindingsværksbygning ud til en gård med skæve brosten og store bøgetræer. I selve restaurationslokalet er der lavt til loftet og hyggeligt indrettet med antikke møbler og moderne petroliumslamper = de kører på strøm, men LIGNER den ægte vare.
Samme hygge, mindre sod. Bonus :-)

Sortebro Kro er i besidelse af et a la carte menukort, men hvem interesserer sig for det, når der også er en aftensmenu med 8 udsøgte lækkerbidskener og dertilhørende vinmenu? Aftenens 8 retter var, ganske kortfattet, Blinis, Laks, Kongekrabbe, Vesterhavstorsk, Ungand, Kanin, et udvalg af oste samt en symfoni af små æblebaserede desserter.

Jeg har ved tidligere lejligheder forsøgt mig med både 3 og 5 retter og er nået frem til, at 4 er det magiske tal for mig - 3 føles som en begrænsning, men jeg KAN ikke spise 5... En del af forklaringen følger:

Mens man forsøger at danne sig et overblik mæsker man sig i oliven, brændte mandler med balsamiko, rygeostcreme, kryddersmør og det skønneste hjemmebagte fladbrød. Hertil forkælede vi os selv med en skøn pærecider fra normandiet, der prikkende vækkede smagsløgende til dåd.

Herefter lagde jeg ud med Blinis med creme fraiche, rødløg, purløg, limecreme og sikrogn, hertil et glas kølig riesling.

Blinisen blev fulgt op af medalion af vesterhavstorsk med porre og den mest fantastiske skummende bisque, der gik direkte i snuden. Som prikken over i'et, rev den flinke tjener frisk persillerod ud over retten og vær så artig at gå ombord. Torsk smager pragtfuldt i alle afskygninger og denne havde en fantastisk gyldensprød skorpe og var god fast i kødet.

Efter disse to herlige anretninger, skulle der naturligvis gøres klart til hovedretten, og hvordan gøres det bedre end med en let sorbet af blomme og havtorn? En skøn kølig sag - ikke for sød og særdeles velegnet til formålet.

For mit vedkommende bestod hovedretten af kanin med rødkål, kastanier, tyttebær og støv af en svamp, jeg ikke lige fik navnet på. Særdeles appetitligt anrettet, hvor de røde efterårsfaver virkeligt kom til sin ret.

I mit sidste indlæg, var jeg ganske begejstret for den kaninragout, jeg havde fået på Akropolis, men for at være helt ærlig, så er der INGEN sammenligning. Hvis kaninen på Akropolis var mør, hvad skal man så kalde kaninen på Sortebro Kro? Jeg er i den sjældne situation, at jeg mangler ord...

Efter hovedretterne var blevet sat til livs - min lillebror havde valgt både and og kanin og fik således to - var det atter tid at rense ganen med en mascarponesorbet, der blev serveret i en lille dyb tallerken. Forklaringen var, at der blev hældt en skøn blommesovs til ved serveringen. Atter en lille skøn overraskelse.

Min sidste ret var 5 små franske oste med styrke fra en skøn comté til en vellagret blåskimmelost med behørigt tilbehør, hvoraf det absolut bedste var flagerne af groft fladbrød. Fik jeg sagt MUMF?

Efter dette fantastiske måltid, var der udsolgt for mit vedkommende, men mændene ved bordet kastede sig velbehageligt over æbledesserterne, hvor specielt den "helt almindelige" æblekage med fynske æbler og flødeskum vagte begejstring.

Og så var det lige, at tjeneren mente vi havde fortjent et lille stykke hjemmelavet chokolade, en vindrue eller en hjemmebagt småkage med chokoladestykker... Jeg spiste to af hver :-D

Alt i alt et stykke af det bedste den fynske gourmetscene har at byde på - og til godt 1200 kr pr. person inkl. vin.

Frederiksbergs flinkeste tjener - og glimrende kaninragout...

Hvad gør man, hvis man har lyst til lammekølle en regnvåd torsdag i oktober?

Tja... der er den besværlige vej (der dog må være at foretrække, når der er tid til at hygge om det) og så er der Akropolis på H.C.Ørstedsvej 70, Frederiksberg.

Og kæresten er heldigvis altid frisk på at gå ud - især når jeg betaler :-)

Restauranten er en af de gamle kendinge på H.C.Ørstedsvej, og der er altid mange mennesker i weekenden. Til hverdag er det dog muligt bare at droppe ind, selvom man aldrig kommer til at spise alene.

Selve restauranten er ganske hyggelig med store vinduer og god plads mellem bordene, så man kan side og se hinanden dybt i øjnene - mellem retterne vel og mærke ;-)

Den største udfordring er altid, at man er tvunget til at vælge, men vi har udarbejdet et sindrigt system med at afstemme retterne, så vi kan bytte undervejs uden at det går ud over smagsoplevelsen. Her til aften blev det derfor til Kåldolmere OG Kalamares til forret og Kanin ragout OG lam til hovedret. Hertil en ½ kande husets rødvin, der var god nok til at drikke og almindelig nok til at jeg ikke bed mærke i navnet - den var græsk, den var tempereret, den var udemærket.

Kalamares blev serveret ganske traditionelt med lidt blandet salat og en virkelig god hjemmerørt tzatziki. Kåldolmerne med en syrlig sovs, der klædte smagen virkeligt godt uden de store armbevægelser. Det lyder måske ikke af så meget, men nogen gange er det rart, at man netop IKKE bliver overrasket :-)

Såvel lam som kanin var stegt til perfekthed - mørt og saftigt i kødet serveret med en solid portion grøntsager (bagte squash, bagte tomater, grønne bønner omviklet med bacon... mmm bacon...) og hele stegte kartofler.

Egentligt skulle vi ikke have haft dessert, men tjeneren lokkede med chokoladekage med is og chokoladesovs, så vi måtte overgive os uden de store sværdslag og MUMF! Den var god. Så kunne kæresten og tjeneren så ellers stå og hyggegrine lidt over kvinder og chokolade.

Alt i alt godt 600 kr. Ikke dårligt for tre retter af "mors mad"

PS: Småsulten på vej hjem fra byen?

Alle retterne på menukortet laves ud af huset - og i weekenden er der åbent til kl. 05. Også ganske glimrende de dage man kommer en anelse sent afsted fra arbejdet.