En af de ting der er så dejligt ved at bo i byen er, at man altid kan skrive en mail til vennerne og inviterer på en kold øl/vand i haven. Meget spontant og meget hyggeligt. Og det bliver da kun mere hyggeligt af, at der altid er en, der foreslår, om vi da ikke skal gå ud og spise aftensmad sammen.
I dag var ingen undtagelse, og når nu man sidder i Frederiksberg Have og hygger sig, er La Vecchia på Falkoner Allé jo en af de oplagte muligheder. La Vecchia er en hyggelig lille italiensk restaurant, der er en del af Gastonomia Italiana konglomeratet, så man ved, at pizzaerne er i orden. Rummet domineres da også af en stor stenovn, der er i flittigt brug ved fremstillingen af den ene lækre tyndbundede smagsoplevelse efter den anden.
I dag var jeg dog mere til pasta og bestilte deres virkeligt gode Spaghetti agli scampi - eller Spaghetti med jomfruhummer.
Først dog en lille forret. Tre stykker ristet brød med henholdsvis oliventapanade, trøffeltapanade og salsa. Godt med olivenolie over og ren fryd. Det er i øvrigt sådan man genkender en god italiensk restaurant...Olivenolie med hældetud på bordet :-D
Spaghettien selv var vendt med rigelige mænger frisk hvidløg, friske tomater og olivenolie. Kogt lige til pas, så der er lidt at sætte tænderne i og så tre flotte jomfruhummere på toppen.
Ikke dårlig kost for en ganske almindelig tirsdag. En flaske San Pellegrino til og små 200 kr på bordet for en pragtfuldt måltid.
Tuesday, July 28, 2009
Saturday, July 18, 2009
MadGlad - Hvem mig?
Ahhh.... middag i herligt selskab med mine to bedste veninder. Det gør vi for lidt, men hvad skal man gøre, når der kommer mænd og job og børn i vejen.
Heldigvis betyder det, at vi kan give måltidet et lille nyk opad, når det endeligt lykkedes at finde en aften. Sidste onsdag lykkedes det og afsted med os til Helsingør, hvor vi skulle prøvesmage maden på Pernilles nye arbejdssted. Vi kan jo ikke have, at hun spilder sit talent på at lave cafémad!.
Stedet hedder MadGlad, og jeg ville egentligt have kaldt indlægget "Madglæde i Helsingør", men det er næsten for oplagt - også selvom det er sandt.
MadGlad er et skønt sted. Nænsomt istandsat fredet bygning, mulighed for at spise ude og god plads mellem bordene, så man ikke er i byen med nabobordet. Stedet henvender sig til de lokale, der sætter pris på at have et lækkert sted at gå hen - ikke ulig Bjørnekælderen på Frederiksberg, der jo er favoritten. Ditto som Bjørnekælderen, skifter retterne løbende, og jeg har fra pålidelig kilde at kokken selv kører nordsjælland tyndt og samler urter og havsyre og andre gode sager til retterne. SKØNT!.
Menuen er inddelt i tre retter, hvor hovedindgrediensen indgår i en klassisk og en moderne ret. Et ambitiøst kunsttykke, der udfordrer fantasien og signalerer et højt ambitionsniveau. På den ene side: "Vi er rigtigt gode til klassiske retter", som ALLE har en mening om og på den anden side "Se hvad vi også kan med grønne ærter".
Aprospos ærter stod forretten på ærter eller jomfruhummer, hovedretten på multe eller kalv og desserten på chokolade eller jordbær. Dvs. et valg mellem 4x4x4 retter - hvem siger, det skal være nemt at gå ud og spise. Personligt kan jeg nemt få mere sved på panden over et menukort end at skulle tage opvasken.
Jeg valgte de moderne ærter, den klassiske multe og den klassiske dessert. Sidstnævnte på anbefaling fra Pernille, der spiller rollen som min egen personlige dessertkok. Hertil delte vi en ganske glimrende Côte de Rhone, der egnede sig godt til Kalv, Multe og Sommer i Danmark.
Men først lidt snacks ristede mandler med cayenne og soya, et par gode skiver brød og lidt smørrelse baseret på creme fraishe. Sidstnævnte skulle vise sig, at være ganske guddommeligt på de nye kartofler...
Første ret kom på bordet... Ærtepuré med mynte, friske glasserede gulerøder, sprøde ærtebælge og havtorn. Den grønne puré var elegant anrettet med kontrastfarven fra de orange havsyrebær og de orange gulerødder. Desuden nemsomt overdrysset med en lille, lilla blomst, jeg ikke kan huske navnet på, men som tilføjede en skøn bitterhed, der rafineret balancerede hele retten.
Herefter den klassiske multe - skinstegt til sprødhed på ydersiden og saftigt, hvid fisk indeni. Hertil stegte hvide asparges, bøgehatte, blåmuslinger og muslingemousseline. Multen er en rigtig fiske-fisk, så den kræver lidt *umf* fra tilbehøret, hvilket tilbehøret fuldt leverede. Og så er det skønt med en mundfuld så forskelligt smagene bidder som fisk, svampe og asparges, når konturene i maden samtidig minder så meget om hinanden. Og så var der kartoflerne. Nye kartofler med smørsovs og persille. Små, fine, nye, gule kartofler der nærmest smelter i munden og er DET ultimative tilbehør til fisk af enhver art.
Det var så grønt, orange og lilla til forret og hvid, gul og blåt til hovedret.... Der mangler da vist lidt rødt! Så er det godt, at den flinke tjener kom med min dessert. Rødgrød med fløde og vaniljecreme. Rødgrød på friske jordbær og rabarber. Rødgrød med en smule vaniljecreme - ikke for sød - og en STOR kande fløde til egen dossering.
Ægte, friskt, klassisk rødgrød med fløde... Undskyld mig et øjeblik, mens jeg svømmer væk i barndomsminder og sommerglæde....
Samlet set et fantastisk måltid til små penge og et ambitionsniveau i smagskombinationerne, der ligger ganske højt over gennemsnittet. Husk nu også at lægge vejen forbi Kronborg, når nu I alligevel er der ;-)
PS: Jeg har givet indlægget etiketten "moderne", hvilket er ganske misvisende. Det er ægte dansk mad, men den betegnelse bærer normalt associationer til stegt flæsk og slige. Oh well...
Heldigvis betyder det, at vi kan give måltidet et lille nyk opad, når det endeligt lykkedes at finde en aften. Sidste onsdag lykkedes det og afsted med os til Helsingør, hvor vi skulle prøvesmage maden på Pernilles nye arbejdssted. Vi kan jo ikke have, at hun spilder sit talent på at lave cafémad!.
Stedet hedder MadGlad, og jeg ville egentligt have kaldt indlægget "Madglæde i Helsingør", men det er næsten for oplagt - også selvom det er sandt.
MadGlad er et skønt sted. Nænsomt istandsat fredet bygning, mulighed for at spise ude og god plads mellem bordene, så man ikke er i byen med nabobordet. Stedet henvender sig til de lokale, der sætter pris på at have et lækkert sted at gå hen - ikke ulig Bjørnekælderen på Frederiksberg, der jo er favoritten. Ditto som Bjørnekælderen, skifter retterne løbende, og jeg har fra pålidelig kilde at kokken selv kører nordsjælland tyndt og samler urter og havsyre og andre gode sager til retterne. SKØNT!.
Menuen er inddelt i tre retter, hvor hovedindgrediensen indgår i en klassisk og en moderne ret. Et ambitiøst kunsttykke, der udfordrer fantasien og signalerer et højt ambitionsniveau. På den ene side: "Vi er rigtigt gode til klassiske retter", som ALLE har en mening om og på den anden side "Se hvad vi også kan med grønne ærter".
Aprospos ærter stod forretten på ærter eller jomfruhummer, hovedretten på multe eller kalv og desserten på chokolade eller jordbær. Dvs. et valg mellem 4x4x4 retter - hvem siger, det skal være nemt at gå ud og spise. Personligt kan jeg nemt få mere sved på panden over et menukort end at skulle tage opvasken.
Jeg valgte de moderne ærter, den klassiske multe og den klassiske dessert. Sidstnævnte på anbefaling fra Pernille, der spiller rollen som min egen personlige dessertkok. Hertil delte vi en ganske glimrende Côte de Rhone, der egnede sig godt til Kalv, Multe og Sommer i Danmark.
Men først lidt snacks ristede mandler med cayenne og soya, et par gode skiver brød og lidt smørrelse baseret på creme fraishe. Sidstnævnte skulle vise sig, at være ganske guddommeligt på de nye kartofler...
Første ret kom på bordet... Ærtepuré med mynte, friske glasserede gulerøder, sprøde ærtebælge og havtorn. Den grønne puré var elegant anrettet med kontrastfarven fra de orange havsyrebær og de orange gulerødder. Desuden nemsomt overdrysset med en lille, lilla blomst, jeg ikke kan huske navnet på, men som tilføjede en skøn bitterhed, der rafineret balancerede hele retten.
Herefter den klassiske multe - skinstegt til sprødhed på ydersiden og saftigt, hvid fisk indeni. Hertil stegte hvide asparges, bøgehatte, blåmuslinger og muslingemousseline. Multen er en rigtig fiske-fisk, så den kræver lidt *umf* fra tilbehøret, hvilket tilbehøret fuldt leverede. Og så er det skønt med en mundfuld så forskelligt smagene bidder som fisk, svampe og asparges, når konturene i maden samtidig minder så meget om hinanden. Og så var der kartoflerne. Nye kartofler med smørsovs og persille. Små, fine, nye, gule kartofler der nærmest smelter i munden og er DET ultimative tilbehør til fisk af enhver art.
Det var så grønt, orange og lilla til forret og hvid, gul og blåt til hovedret.... Der mangler da vist lidt rødt! Så er det godt, at den flinke tjener kom med min dessert. Rødgrød med fløde og vaniljecreme. Rødgrød på friske jordbær og rabarber. Rødgrød med en smule vaniljecreme - ikke for sød - og en STOR kande fløde til egen dossering.
Ægte, friskt, klassisk rødgrød med fløde... Undskyld mig et øjeblik, mens jeg svømmer væk i barndomsminder og sommerglæde....
Samlet set et fantastisk måltid til små penge og et ambitionsniveau i smagskombinationerne, der ligger ganske højt over gennemsnittet. Husk nu også at lægge vejen forbi Kronborg, når nu I alligevel er der ;-)
PS: Jeg har givet indlægget etiketten "moderne", hvilket er ganske misvisende. Det er ægte dansk mad, men den betegnelse bærer normalt associationer til stegt flæsk og slige. Oh well...
Thursday, March 26, 2009
MR
Jeg ville egentligt have skrevet en rosende anmeldelse af MR. Forsøgt at beskrive hvordan vinen og maden gik op i en højere enhend. Hvordan hver enkelt lille bid i de syv retter og de lækre snacks og den ekstra forret alle var præget af surt, sødt, salt, bittert og umami.
Hvordan mit fynske hjerte blev blødt som smør, da jeg fik serveret ristede bananer med karry og røgostcreme.
Hvordan aftenens bedste ret var små sprøde porre fyldt med stenbidderrogn, serveret med lakridssovs og stykker af sprød æble. Hvordan desserten med fem slags korn altid vil være velkommen ved mit bord.
Desværre er MR i mellemtiden gået i betalingsstandsning, og mit hjerte og min mave bæver af frygt for, at det ikke skal lykkes at finde investorer, der gør det muligt at køre MR videre.
Hvordan mit fynske hjerte blev blødt som smør, da jeg fik serveret ristede bananer med karry og røgostcreme.
Hvordan aftenens bedste ret var små sprøde porre fyldt med stenbidderrogn, serveret med lakridssovs og stykker af sprød æble. Hvordan desserten med fem slags korn altid vil være velkommen ved mit bord.
Desværre er MR i mellemtiden gået i betalingsstandsning, og mit hjerte og min mave bæver af frygt for, at det ikke skal lykkes at finde investorer, der gør det muligt at køre MR videre.
Saturday, March 21, 2009
Saturday, February 28, 2009
Tapas og vin i Odenses lørdagstrængsel
Sikken voldsom trængsel og alarm! Men sådan er det vist hver weekend i gågaderne i Odense og resten af landet, og jeg er bare blevet forvænt med at dele mine indkøb ud over flere af ugens dage.
Men heldigvis øjner jeg en redningsplanke. Et indbydende skilt der lover tapas og vin lige midt på Vestergade. Fat i mor og posebelæssede far (de fleste er faktisk han egne) og op af trappen med os og ind på Mundos. Jeg har aldrig været der før, og anede ikke den eksisterede, men det er næsten det bedste, ved at være fra provinsen. Engang imellem kommer man tilbage til sin hjemegn, og kan derfor følge med i alle de nye spændende ting der sker andre steder i landet end hovedstaden.
Oppe på første sal bliver vi mødt af Mia, der kan sin vin og gerne guider igennem udvalget. Man kan enten vælge et glas af en af dagens udvalgte eller en flaske efter egen lyst og smag i den veludrustede vinreol.
Mor og far vil gerne have et glas hvidvin og bliver udstyret med en østrisk Nigel. Kæresten og jeg er mere i humør til det røde, og vælger en Torbreck - en australsk shiraz med godt med krydderi i krop og næse.
Lidt til maven skal der også være, så vi bestiller et fad med oste, et fad med skinke og pølse, samt en bagt gedeost, som vi alle kan snacke lidt af. På andensalen slår vi os ned i den noget særprægede mosaiksofa og afventer spændt bestillingen.
Og se om ikke Mundos serverer ægte tapas, for da Mia bringer vinen op, er det med den bedste slags låg - den slags der kan spises. En delikat lille hapser med äioli og stegt svinemørbrad på et stykke ristet brød.
Og så kommer maden op. Ostefadet har 5 slags oste, en god kraftig blåskimmel, to rødskimler og to tørrede spanske oste, og er garneret med blandede oliven, små, syltede solbær og lidt syltet figen. Det andet fad har to slags pølse - en chorizopølse og en lidt mildere speget sag med fennikel - og to slags lufttørret skinke. Dette er fad er garneret med samme blandede oliven samt syltede grønne tomater. Endeligt er der gedeosten, der serveres rygende varm på en bund af ruccola, syltede nødder og vindruer og med en skøn balsamicosirup. Hele herligheden suppleres af et godt lunt brød, der kunne være et måltid i sig selv.
Suppleret af endnu et glas vin, denne gang med flødestuvet champignon krydret med noget pebret, jeg ikke lige kan sætte fingeren på (det er nok peber), får vi hygget og hapset os mætte og klar til endnu engang at kaste os ud i infernoet, der venter i Vestergade.
Prisen lander på 755 kr, men så valgte vi heller ikke vin i den billige ende.
Mundos er absolut et besøg værd, men Andreas og Aga, hvis I læser det her, vil jeg anbefale jer, at male rummet mørkt. Det kan sagten bære det, vil få sofaen til at lyse flot og give mulighed for at anvende nogle store, brede stole, som man kan blive hængende i hele dagen og dyrke sin indre Bacchus.
Men heldigvis øjner jeg en redningsplanke. Et indbydende skilt der lover tapas og vin lige midt på Vestergade. Fat i mor og posebelæssede far (de fleste er faktisk han egne) og op af trappen med os og ind på Mundos. Jeg har aldrig været der før, og anede ikke den eksisterede, men det er næsten det bedste, ved at være fra provinsen. Engang imellem kommer man tilbage til sin hjemegn, og kan derfor følge med i alle de nye spændende ting der sker andre steder i landet end hovedstaden.
Oppe på første sal bliver vi mødt af Mia, der kan sin vin og gerne guider igennem udvalget. Man kan enten vælge et glas af en af dagens udvalgte eller en flaske efter egen lyst og smag i den veludrustede vinreol.
Mor og far vil gerne have et glas hvidvin og bliver udstyret med en østrisk Nigel. Kæresten og jeg er mere i humør til det røde, og vælger en Torbreck - en australsk shiraz med godt med krydderi i krop og næse.
Lidt til maven skal der også være, så vi bestiller et fad med oste, et fad med skinke og pølse, samt en bagt gedeost, som vi alle kan snacke lidt af. På andensalen slår vi os ned i den noget særprægede mosaiksofa og afventer spændt bestillingen.
Og se om ikke Mundos serverer ægte tapas, for da Mia bringer vinen op, er det med den bedste slags låg - den slags der kan spises. En delikat lille hapser med äioli og stegt svinemørbrad på et stykke ristet brød.
Og så kommer maden op. Ostefadet har 5 slags oste, en god kraftig blåskimmel, to rødskimler og to tørrede spanske oste, og er garneret med blandede oliven, små, syltede solbær og lidt syltet figen. Det andet fad har to slags pølse - en chorizopølse og en lidt mildere speget sag med fennikel - og to slags lufttørret skinke. Dette er fad er garneret med samme blandede oliven samt syltede grønne tomater. Endeligt er der gedeosten, der serveres rygende varm på en bund af ruccola, syltede nødder og vindruer og med en skøn balsamicosirup. Hele herligheden suppleres af et godt lunt brød, der kunne være et måltid i sig selv.
Suppleret af endnu et glas vin, denne gang med flødestuvet champignon krydret med noget pebret, jeg ikke lige kan sætte fingeren på (det er nok peber), får vi hygget og hapset os mætte og klar til endnu engang at kaste os ud i infernoet, der venter i Vestergade.
Prisen lander på 755 kr, men så valgte vi heller ikke vin i den billige ende.
Mundos er absolut et besøg værd, men Andreas og Aga, hvis I læser det her, vil jeg anbefale jer, at male rummet mørkt. Det kan sagten bære det, vil få sofaen til at lyse flot og give mulighed for at anvende nogle store, brede stole, som man kan blive hængende i hele dagen og dyrke sin indre Bacchus.
Subscribe to:
Posts (Atom)
